Erhvervslivet har afleveret sine klimaanbefalinger. Hvad foreslår de så?

Affald og vand, cirkulær økonomi
Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi har sat en vision om, at Danmark i 2030 er verdens førende cirkulære økonomi, der viser vejen til klimaneutralitet i 2050. Herudover er visionen, at genanvende 90 procent af alt affald i 2030 og skabe en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030.

For at komme dertil har partnerskabet identificeret 14 indsatsområder og estimeret CO2e-effekterne for hvert indsatsområde. For at nå det fulde potentiale er der behov for tre politiske beslutninger, som ifølge partnerskabet kan skabe skala:

• Der skal en ny rollefordeling til i affaldssektoren, hvor producentansvar bliver omdrejningspunkt for nye måder at arbejde med affald på i Danmark. Affald bliver fremtidens råvare, og de genanvendte materialer skal matche efterspørgslen på markedet, så de kan indgå i nye produkter.
• Der skal sikres et effektivt marked for genanvendte materialer, hvor standarder og grønne indkøb er afgørende værktøjer. Både offentlige og private institutioner, virksomheder og forbrugere skal være med til at drive efterspørgslen efter cirkulære og mere klimavenlige løsninger.
• Der skal etableres en markant vækstmotor for dansk vandteknologi, så vi får større nationale muskler, større overblik samt bedre muligheder for at implementere grønne løsninger og øge eksporten, der kan reducere globale CO2e-udledninger.

Læs hele rapporten fra klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi her.

Fødevare- og landbrugssektoren
Partnerskabet, som repræsenterer landbrug, akvakultur, skov, forarbejdning og forbrug, er et særligt klimapartnerskab, lyder det i rapporten.

Det er nemlig en sektor, der foruden at udlede CO2 i produktionen også helt naturligt optager CO2 i jord og skov. 

Ifølge partnerskabet har det allerede reduceret udledningerne med 25 procent siden 1990 inklusive LULUCF. Samtidig gøres også opmærksom på, at sektoren faktisk leverer rigtig meget vedvarende energi, der tælles med i energisektoren, men som fødevare- og landbrugssektoren ”er forudsætningen for”.

Samlet har klimapartnerskabet 24 anbefalinger (kan du læse mere om her), heriblandt udtag af landbrugsjorde, mere biogasproduktion og skovrejsning, fokus på madspild og madaffald og forskning.

Gennemføres anbefalingerne vurderer klimapartnerskabet, at sektoren samlet vil kunne have reduceret sin udledning med 62 procent i 2030 i forhold til 1990. Det svarer til en reduktion på 12,6 millioner ton i 2030 i forhold til 1990. 

Produktionsvirksomhed
De danske produktionsvirksomheder er en grundsten i den danske økonomi, og sektorerne i partnerskabet står for 40 procent af Danmarks samlede vareeksport. Og skal man tro partnerskabet, er man godt på vej mod en klimaneutral produktionsindustri:

”Kigger vi frem mod 2030, har vi allerede nu en realisérbar plan på op til 85 procents reduktion i vores direkte udledninger. Det sidste ryk kræver adgang til biogas. Derfra er der kun nogle få procent tilbage,” hedder det i rapporten.

Umiddelbart ser klimapartnerskabet tre centrale barrierer for at accelerere den grønne omstilling hos de danske produktionsvirksomheder:

• Andre dagsordener tager opmærksomheden
• Manglende adgang til rådgivning og finansiering
• Den eksisterende afgiftsstruktur.

Det blå Danmark
Danmark er verdens femtestørste søfartsnation, og de fleste udledninger sker uden for Danmarks grænser. En ”grøn” dansk skibsfart giver dermed meget konkret også et globalt klimabidrag.

Klimapartnerskabet for det blå Danmark har sat sig to mål: Klimaneutralitet i 2050, som ikke er baseret på klimakompensation, og at det første oceangående nul-emissionsskib skib skal være i kommerciel drift i 2030.

