Erhvervsliv frygter færre gratiskvoter
KVOTEHANDEL: Industrien og landbruget deler ikke regeringens ambition om, at antallet af gratiskvoter i EU skal minimeres. Ambitionen vil alligevel ikke have nogen klimaeffekt, mener DI. Miljøorganisationen VedvarendeEnergi er helt uenig.
Morten Øyen
RedaktørStår det til regeringen, skal andelen af EU's gratiskvoter reduceres markant. Det nyder dog ikke megen opbakning hos det danske erhvervsliv.
Ifølge Kommissionens arbejdsprogram agter Kommissionen i 2015 at fremsætte et forslag til ændring ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (Kvotehandelsdirektivet).
Kommissionen har den 19. december 2014 igangsat en høring om revisionen af Kvotehandelsdirektivet med høringsfrist til Kommissionen den 16. marts 2015. Kommissionens høring fokuserer på en række spørgsmål vedrørende gennemførelsen af målet om at reducere EUs interne drivhusgasudledning med mindst 40 procent i 2030 ift. 1990, hvilket bl.a. indebærer, at kvotetildelingen skal reduceres med 43 procent i 2030 ift. 2005. Blandt de emner, høringen berører, er tildelingen af gratis kvoter til industrien, etableringen af en moderniseringsfond og fortsættelse af hhv. en innovationsfond og en særordning, som tillader tildeling af gratis kvoter til modernisering af elproduktionen i visse medlemsstater.
Her er man skeptisk over for regeringens forhandlingslinje forud for de kommende forhandlinger om en reform af EU's CO2-kvotehandelssystem efter 2020. Ifølge regeringen bør EU sigte efter at udfase tildelingen af gratiskvoter til industrien i 2030.
”Behovet for at tildele gratis kvoter er en konsekvens af EU's ambitiøse grønne omstilling og påvirker ikke det overordnede kvoteloft. Gratiskvoterne underminerer ikke klimaeffekten, men understøtter derimod indsatsen i de konkurrenceudsatte erhverv,” siger chefkonsulent i DI Lars Bach Jensen.
Heller ikke hos Landbrug & Fødevarer deler man regeringens holdning. Her er man meget kritisk over for regeringens ønske om, at reglerne for tildeling af gratiskvoter skal justeres, så høj ”udenrigshandelsintensitet” fylder mindre i vurderingen.
Det virker som om, en lang række af de sektorer, der i dag får gratis kvoter, vil få minimale ekstraomkostninger i forhold til deres samlede omkostninger ved at skulle købe kvoter.
Gunnar Boye Olesen
Politisk koordinator, VedvarendeEnergi
”Størstedelen af de sektorer, der i dag vurderes at være i risiko for CO2-lækage, kvalificerer sig alene i kraft af udenrigshandelskritieriet, og er i meget lille omfang påvirket af udgifter forbundet med kvotehandelssystemet,” skriver regeringen i sit høringssvar til EU-Kommissionen.
Regeringen vil i stedet have, der i højere grad skal tages højde for omkostningerne forbundet med kvotehandelssystemet, så tildelingen af gratiskvoter kun sker, ”hvor der er reel risiko for CO2-lækage,” skriver regeringen.
Rammer danske slagterier
Det argument hænger ikke sammen, men har karakter af en ”cirkelslutning”, mener man i Landbrug & Fødevarer. For hele reformen af kvotehandelssystemet går jo ud på at stramme op på virksomhedernes udledninger, og dermed vil udgifterne for virksomhederne forbundet med kvotehandelssystemet stige.
I stedet appellerer landbruget til, at der kommer nye initiativer for at begrænse, at EU's klimaambitioner ender med at sende erhverv ud af Europa og til markeder med mindre regulering. Konkret opfordrer Landbrug & Fødevarer til, at der i fremtiden tages højde for sektorer med nationale eller regionale styrkepositioner. Dermed ønsker landbruget også muligheden for at få gratiskvoter udvidet i stedet for indskrænket.
De nuværende regler rammer nemlig blandt andet de danske slagterier, advarer organisationen.
