Søren Hermansen: Folkelig opbakning til energipolitikken kræver lokalt ejerskab

Af Søren Hermansen
Direktør ved Energiakademiet

Mens vi venter på, at forhandlingerne om det næste energiforlig kommer i gang, er der nogle pointer, der er værd at tage med i overvejelserne.

Danmark er på mange måder et land med mange muligheder. Men alligevel er vi jo også en del af en verdensorden, hvor vi sammen med de øvrige FN lande har besluttet, at vi vil gøre noget ved klimaet og hjælpe med at nå de 17 verdensmål.

Hvad betyder det så i praksis?

Det ser ud som om, det kan tolkes. Og når regeringen tolker den danske indsats, lyder det som om, vi er så langt foran klimamålene, at vi kan tage det roligt og vente på, at de øvrige lande kommer op i fart.

Danmark må ikke miste førertrøjen
Det er for mig en farlig politik. Dels fordi det er en taløvelse og ikke en moralsk diskussion. Dels fordi vi har en lang forhistorie som et af verdens foregangslande, når det gælder vedvarende energi og grøn teknologi og forskning. Det er risikabelt at sætte det over styr.

Vi vil ikke bare se på, mens projekterne sendes i budrunder og risikerer at gå til virksomheder fra andre lande eller forsyningsvirksomheder, der ligger langt fra den kommune, vi bor i. 

Søren Hermansen
Direktør ved Energiakademiet

Der er mange andre lande, der buldrer frem. Måske ikke nogen fare i dag, men udvikling af markeder og produktionsanlæg går hurtigt, og taber vi først førertrøjen, er der stor fare for, at vi også taber arbejdspladserne. Det er her vi – set fra provinsen – løber den største risiko. Tab af marked og dermed udviklingsmuligheder og etablering af arbejdspladser.

Energipolitik mod skævvridning
Set fra det såkaldte udkantsdanmark, provinsen eller bare os fra landet er de kommende energiforligsforhandlinger derfor utrolig vigtige.

Vi er på flere måder afhængige af en energipolitisk rammesætning, der hjælper os med mere end bare energi. Når vi ser tilbage på de sidste 20 års energipolitik, har vi haft en ramme, der har hjulpet os med at lave decentrale vindmøller, fjernvarmeværker, solenergi og biogasanlæg samt en masse energisparetiltag, der har skabt jobs og lokal omsætning.

Det er derfor helt afgørende, at energipolitik laves i overensstemmelse med udvikling af landet generelt. Udflytning af statslige arbejdspladser er et greb, som regeringen har lavet for at tilgodese den skævvridning, vi oplever. Om det virker efter hensigten, må tiden vise. Men på energiområdet er det helt afgørende, at de aktiviteter, energiforliget skaber rammerne for, har et fokus, der er decentralt.

Husk det lokale ejerskab
Decentral energiforsyning skal ske, hvor energien også kan omsættes. Med en udbygget produktion af vindproduceret el er det indlysende, at et biomasseforsynet varmesystem overgår til en langt større andel fra eldrevne varmepumper. Dermed forbedrer man den elproduktion, der på sigt er afgørende for, at de lokale vindmøller bliver ved med at give mening i lokalområderne.

Det er igen vigtigt for at fastholde den folkelige opbakning til vind og de øvrige vedvarende energikilder. Vi vil gerne være med, men vi vil bevare ejerskabet. Vi vil ikke bare se på, mens projekterne sendes i budrunder og risikerer at gå til virksomheder fra andre lande eller forsyningsvirksomheder, der ligger langt fra den kommune, vi bor i. Vi er på vej til at ”hade” vindmøller, og det er et kæmpe tab af tillid og tro på en bæredygtig fremtid. Har vi politisk og nationalt ”råd” til det?