Energi på toppen af EU's dagsorden

Da der i maj blev afviklet valg til Europa-Parlamentet spillede energipolitik en større rolle i debatterne end normalt, og ser man på, hvad de nyvalgte MEP'ere skal beskæftige sig med, giver dette fokus rigtig god mening.

Mens der i den netop overståede valgperiode fra 2009-2014 var fokus på regulering af finanssektoren, reform af EU's landbrugspolitik og fastlæggelse af EU's budgetramme frem mod 2020, kommer årene 2014-2019 til at stå i energiens og klimaets tegn.

Som energilobbyist venter der altså fem spændende år forude.

De nyvalgte parlamentarikere vil blive stillet over for en række valg, der kommer til at få afgørende betydning for fremtidens energisektor i Europa. Det sker ikke mindst, når EU's energi- og klimapolitiske ramme frem mod 2030 fastlægges.

Nyvalgte parlamentarikere står over for store beslutninger
I Bruxelles har både Europa-kommissionen og Ministerrådet arbejdet på højtryk, mens Europa-Parlamentet har været i valgmode.

Krisen i Ukraine har bragt forsyningssikkerhed tilbage på dagsordenen, men der er ikke enighed om, hvordan EU skal gøre sig mindre afhængig af importeret energi. Når jeg taler med polske kolleger hernede, ser de deres store kulreserver som den oplagte løsning.

For energi- og klimapolitikken vil Danmark som en grøn førernation have glæde af ambitiøse energi- og klimamål på EU-niveau. På grund af det lidt mudrede billede i EU-parlamentet uden klare flertal til højre eller venstre for midten vil hver stemme være afgørende.

Jørgen Skovmose Madsen
Head of Brussels Office ved Dansk Energi

Briterne er delte, og selv om både skifergas og atomkraft finder opbakning blandt britiske beslutningstagere, er der også stor interesse i at udnytte potentialet for havvind i Nordsøen.

Netop slaget om, hvilke energiressourcer der skal satses på i de kommende år, er noget de nyvalgte parlamentarikere vil få betydelig indflydelse på. Det står ganske vist i EU-traktaten, at medlemslandene selv bestemmer deres energimix, og denne kompetence vil også i fremtiden suverænt ligge hos medlemslandene.

Men de miljømæssige og konkurrencemæssige rammevilkår, der vil blive fastlagt frem mod 2030, vil få stor indflydelse på, hvilke teknologier investorerne i energisektoren vil satse på.

Og når det kommer til rammevilkårene, vil de 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet sammen med de øvrige medlemmer spille en central rolle.

Ændringer i systemet for handel med CO2-kvoter, krav til energieffektiviseringer og fremme af vedvarende energi er alt sammen afhængigt af at kunne samle et flertal blandt både EU's energi- og klimaministre samt blandt Europa-Parlamentets 751 medlemmer.

Sammenholdt med energisektorens betydning for både industri, husholdninger og bygningssektoren er det særdeles væsentlige beslutninger, der skal træffes.

Hver en stemme er afgørende
Og hvad kan man så forvente af det nye parlament?

Det er der ret delte meninger om, men noget, de fleste i parlamentet kan blive enige om, er, at Kristendemokraterne (Konservative) og Socialisterne (Socialdemokraterne), som de to klart største partigrupper er tvunget til at arbejde endnu mere sammen.

Der bliver ikke sjældent henvist til erfaringerne med den 'grosse' koalition i Tyskland, hvor valgresultatet til forbundsdagen i 2013 gjorde det nødvendigt for netop de to store partier på hver sin side af midten (CDU/CSU og SPD) at indgå i et regeringssamarbejde.

I EU's virkelighed vil den koalition skulle stå sin prøve fra sag til sag, så spørgsmålet bliver i høj grad, hvor ofte den styrkede højrefløj vil kunne lokke kristendemokraterne ud af socialisternes favn. Det bliver spændende at følge.

For energi- og klimapolitikken vil Danmark som en grøn førernation have glæde af ambitiøse energi- og klimamål på EU-niveau. På grund af det lidt mudrede billede i EU-parlamentet uden klare flertal til højre eller venstre for midten vil hver stemme være afgørende.

Så der bliver nok at tage fat på for de 13 danske Europa-Parlamentarikere.