Energibranchen roser regeringsgrundlag: Godt med vækst og større armbevægelser

NY REGERING: Der er solide grønne aftryk på VLAK-regeringsgrundlaget, lyder det fra vindindustrien, mens energisektoren roser den nye regerings vækstfokus. Hensigterne skal dog følges op med en afgiftsreform, hedder det.

Den nye trekløverregering justerer energi-kursen lidt. Branchen er godt tilfreds.
Den nye trekløverregering justerer energi-kursen lidt. Branchen er godt tilfreds.Foto: Keld Navntoft / Scanpix
Morten Øyen

Det politiske grundlag for den nye regering får pæne ord med på vejen fra vindindustrien og energisektoren, mens de grønne organisationer håber, det ikke kun bliver ved hensigterne.

Mandag blev den nye VLAK-regering præsenteret, og selvom der ikke er ændringer på energi-, forsynings- og klimaposten, som stadig tilhører Lars Chr. Lilleholt (V), er der en justering i forhold til V-regeringens kurs.

”Det ser ud til, at særligt de Konservative fortjener anerkendelse for, at regeringsgrundlaget er så grønt, som tilfældet er. Det er nu tid til grøn optimisme, og jeg håber, at VLAK-regeringen vil holde fast i takterne fra grundlaget og følge op på de initiativer, der nu er udsigt til,” siger adm. direktør for Vindmølleindustrien Jan Hylleberg.

Fortsæt sporet fra PSO-aftalen
I vindbranchen er man særlig tilfreds med, at regeringen vil arbejde for, at mindst 50 procent af energiforbruget i 2030 skal dækkes af vedvarende energi. Ligesom der er ros til regeringens ambition om, at Danmark skal være det første land, hvor havvind kan klare sig på markedsvilkår.

Det er godt for dansk vækst, at regeringen lægger op til at fortsætte ud ad det spor, som blev lagt med PSO-aftalen. 

Lars Aagaard
Adm. direktør, Dansk Energi

Hos Dansk Energi er der ros til regeringens fokus på vækst – og udsigten til, at skatter og afgifter skal have et eftersyn, og ønsket om at styrke energiforskningen.

”Det er godt for dansk vækst, at regeringen lægger op til at fortsætte ud af det spor, som blev lagt med PSO-aftalen. Det er vigtigt for Danmark, at vi ser vores skattetryk samlet, hvis vi skal skabe den velstand, som er nødvendig for at have en velfærd at fordele,” siger adm. direktør i Dansk Energi Lars Aagaard.

Kommer ikke i mål af sig selv
I Fjernevarmesektoren roser man regeringen for at varsle en mere grøn retning og ambitionen om at udbrede varmepumper, så fjernvarmen kan udnytte mere af mere af den stadigt grønnere el.

”Dermed er retningen sat for de mange investeringer, energisektoren skal foretage i de kommende år,” siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

Danmarks Vindmølleforening kalder regeringsgrundlaget et ”stærkt udspil” med sit mål om at fordoble andelen af vedvarende energi i 2030. Målet kommer dog ikke af sig selv, lyder det fra direktør for Vindmølleforeningen Christian Kjær.

0:000:00