European Energy: Drop ikke støtten til vindmøller lige før målstregen

Af Knud Erik Andersen
Direktør, European Energy

Danmark er en vindnation. Med næsten 9.000 kilometers kystlinje, meget blæsevejr og en ambitiøs politik for at omsætte de naturlige forhold til grøn strøm, er det ikke tilfældigt, at Danmark er stedet, hvor vindenergien tog fart.

Vind- og solteknologi er gået fra at være fantasiforestillinger og dyr energi til at være billigere end alle fossile energiformer.

Men nu ser vi ind i en fremtid, hvor farten risikerer at tage af. Der blev for eksempel kun opført fem landvindmøller i Danmark i 2019. Det laveste antal siden 1970.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har meldt ud, at puljen for de teknologineutrale udbud kan bruges på andre teknologier, fordi nogle af sol- og vindprojekterne er tæt på at kunne klare sig uden støttekroner.

Problemet er bare, at det langt fra gælder alle projekter. Derfor er det nødvendigt at bevare puljen, hvis vi skal nå klimamålet om 70 procents reduktion i 2030.

Hvis vi vil i klimamål, er den bedste vej at følge de sikre teknologier helt til dørs, inden vi lader dem stå på egne ben. For faktum er, at det kan de ikke endnu.

Knud Erik Andersen
Direktør, European Energy

Det er på grund af støtten fra udbuddet, at det overhovedet har været forretningsmæssigt muligt at udvikle og opføre de vindmølleparker og solcelleanlæg, som vi har i dag.

Hvis vi vil i klimamål, er den bedste vej at følge de sikre teknologier helt til dørs, inden vi lader dem stå på egne ben. For faktum er, at det kan de ikke endnu.

Bundrekord er ikke en fuldført mission
Der er flere kystnære vindmølleparker på tegnebrættet, og de er alle sammen afhængige af, at os, der opfører dem, forsat kan søge støtte gennem de teknologineutrale udbud.

Konkret har vi for eksempel fire kystnære vindmølleprojekter på vej. De kan opsættes og give strøm indenfor de næste fem år, og tilsammen vil de producere mere grøn strøm end Krigers Flak.

I de nuværende udbud er der afsat 220 millioner kroner per år i støtteperioden. Pengene fordeles ved, at projekterne konkurrerer om, hvem der kan levere grøn strøm til den lavest mulige pris.

I 2018 til 2019 nåede støtten per kilowatttime bundrekord. Det viser, at teknologierne er stadig tættere på at kunne klare sig selv.

Men de er ikke i mål. Til dato er der kun opført to energianlæg helt uden støtte, og der var vilkårene helt specielle.