Energivirksomheder samler kræfterne i ny klyngeorganisation

NETVÆRK: En række ledende energivirksomheder går sammen med de vestdanske regioner i en ny, national klyngeorganisation for energiinnovation med udgangspunkt i Offshoreenergy.dk. Anders Eldrup er tilfreds med opbakningen fra regionerne.

Målet med den nye organisation er at fastholde Danmarks styrkeposition på vind og gas, udtaler Anders Eldrup, formand for Offshoreenergy.dk.
Målet med den nye organisation er at fastholde Danmarks styrkeposition på vind og gas, udtaler Anders Eldrup, formand for Offshoreenergy.dk.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Siemens, Vestas, Ørsted, Vattenfall, Gamesa, Semco Maritime, Total E&P, Bladt Industries.

Det er sværvægterne blandt de danske energivirksomheder, der nu, sammen med regionerne, vil styrke energiinnovationen i Danmark. 

Det sker gennem etableringen af en ny national klyngeorganisation, som har fået navnet Energy Innovation Cluster.

Klyngeorganisationen realiseres med afsæt i det nuværende Offshoreenergy.dk og skal drive innovationsnetværk inden for onshore og offshore energiteknologier og integrationen af energi ind i energisystemet. 

Industriens innovationskraft er afgørende for vores konkurrenceevne.

Troels Albrechtsen
Formand, Olie Gas Danmark

Fælles ansøgning
Partnerne har indsendt en fælles ansøgning til Uddannelses- og Forskningsministeriet i håbet om at opnå statsligt tilsagn om støtte til innovationsaktiviteter i 2019 og 2020. 

I den forbindelse udtaler Anders Eldrup, formand for Offshoreenergy.dk:

"Vi har i Danmark en særlig styrkeposition på vind og olie/gas, som det er meget positivt, at alle fem regioner nu samlet bakker op om."

Potentialet i Nordsøen kræver innovation
Energy Innovation Cluster vil også arbejde med at styrke innovation på olie- og gasområdet, og brancheorganisationen Olie Gas Danmark skal bidrage til dette.

Ifølge Troels Albrechtsen, formand for Olie Gas Danmark, håber organisationen, at den nye klyngeorganisation kan blive en katalysator for at kommercialisere forskning fra DTU's Center for Olie og Gas:

0:000:00