Debat

EA Energianalyse: Biomasse kan være vigtig i langsigtet klimastrategi

DEBAT: På kort sigt udleder afbrænding af biomasse CO2, men på længere sigt er det en CO2-neutral energikilde, som kan være et vigtigt element i en langsigtet klimastrategi, skriver Hans Henrik Lindboe.

Biomasse er en fornybar ressource. Når træ vokser, opsuges præcis lige så meget kulstof fra atmosfæren, som frigives ved forbrænding, skriver Hans Henrik Lindboe.
Biomasse er en fornybar ressource. Når træ vokser, opsuges præcis lige så meget kulstof fra atmosfæren, som frigives ved forbrænding, skriver Hans Henrik Lindboe.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hans Henrik Lindboe
Partner i Ea Energianalyse

Danmark, EU og hele verden skal mod 2050 nedbringe nettoudledning af klimagasser til et rundt nul, hvis målene i Parisaftalen skal nås. Den allervigtigste opgave er først at mindske og herefter holde helt op med at bruge fossile brændsler i energisektoren. Også olieforbrug i transporten til lastbiler, skibe og fly og i industrien til produktion af kemikalier og plastik skal væk.

Danmarks fokus efter energikriserne i 1970'erne var at nedbringe olie-afhængigheden. Over få år omstillede vi en stor del af energisektoren til især kul, og vi blev dygtige til at spare på energien i vores boliger, i industrien og ved udbygning af fjernvarmen.

Brundtlandrapporten fra 1987 var med til at sætte klima på dagsordenen, og nu har Danmark og mange andre lande fokus på grøn omstilling ved biomasse, vind, sol og energieffektivitet. Fossile brændsler skal ud, og landene har travlt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Sol, vind og biomasse
Vedvarende energi er steget til godt en tredjedel af bruttoenergiforbruget i Danmark, og 70 procent heraf er biomasse i form af halm, træ og biogas. Biomassens dominans har vakt bekymring for, om vi bruger for meget, og om den bruges rigtigt. Bekymringen drejer sig især om klimaeffekten, og om biodiversiteten trues. Dette indlæg drejer sig kun om klimaeffekten.

I de fleste scenarier for grøn omstilling, vi arbejder med i Ea Energianalyse, vil forbruget af biomasse i energisektoren fortsat stige moderat i nogle år for derefter at falde markant efter 2030. Vind, sol og elektrificering vil fuldstændig dominere energiforsyningen frem mod 2050, hvor der dog stadig er behov for flydende og gasformige brændsler i transport og i industri.

Når der anvendes restprodukter fra skoven, er biomasse til fortrængning af kul i en årrække en effektiv strategi for hurtig og markant CO2-reduktion.

Hans Henrik Lindboe
Partner i Ea Energianalyse

Elektrofuels baseret på brint kan sandsynligvis løse en del af den fremtidige opgave, men vi vurderer det usandsynligt, at fly, skibe og industri i dette århundrede vil klare sig helt uden kulstofholdige brændsler. Og en væsentlig del af dette kulstof, også efter 2050, vil biomasse fra landbrug og skovbrug skulle levere.

CO2 fra biomasse
Biomasse er en fornybar ressource. Når træ vokser, opsuges præcis lige så meget kulstof fra atmosfæren, som frigives ved forbrænding. Men som det også beskrives i Klimarådets rapport om biomasse fra 2018: Afbrænding af biomasse udleder CO2 fra skorstenen ligesom alle andre kulstofbaserede brændsler. I det lys kan det synes selvmodsigende, at biomasse de fleste steder opfattes som en CO2-neutral energiform.

Sagen er, at hvis man øger anvendelsen af træ til energiformål, så vil skovens kulstofbalance ændre sig, og en del af træets kulstof flyttes fra skovens kulstof-lager op i atmosfæren som CO2. Men når dette indledende "CO2-pust" først er foretaget, kan skoven principielt og i al fremtid levere CO2-neutral energi.

Hvis træet, der udtages fra skoven, er dødt træ (restprodukter), og hvis træet erstatter kul på et dansk kraftvarmeværk, vil der allerede i løbet af et-to år være tale om en reel CO2-reduktion. Hvis man derimod tager træ i vækst, kan der gå markant længere tid, med mindre træerne i et vist omfang er plantet af hensyn til det øgede forbrug fra energisektoren (energiskov).

God skovforvaltning med fokus på den samlede kulstofbalance samt anvendelse af biomassen på et effektivt energianlæg, for eksempel et kraftvarmeværk, er helt afgørende for klimaeffekten på kort sigt, og for hvornår energitræ fra et skovareal kan siges at være CO2-neutralt.

Fortrængning af kul med biomasse
Ea Energianalyse er ved at lægge sidste hånd på en analyse af klimaeffekten ved at fortrænge kul med biomasse. I vedlagte centrale figur fra analysen ses netto-CO2-effekten ved at bruge biomasse sammenlignet med en baseline, hvor der ikke anvendes biomasse.

Figuren viser baseline samt tre biomassescenarier. CO2-effekten er beregnet per ton biomasse, der potentielt anvendes til energi, under forudsætning af at biomasse er restprodukt fra skov, for eksempel i Østersøområdet. Figuren viser den akkumulerede nettoemission fra forbruget af kul, olie og biomasse.

-----

Baseline
Energisektor: Kuludfasning på alle danske kraftværker i 2030, hvorefter el- og varmeforsyning leveres med vind/sol og varmepumper.
Transportsektor: Betydelig indfasning af elbiler, men der er stadig fossilt olieforbrug i transport og i industri.

Træpiller
Energisektor: Kuludfasning allerede i 2020 ved omstilling til træpiller. I 2030 lukkes kraftværket og erstattes af sol/vind og varmepumper.
Transportsektor: Som i baseline.

2G
Energisektor: Som i baseline.
Transportsektor: Biomassen anvendes til produktion af 2G-biobrændstof fra 2030, der fortrænger diesel.

Træpiller + 2G
Energisektor: Som i træpiller.
Transportsektor: Som i 2G.

Grafen forstørres ved at klikke i højre hjørne. Virker kun på desktop.

Træpiller og 2G giver hurtig reduktion
Det ses, at baseline, hvor der ikke anvendes biomasse, har højest CO2-emission. I Træpillecase fås lavere CO2-emission allerede efter tre år. Efter 2030 øges CO2-reduktionen i et dyk, fordi biomasseforbruget ophører, og skoven genopbygger sit kulstoflager (CO2-lagring).

I 2G-scenariet, hvor der først bruges biomasse fra 2030, fås i cirka 15 år en højere CO2-emission end i baseline, da skovens CO2-pust bruges til olie- og ikke kulfortrængning, og brændstoffabrikken er mindre effektiv. I træpiller + 2G-scenariet opnås en både hurtig og permanent CO2-reduktion.

Når der anvendes restprodukter fra skoven, er biomasse til fortrængning af kul i en årrække en effektiv strategi for hurtig og markant CO2-reduktion. Hvis man venter med at anvende biomasse til transportsektoren, og/eller industrisektoren er klar, fås et markant "CO2-pust" med øget CO2-emisson i 10-20 år.

Hvis man kombinerer de to anvendelser og lader transport- og industrisektor overtage biomassen efter ti år, fås klart den største klimaeffekt. Man kan sige, at kulfortrængning i årene 2020-2030 har skabt CO2-neutral biomasse til effektiv oliefortrængning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Henrik Lindboe

Partner, Ea Energianalyse
civilingeniør (DTU 1988)

0:000:00