Er energiafgrøder fremtiden for dansk landbrug?

GRØN VÆKST: Store dele af de danske kornmarker må vige pladsen for flerårige energiafgrøder, der både kan løse miljøproblemer og bruges til foder, føde og brændstof, mener institutleder Erik Steen Kristensen, Aarhus Universitet.
Anders Jerking
Er flerårige energiafgrøder er en del af løsningen på fremtidens energi- miljø- og klimaudfordringer? Det er spørgsmålet på en konference på Aarhus Universitet i dag.

Altinget har spurgt institutleder Erik Steen Kristensen, fra Jordbrugsproduktion og Miljø ved Aarhus Universitet om, hvilket potentiale han ser i de flerårige energiafgrøder?

"Der er en række muligheder. For det første kan man producere meget mere, fordi man udnytter jordens vækstpotentiale hele året. For det andet går vi mod et varmere klima, og det betyder, at vi kan dyrke nogle andre afgrøder med et større potentiale. For det tredje - og det er måske det vigtigste - så har energiafgrøder med deres rødder et stort potentiale i forhold til at mindske udvaskningen af pesticider, kvælstof og fosfor. På den måde kan flerårige energiafgrøder både bruges som genopretning af naturen og som produktion af afgrøder, der både kan anvendes til energi, foder og fødevarer. Der er en række energiafgrøder, som er meget dårligt undersøgt, men som har et stort potentiale," siger Erik Steen Kristensen.

På hvor stort et areal mener du, at man i fremtiden skal dyrke flerårige energiafgrøder?

"Det er uklart, hvor meget man satser på i Grøn Vækst, men man skal nok bruge et betydeligt større areal, end der bliver lagt op til, hvis man skal leve op til Vandrammedirektivet krav. Det er et spørgsmål om, hvor store oplande der bliver påvirket af kvælstof og fosfor. Vi har allerede i dag et nedbørsoverskud, og det vil blive forstærket med klimaforandringerne, så jeg tror, at vi taler om meget store arealer, hvor man i dag dyrker korn, men i fremtiden skal dyrke noget andet. Det bliver simpelthen et krav, at der på store områder skal være afgrøder hele året. Det kan enten være flerårige eller efterafgrøder," siger Erik Steen Kristensen, der understreger, at man tidligere dyrkede flerårige afgrøder på store arealer.

Fremtidsperspektivet er, at man kan bruge de flerårige afgrøder i bioraffinaderier, hvor man med tiden kan spalte biomassen og lave både mælk og kød uden at sende det igennem dyrene.

Erik Steen Kristensen
Aarhus Universitet

"Hvis man går 50 år tilbage, så blev over halvdelen af landbrugsarealet dyrket med græs, der jo er en flerårig afgrøde, men stille og roligt er der kommet færre kreaturer på græs, og dermed er der ikke brug for græsmarkerne. Det nye er ikke, at det er flerårigt, men anvendelsen af afgrøderne," siger han.

Hvad betyder de flerårige energiafgrøder for vores fødevareproduktion?

"Vores påstand er, at hvis man gør det intelligent, så behøver det ikke at gå ud over fødevareproduktionen. Måske kan den endda effektiviseres, hvis man bruger nye teknologier. Fremtidsperspektivet er, at man kan bruge de flerårige afgrøder i bioraffinaderier, hvor man med tiden kan spalte biomassen og lave både mælk og kød uden at sende det igennem dyrene. Perspektivet er, at man kan bruge afgrøderne til både brændstof, føde og foder, og samtidig løser man en række miljøproblemer, fordi processen foregår i lukkede systemer i modsætning til den nuværende husdyrproduktion. Det er en helt ny måde at tænke jordbrug på."

Hvordan ser de økonomiske muligheder ud?

"Virkeligheden er, at jordbrugssektoren i høj grad er reguleret af tilskud, så hvis man ikke regulerer i retning af dette her, så får man ikke den ønskede udvikling. Den politik, man fører, er afgørende for resultatet. Det må man gøre sig klart i Grøn Vækst. Man kommer ikke i gang uden tilskud. Man giver tilskud til biogas, og det er ved at komme i gang, men der er ikke foretaget investeringer i for eksempel bioraffinaderier, så vi kender slet ikke de kommercielle perspektiver," siger han.

0:000:00