E.ON-direktør: Vi risikerer at ende som en sort benzin-ø i et elektrisk Europa

DEBAT: Regeringen må ændre kurs og lette afgiften på elbiler, hvis vi skal være vores opgave som grønt foregangsland voksent. Det mener E.ON-direktør Tore Harritshøj, der frygter de manglende ambitioner på elbilområdet.

Af Tore Harritshøj
Administrerende direktør for E.ON Danmark

2016 var på mange måder et usandsynligt år. Imod alle odds vandt Donald Trump det amerikanske præsidentvalg, Storbritannien stemte sig ud af EU, Leicester City vandt Premier League, og ved et hemmeligt folketingsvalg fik vi en ny trekløverregering.

En nyhed, som dog ikke fik megen opmærksomhed, var, at 2016 blev det hidtil varmeste år, siden vi begyndte at måle temperaturen for godt 130 år siden.

Arktiske temperaturer steg med mere end 20 grader over normalen, og ud over at den slags giver tøsne, så burde det også give anledning til panderynker.

Desværre er forklaringen bag de manglende avisoverskrifter jo nok den, at det næppe kan ses som en nyhed længere.

Næsten hvert år det seneste årti har været det varmeste år, og på den måde er temperaturstigningerne blevet en slags new normal. Vi har simpelthen vænnet os til, at temperaturen stiger en smule hvert år.

Godt med grøn optimisme
Derfor er det også opløftende, at den nye regering lægger op til, at Danmark igen skal blive et grønt foregangsland. Regeringen er med deres egne ord grønne optimister.

Faktisk vil regeringen ikke kun gå forrest i den grønne omstilling, de vil også arbejde hårdt for, at andre lande øger deres ambitionsniveau, så vi undgår temperaturstigninger på mere end 1,5 grader (vi har allerede rundet 1,3 grader).

Og det lader til, at regeringen mener det. Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) arbejder i EU-regi for, at det skal blive dyrere at udlede CO2 i Europa, og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) rejser rundt og fortæller om Danmarks 40 års erfaringer med grøn omstilling.

I den fortælling står det danske vindeventyr centralt, og som Lars Christian Lilleholt ganske rigtig pointerede for nylig, så havde vi aldrig haft vindeventyret og den afledte grønne eksport på mere end 70 milliarder kroner i dag, hvis teknologiudviklingen ikke var blevet støttet i sin tid.

Retningen er sat
Baggrundsmusikken for den grønne omstilling er, at vi skal den vej under alle omstændigheder. Enten af lyst eller af nød. EU arbejder helt konkret hen imod at bryde olieafhængigheden, mindske luftforureningen og lette omstillingen mod en elektrisk bilpark.

I den forbindelse har Danmark fået et mål om at sænke CO2-udledningerne med 39 procent inden for landbrug og transportområdet sammenlignet med 2005-niveau.

Skal transportsektoren bare tage sin andel af reduktionerne, vil det ifølge Klimarådet kræve godt 1 million elbiler i 2030. Det er med andre ord en stor opgave, som vi ikke kan fortsætte med at skubbe foran os. Opgaven er dog langtfra uoverkommelig.

Med en af Europas mest finmaskede ladeinfrastrukturer og relativt korte afstande har vi nogle af de bedste forudsætninger for at nå målet.

Udfordringen er således ikke teknologisk. Årsagen til, at elbiler ikke fylder så meget i bybilledet, er, at vi har indrettet afgiftssystemet til at favorisere sort energi. Ud over at strøm beskattes godt tre gange hårdere end diesel og dobbelt så hårdt som benzin, så stilles elbiler også uforholdsmæssigt dårligt i afgiftssystemet.

Klimarådet har tidligere påpeget det uhensigtsmæssige i at afgiftspålægge elbilernes batterier, da merprisen ikke afspejler en øget forbrugsværdi. Alligevel beskatter vi dyr og grøn teknologi, der ikke bidrager med mere luksus, og som vi – på papiret i hvert fald – gerne vil fremme.

Eneste EU-land, der trækker i den forkerte retning
Derfor er det også glædeligt, at regeringen lægger op til at elektrificere persontransporten.

Det er et rigtigt og vigtig mål. Det er paradoksalt, at mens andre lande iværksætter forskellige støtteordninger for at få flere elbiler på vejene, så trækker Danmark som det eneste EU-land i den anden retning.

Vi skal have løst dette problem, hvis vi vil undgå, at Danmark ender som en diesel- og benzin-ø midt i et elektrisk Europa. Og den risiko er reel. Mens Danmark har et mål om at være fossilfri i 2050, så arbejder Sverige henimod en fossilfri transport i 2030, flere europæiske storbyer planlægger at udfase dieselbiler inden 2025, og Norge har netop rundet de første 100.000 elbiler. Til sammenligning blev der solgt ca. 1.000 elbiler og over 220.000 fossile biler herhjemme i 2016.

Når registreringsafgiften på elbiler fordobles fra de nuværende 20 procent til 40 procent per 1. januar, så behøver vi ikke den store kugleramme for at regne ud, at vi er på gal kurs. Ved årsskiftet bliver en VW e-Golf elbil ca. 25.000 kroner dyrere, mens en VW Golf benzinbil bliver ca. 11.000 kroner billigere. 

Træk i arbejdstøjet i 2017
Et afgiftssystem, hvor fossile brændsler favoriseres, og elbiler straffes, harmonerer ikke med regeringens målsætninger. Det er nødvendigt at omlægge registreringsafgiften, så det afgørende bliver, hvor meget bilen forurener, og ikke hvor meget den er værd.

Derfor håber jeg, at VLAK-regeringen trækker i arbejdstøjet allerede i januar for at løse elbilernes akutte afgiftsproblem. Vi har ikke råd til, at endnu et år går tabt. Til det er opgaven, vi står over for, simpelthen for stor og for alvorlig. Det ville være et oplagt nytårsforsæt fra regeringen. Ingen mener vel, at det skal være dyrere at være elbilist?

 

 

Forrige artikel Energibranchen: Varmepumper sætter skub i grøn omstilling Energibranchen: Varmepumper sætter skub i grøn omstilling Næste artikel Rederiforeningen efter valget af Trump: Brancherne må vise vejen for klimaet Rederiforeningen efter valget af Trump: Brancherne må vise vejen for klimaet
Med trusler skal klimalov bygges

Med trusler skal klimalov bygges

NYHEDSANALYSE: Det fremstår ofte som et teknisk problem at nå klimamålet om 70 procents reduktion af drivhusgasserne i 2030. De seneste dages trusler om at vælte klimaministeren og regeringen vidner om, at det i lige så høj grad bliver et politisk problem.