Debat

Energiaftale fremmer vækst og udvikling i Danmark

DEBATSTAFETTEN: Energi- og klimachef hos Landbrug & Fødevarer, Søren Korsholm, er tilfreds med energiforliget, men minder samtidig om, at arbejdet med den 'grønne omstilling' af Danmark først lige er begyndt.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Korsholm
Energi- og klimachef, Landbrug & Fødevarer

Det brede energiforlig, der blev indgået af 8 af Folketingets 9 partier i marts, medvirker til at sikre, at der kan investeres i fremtiden på klima- og energiområdet. Det er samtidig et forlig, der respekterer Danmarks konkurrenceevne, idet omkostningerne er reduceret betydeligt i forhold til det oprindelige udspil. Det vil Landbrug & Fødevarer gerne rose.

Hvis den politiske ambition om en 'grøn økonomi' skal lykkes, så er det vigtigt, at nye arbejdspladser ikke skabes på bekostning af eksisterende job samt vækst og udvikling i andre sektorer. Derfor er det også rigtigt set med en pulje til produktionsvirksomheder, der vil udskifte deres fossile energianlæg til vedvarende energianlæg eller omlægge til fjernvarme. Dette er formentlig den billigste måde at øge andelen af vedvarende energi på, men det gør også de 'helt almindelige' produktionsvirksomheder til katalysatorer for en grøn omstilling.

Det er både godt og fornuftigt, at forliget giver afregningen for biogas et løft. Biogas er en nøgleteknologi i forhold til fremtidens fossilfri energisystem. Det er en lagerbar energiform, der både kan producere el og varme samt anvendes som brændstof i transportsektoren.

Fakta
BLAND DIG !
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Arbejdet er ikke slut endnu
Arbejdet slutter ikke med energiforliget. De forudsatte energibesparelser, der er helt afgørende for at holde forligets økonomiske ramme, skal opnås. Det kræver, at man er i stand til at reducere energiselskabernes opkrævninger, hvad der burde være muligt, når en række af deres lovpligtige opgaver bortfalder. Hvis midlerne til energispareindsatsen kan reduceres med et par øre per kWh, vil det spare store erhvervsvirksomheder for mange unødvendige kroner. 

I energiforliget er også aftalt en række kommende analyser. Først i rækken er en biomasseanalyse. Det er vigtigt, at en biomasseanalyse ser på tværs og indeholder betragtninger om, hvordan brug af biomasse kan bidrage til at opfylde andre målsætninger inden for blandt andet miljø, klima, natur og ressourceeffektivitet.

Arbejdet er først lige startet, og Landbrug & Fødevarer glæder sig til at yde sit bidrag til, at Danmark kan blive modelland for det biobaserede samfund.

Søren Korsholm
Energi- og klimachef, Landbrug & Fødevarer

Det er derfor afgørende, at analysen udformes med reel inddragelse af relevante aktører. Det gælder også for den anden strategi først i rækken blandt 'Lidegaards milepæle' (Altinget 10/5), nemlig Smart Grid-strategien. Der er brug for, at også el-kunderne bliver inddraget i det arbejde, og som repræsentant for op mod 10 pct. af el-forbruget i Danmark ser Landbrug & Fødevarer frem til at deltage i arbejdet.

Endelig er der olieudfordringen, som energiforliget desværre ikke tager ordentlig fat på, selvom olieprisen nævnes adskillige steder. Transporten er den helt store forbruger af olie, og her har Danmark unikke muligheder for at kunne levere et bæredygtigt alternativ til det sorte guld og importerede biobrændstoffer, nemlig andengenerations biobrændstoffer. Her savnes initiativer, der kan sikre de nødvendige incitamenter til at investere i nye anlæg.

Energiforliget har utvivlsomt sat skub i den grønne omstilling. Men arbejdet er først lige startet, og Landbrug & Fødevarer glæder sig til at yde sit bidrag til, at Danmark kan blive modelland for det biobaserede samfund.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Korsholm

Centerchef, Center for Byudvikling og Kultur, Gribskov Kommune
cand.silv. (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1998), mpa (CBS 2007)

0:000:00