Energirenovering, elbiler eller nye udbudsregler – hvad skal med i regeringens energiudspil?

Af Signe Løntoft
Fagdebatredaktør

"Regeringen har sat det mål, at mindst 50 procent af energiforbruget i 2030 skal være fra vedvarende energi. Og at vi skal være helt uafhængige af fossile brændsler. En ambition, som blev sat for ti år siden af den daværende Venstre-statsminister. Dengang turde vi ikke sætte årstal på. Det har vi gjort siden. Det skal være i 2050.

Hvordan går vi bedst i den retning? Det vil vi komme med et bud på efter nytår i vores udspil til en ny energiaftale. Når vi har det udspil på plads, og forhåbentligt en bred aftale om den, så har vi også en række centrale byggesten til en samlet klimaplan."

Sådan sagde Lars Løkke Rasmussen (V) i oktober ved Folketingets åbning. I den forbindelse inviterede Altinget et hold fagdebattører til at komme med deres input, ønsker og advarsler til regeringen. For hvor ligger udfordringerne og dilemmaerne i forhold til at skrue en balanceret aftale sammen? 

Indlæggene ligger alle frit tilgængeligt online her, men vi har plukket en række smagsprøver på fire ugers debat.

Mindre kød og mere grønt
"Lad os skabe et landbrug, der producerer mindre kød og mere grønt og dermed bliver mere klimavenligt, og lad os forbedre luftkvaliteten ved at skifte fossilbilerne ud med elbiler. Det er vejen frem. Og den skal bakkes op politisk i langt højere grad, end det er tilfældet i dag," skriver Uffe Elbæk (Å), politisk leder for Alternativet.
Læs hele indlægget her.

Fortsat nødvendigt med støtte til VE
"I et fossiltfrit samfund må elprisen være høj nok til at sikre de nødvendige investeringer, men i en overgangsperiode vil det fortsat være nødvendigt med støtte til vedvarende energiproduktion. Både for at sikre et tilstrækkeligt højt investeringsniveau og for at fremme den teknologiske udvikling. Også fordi stor usikkerhed om den fremtidige udvikling og politik, og dermed om de fremtidige energipriser, gør investeringer i energiproduktion risikable og dermed dyre," skriver Birgitte Sloth, professor ved Syddansk Universitet.
Læs hele indlægget her.

Krav om selskabsgørelse bremser grøn innovation
"En særlig udfordring er kravet om selskabsgørelse, som gør, at kommunernes muligheder for at opsætte solcelleanlæg på egne bygninger er voldsomt meget ringere, end det er tilfældet for staten og regionerne. Det kan ikke være rigtigt, at vi fortsat skal bremse fornuft og innovation på dette område, når kommunerne gerne vil tage ansvar, og danske virksomheder kan bruge disse muligheder til at skabe vækst og innovation. Jeg håber derfor, at klima-, energi- og bygningsministeren vil tage initiativ til, at kommunerne ikke behøver at oprette et selskab for hvert evig eneste solcelleanlæg på en skole eller børnehave. Løsningen på dette problem behøver ikke vente til foråret," skriver Jørn Pedersen (V), formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg.
Læs hele indlægget her. 

Brug energien effektivt
"Energibranchen glemmer til tider i deres naturlige fokus på forsyningssiden, at udbygningen med vedvarende energi og forstærkning af ledningsnet også koster. Vi håber derfor, at politikerne kan se bredere på indsatsen, og at de husker alle elementer i den grønne omstilling, når de skal indgå et nyt energiforlig. For eksempel at vi bruger vores energi så effektivt og fornuftigt som muligt, uanset om energien er grøn eller sort," skriver Camilla Damsø Pedersen fra Dansk Byggeri.
Læs hele indlægget her. 

Prioritér forsyningssikkerheden
"I Danmark er vi en del af en international energiudveksling, og sådan skal det blive ved med at være. Men energiudvekslingen skal ikke gøres hovedløst. Vi skal analysere eventuelle begrænsninger i forsyningssikkerheden, når vores kraftværker lukker ned, og ’peaks’ skal klares af naboer, der ligesom os udbygger med sol og vind. Derfor skal parterne i et kommende energiforlig løbende holde øje med, at aftalen underbygger og sikrer stabil og sikker forsyning," skriver Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen i Danmark (IDA). 
Læs hele indlægget her. 

Dyrt at lurepasse
"Da Anholt blev udbudt var få energiselskaber klar til at løfte projektet. Efterspørgsel var der, men få bød ind. Konkurrencen var begrænset, omkostningerne høje. Læren er, at fleksibilitet og konkurrence er afgørende, hvis man skal have strøm fra havvind til lav pris. Venter man til slutningen af årtiet med at udbyde mere havvind, risikerer man at stå i en lignende situation uden manøvrerum og med begrænset konkurrence," skriver Esben Baltzer Nielsen fra Vattenfall.
Læs hele indlægget her.

Husk det lokale ejerskab
"Vi vil ikke bare se på, mens projekterne sendes i budrunder og risikerer at gå til virksomheder fra andre lande eller forsyningsvirksomheder, der ligger langt fra den kommune, vi bor i," skriver Søren Hermansen fra Energiakademiet på Samsø.
Læs hele indlægget her. 

Teknologineutrale udbud
"Regeringen vil fremme vedvarende energi blandt andet gennem teknologineutrale udbud, hvor konkurrence mellem teknologierne skal sørge for, at den grønne omstilling fremadrettet bliver billigst mulig," skriver energi-, forsynings- og klimaminister Lars Lilleholt (V).
Læs hele indlægget her.