Debat

EOF: Fossil og grøn energi er ikke hinandens modsætninger

DEBAT: Samlet set tyder udviklingen ikke på, at faldende oliepriser stækker de grønne investeringer. Det skriver Peter Stigsgaard fra Energi- og olieforum, der dog fremhæver transportsektoren som et særlig sensitivt område med behov for klare politiske målsætninger.

<span>"Der hvor effekten kan
være
størst,
er på transportens
område,
hvor især
biobrændstoffer
og elbiler kan blive mindre attraktive ved lave oliepriser," lyder konklusionen fra Peter Stigsgaard, direktør i energi- og olieforum.&nbsp;
</span>
"Der hvor effekten kan være størst, er på transportens område, hvor især biobrændstoffer og elbiler kan blive mindre attraktive ved lave oliepriser," lyder konklusionen fra Peter Stigsgaard, direktør i energi- og olieforum. 
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Stigsgaard
Direktør i Energi- og olieforum

Er de lave oliepriser en velsignelse eller en forbandelse for den grønne omstilling?

Billig energi har gjort verden rigere
Inden man kan besvare det spørgsmål, bør man nok gøre sig klart, at fossil energi og grøn energi ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger. Der er snarere tale om, at de komplementerer hinanden i omstillingen af energisystemerne.

Den fossile energi er forudsætningen for det moderne samfund og den kolossale velstandsstigning, som verden har oplevet de sidste hundrede år. Adgangen til rigelig og billig energi har ikke kun gjort verden rigere, men også skabt enorme forbedringer i livskvalitet og levetid. Fremover vil verdens glubende appetit efter energi kun vokse.

Fakta
Altinget: energi og klima og Altinget: forsyning sætter den næste måned fokus på de lave oliepriser og har samlet et panel af debattører, som vil diskutere mulige konsekvenser for grøn omstilling og dansk økonomi. 

Mød panelet her, og husk, at du som læser altid er velkommen til at deltage i debatten, enten ved at benytte kommentarfeltet i bunden af indlæggene, eller ved at sende et indlæg til [email protected].

Men da afbrænding af fossil energi også er forbundet med en række negative effekter i form af CO2-udledning og miljøforurening, handler det store spørgsmål om, hvordan vi får gjort den fossile energi grønnere. Der vil blive tale om en gradvis proces, for verdens energiforsyning er i alt overvejende grad baseret på fossil energi, mens sol, vind og biomasse endnu kun bidrager med nogle få procent.

Grønne investeringer stiger
Men hvad betyder de lave oliepriser for den grønne omstilling?

Almindelig logik vil nok tilsige, at de lave oliepriser gør det mindre attraktivt at investere i vedvarende energi. Meget tyder imidlertid på, at det ikke helt forholder sig sådan i virkeligheden. 

Peter Stigsgaard
Direktør i Energi- og olieforum

Almindelig logik vil nok tilsige, at de lave oliepriser gør det mindre attraktivt at investere i vedvarende energi. Meget tyder imidlertid på, at det ikke helt forholder sig sådan i virkeligheden. I 2014 steg de samlede globale investeringer i vedvarende energi med 17 procent, selvom oliepriserne allerede på det tidspunkt var begyndt at falde.

Sammenhængen mellem oliepriser og grønne investeringer er altså ikke nær så stærk som man umiddelbart skulle tro, selvom billedet varierer en del mellem de forskellige sektorer.

Olie bruges primært i transporten, mens vedvarende energi primært bruges til el-produktion. Prisen for el spiller derfor en langt større rolle for vedvarende energi end prisen på olie.

Da gas udgør en væsentlig del af energiforbruget i el-produktion, og da olie- og gaspriserne i mange markeder følger hinanden, kan faldet i oliepriserne have en indirekte effekt på investeringerne i vedvarende energi. Her skal man dog huske på, at billig gas ofte vil erstatte kul, hvilket der er store klima- og miljømæssige fordele ved.

En anden årsag til, at oliepriserne ikke har så stor indflydelse på den grønne omstilling, er, at omstillingen i høj grad bliver båret fremad af politisk regulering og offentlige støtteordninger, hvilket beskytter den grønne sektor mod prisfald inden for de traditionelle energiarter.

Og der er ingen tegn på, at den politiske støtte til vedvarende energi er ved at svækkes verden over - snarere tværtimod.

Behov for EU-mål for transporten
Men den vedvarende energi bliver også mere og mere konkurrencedygtig, hvilket betyder, at den i langt højere grad end tidligere kan stå på egne ben. Priserne på vind- og ikke mindst solenergi - falder nærmest konstant som følge af teknologiudvikling og masseproduktion.

Herudover kan man pege på, at de lave oliepriser har givet lande som fx Indien, Egypten og Indonesien mulighed for at skære i de subsidier, som de i mange år har givet til brug af fossil energi.

Når oliepriserne på et tidspunkt begynder at stige igen, vil det styrke den grønne energis konkurrenceevne. Endelig kan der ikke ses bort fra, at lave oliepriser bidrager til at styrke den økonomiske vækst, hvilket kan have positiv indvirkning på lysten til at investere i alternativ energi.

Så alt i alt behøver de lave oliepriser ikke at have en negativ indflydelse på grøn omstilling.

Der, hvor effekten kan være størst, er på transportens område, hvor især biobrændstoffer og elbiler kan blive mindre attraktive ved lave oliepriser.

Af den årsag er det netop vigtigt med politiske målsætninger for grøn omstilling af transporten, og det understreger kun behovet for, at der på EU-plan sættes målsætninger for vedvarende energi i transporten i perioden frem mod 2030.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Stigsgaard

Fhv. direktør, Energi- og olieforum
cand.mag. i samfundsfag og dansk (Københavns Uni. 1974)

0:000:00