Energinet til Noah: Baltic Pipe er sund fornuft – også for klimaet

REPLIK: Modstanden mod Baltic Pipe er ifølge Noah nødvendig og retfærdig. Baltic Pipe er en god trædesten mod et grønt energisystem, skriver direktør Torben Brabo for Gas TSO i Energinet.

Af Torben Brabo
Direktør, Gas TSO, Energinet

Researcher Jacob Sørensen fra Noah skriver i et debatindlæg den 8. januar i Altinget om Baltic Pipe og modstanden mod projektet.

Vi har i Energinet stor respekt for, at et stort infrastrukturprojekt som Baltic Pipe vækker modstand – ikke mindst blandt de borgere, der får gasrør gravet ned i jorden på deres ejendom.

Derfor byder vi også debatten om projektet velkommen. Det er dog afgørende for os, at den foregår på et korrekt og oplyst grundlag.

Baltic Pipe er i Danmarks interesse. Projektet finansieres igennem tariffer på den gas, der transporteres, og polske og centraleuropæiske gasforbrugere betaler disse tariffer og er dermed med til at (selv)finansiere projektet.

Samtidig sænker det driftsomkostningerne på det danske gastransmissionsnet for de øvrige danske gasforbrugere. Det giver et milliardoverskud, som derved kommer danske gasforbrugere og virksomheder til gode.

Understøtter mål om bæredygtig energi
Baltic Pipe er optaget på EU's liste over projekter af fælles interesse (Projects of Common Interest – PCI). Det er det, fordi Baltic Pipe understøtter et sammenhængende energimarked i EU og understøtter EU's mål om sikker, billig og bæredygtig energi.

Konkret betyder Baltic Pipe, at vi kan hjælpe Polen med at reducere deres CO2-udledning hurtigt og markant. Polen er på nuværende tidspunkt storforbruger af kul, og da gas udleder væsentligt mindre CO2 end kul, vil det være en fordel, at almindelige forbrugere, industrier og kraftværker i Polen skifter brændsel fra kul til gas.

Et konservativt estimat er, at det kan betyde en reduktion på 1,1 til 2,2 millioner tons CO2, svarende til mellem to og fire procent af den danske udledning – under antagelse af, at 15 procent af kapaciteten i Baltic Pipe anvendes til at erstatte kul.

Naturgas vil både kunne bruges i kraftværker, men i høj grad også i industrien og til opvarmning af private hjem. Her er det væsentligt, at reduktionen allerede begynder i 2022, hvormed man netop opnår den hurtige effekt, som FN's klimapanel opfordrer til.

Baltic Pipe bliver også integreret i det danske gassystem, således at gasforbrugene i Danmark får større forsyningssikkerhed.

Kan ses som et solidaritetsprojekt
Baltic Pipe betyder desuden, at Polen får opfyldt et stort ønske om at blive uafhængig af gasleverancer fra Rusland. Hvis den afhængighed fortsætter, er Polen tvunget til at brænde endnu mere kul af, i takt med at landets energiforbrug vokser, da man af forsyningssikkerhedsmæssige årsager ikke vil skifte til mere gas fra Rusland.

Baltic Pipe kan ses som et solidaritetsprojekt, hvor Danmark hjælper Polen. På samme måde har vi i øvrigt ønsker til vores naboer i EU – for eksempel beder vi tyskerne om at udvide elnettet, så vi bedre kan afsætte dansk vindmøllestrøm.

Det kan umiddelbart virke mærkeligt at bygge en gasledning i en tid, hvor alle er i gang med en grøn omstilling, og derfor er det også forståeligt, at Jacob Sørensen skriver, at vi i Danmark burde hjælpe Polen med en hurtig overgang til vedvarende energi i stedet for at bygge Baltic Pipe.

Vi er helt enige i målsætningen, og Danmark har allerede i forbindelse med etableringen af Baltic Pipe etableret et godt samarbejde med Polen på energiområdet, ikke mindst med blik for potentialet for vindenergi i Østersøen med grobund for samarbejde om biogas og brint.

Men vi bliver også nødt til at være realistiske. Polen skal ligesom resten af EU i mål med den grønne omstilling. Men som det ser ud i dag, er et skift til 100 procent vedvarende energi på kort sigt ikke et reelt alternativ i Polen, hvor kul er afgørende for, at polakkerne kan holde varme og har strøm i stikkontakten.

Det kræver mange års forberedelse og en solid økonomi at skifte mere direkte til vind- og solenergi. Derfor skal vi arbejde på mange forskellige løsninger, og her er Baltic Pipe en konkret løsning, der bringer Polen tættere på deres mål.

Grønne gasser skal transporteres i 2050
Vi er selv det bedste eksempel. I Danmark har vi brugt 25 til 30 år på at komme dertil, hvor vi er nu. Det danske elsystem er nu ved at være ombygget, således at vi kan flytte vores energiforsyning fra kulkraftværker over til for eksempel sol- og vindenergi.

Vi har netop rundet, at 50 procent af vores samlede elforbrug nu dækkes af sol og vind. Og selv hvis Danmark hjalp Polen med at etablere sol- og vindenergi, ville det ikke være nok, for elnettet er slet ikke udbygget til at aftage og distribuere den store mængde energi fra nye sol- og vindsystemer.

Samtidig er der brug for en stabil energikilde til at komplementere vind og sol på de dage, hvor det ikke blæser, ligesom vi gør i Danmark, hvor stærke el-udlandsforbindelser til vores solidariske naboer i EU sikrer en stabil energiforsyning

Derfor er Baltic Pipe en god trædesten mod et grønt energisystem. Og Polen bygger samtidig mange vindmøller og opsætter solceller, men det er bare slet, slet ikke nok til de enorme mængder energi, der er brug for.

På sigt skal al naturgasforbrug konverteres til enten elektriske løsninger eller grønne gasser. Således er det også vigtigt at se, hvor meget man i Norge arbejder for at dekarbonisere deres gasproduktion og -eksport, således at man frem mod 2050 alene vil transportere grønne gasser i Baltic Pipe.

Derfor er Baltic Pipe sund fornuft – også for klimaet.

Forrige artikel Klimaforsker: Vi må erkende, at Parisaftalen er for ambitiøs Klimaforsker: Vi må erkende, at Parisaftalen er for ambitiøs Næste artikel Debat: Klimabevægelsen kan puste liv i menneskerettighedskampen Debat: Klimabevægelsen kan puste liv i menneskerettighedskampen
Podcast om klima: Derfor tøver regeringen pludselig med tempoe

Podcast om klima: Derfor tøver regeringen pludselig med tempoe

AJOUR: Regeringen foreslår en halv million elbiler i 2030, og vil man være mere ambitiøs end det, bliver regningen også større - og S vil ikke risikere at lade almindelige familier betale regningen. Altingets klimaredaktør forklarer i dagens udsendelse.