Energiklagenævnet har på to år oplevet næsten en femdobling af sager
Fra 2020 til 2022 er antallet af sager i Energiklagenævnet steget fra 162 til 784. En politisk aftale og en generel klagetrend er blandt de primære årsager, lyder det fra vicedirektør i Nævnenes Hus, John Grøne.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørKlagerne vælter ind i Energiklagenævnet.
Mens nævnet i 2020 modtog 162 sager, så tikkede der sidste år hele 784 sager ind, næsten svarende til en femdobling af sager.
Det mærker man tydeligt i Nævnenes Hus.
“Vi har jo haft svært ved at følge med,” konstaterer vicedirektør John Grøne.
“Det har betydet, at vi har flere sager til behandling, og at sagerne ligger længere tid i huset. Og i sidste ende vil det selvfølgelig betyde noget for sagsbehandlingstiderne for nogle af vores sager,” siger han.
John Grøne forklarer dog, at mange af de nye sager ikke er lige så komplekse, som de øvrige sager, og de tager derfor kortere tid at behandle. Derfor har den voldsomme stigning ikke for alvor sat sig i de offentliggjorte statistikker for sagsbehandlingstider.
John Grøne nævner tre mulige årsager til den voldsomme sagsvækst.
Først og fremmest kan stigningen tilskrives politiske aftaler om tilskud til at energirenovere de danske boliger, eksempelvis ved at efterisolere, udskifte vinduer eller skifte gasfyr ud med varmepumper.
Vi kan se en generel stigende opmærksomhed omkring at klage. Folk er mere opmærksomme på at få varetaget deres ret.
John Grøne
Vicedirektør, Nævnenes Hus
“Man har politisk afsat en masse midler til det område, og det har så også medført mange klager. Det er den primære årsag til stigningen,” forklarer John Grøne.