For at det kan ske ser klimapartnerskabet for det Blå Danmark 5 barrierer:

• Det Blå Danmark er en del af et globalt erhverv, hvorfor regulering så vidt muligt skal ske gennem FN’s søfartsorganisation, IMO
• Der er brug for et teknologisk kvantespring inden for grønne og klimaneutrale drivmidler
• Fremtidens energisystemer er endnu ikke på plads, og det er skibsfarten afhængig af, for den producerer ikke selv energi
• Energiinfrastrukturen på land og i landets havne skal opgraderes
• Businesscasen for klimavenlig skibsfart skal udvikles.

Læs mere her.

Life science og biotek
Klimapartnerskabet er ikke en af Danmark store klimasyndere sådan umiddelbart, men sektoren har stor betydning for den danske økonomi og har stort virke ude i verden og mange underleverandører.

Overordnet har klimapartnerskabet fire ”ambitionsoverliggere”.

• ”Orden i eget hus” ved konstant at klimaoptimere vores produktionsfaciliteter, processer og produkter
• Grøn efterspørgsel hos kunder og til underleverandører
• Bidrage til innovation og internationale klimaløsninger
• Bidrage og inspirere internationalt samt fortsat udbygge egne kompetencer.

Læs alle anbefalingerne her.

Du kan også interview om anbefalingerne med Novo-direktør Lars Fruergaard, der er formand for klimapartnerskabet for life science og biotek.

Service, it og rådgivning
Partnerskabet for service, it og rådgivning spænder vidt og tæller også turisme og kreative erhverv og i alt 494.000 ansatte i 162.000 virksomheder eller mere end hver anden virksomhed, som er omfattet af regeringens klimapartnerskaber.

Samlet er den brede skare kommet frem til denne vision:

”Den danske service-, it- og rådgivningssektor skal udnytte sine kunderelationer, medarbejdere og værdiskabelse til at innovere og skabe nye markeder for grønne løsninger i ind- og udland, drive ny adfærd og skabe løsninger for egne, men særligt andre sektorer, som understøtter Danmarks grønne omstilling.”

For at løfte opgaven har klimapartnerskabet i alt 13 forslag, som falder ind under fire forskellige ambitioner:

• Via data, AI og digitalisering bane vejen for grøn omstilling i alle sektorer
• Drive ny adfærd via kundekontakter, medarbejdere og leverandørrelationer
• Skabe nye markeder, som driver en grøn efterspørgsel blandt virksomheder og forbrugere
• Fortsætte med at mindske eget klimaaftryk via bæredygtige forretningsmodeller.

Læs om de 13 forslag her.

Finanssektoren
Virksomhederne i finanssektoren har selv en begrænset udledning af drivhusgasser.

”Derfor ser finanssektorens klimapartnerskab det som sin vigtigste opgave at finansiere initiativer i andre sektorer på markedsmæssige vilkår. Fra lån til energibesparende tiltag i boliger og små og mellemstore virksomheder til egenkapitalisering af store energiinfrastrukturprojekter som udbygning af havvind, el-transmissionsnettet og en energi-ø i Nordsøen. Hertil kommer risikovillig kapital til udvikling og skalering af grønne teknologier, der blandt andet omdanner el til CO2-frie drivmidler (Power-to-X) og reducerer klimaaftrykket hos landbrugets husdyrhold,” skriver partnerskabet i sin rapport.

Selv opstiller finanssektoren fire ”initiativområder”:

• Sætte mål for monitorere reduktion af kunders CO2-aftryk
• Aktivt engagere sig i kunder og projekter
• Integrere bæredygtighed i forretningsmodeller
• Reducere udledninger fra finanssektoren selv.

Her kan du læse hele finanssektorens rapport, der også kommer med anbefalinger til regeringen om omlægning af afgifter og tilskud tilknyttet energi.

Energitung industri
Det er måske ikke den største overraskelse. Den energitunge industri har brug for hjælp, hvis den skal levere 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030.

”30 procent kan vi selv klare,” hedder det i indledningen i rapporten fra klimapartnerskabet for energitung industri, der blandt andet bygger på interviews af direktørerne i Danmarks 20 største CO2-udledende virksomheder.

Biogas og CO2-fangst kan give de næste 20 og 20 procent, skriver partnerskabet som ikke just virker helt sikker på den går hjem inden 2030:

”Det springende punkt ligger egentlig ikke hos industrien, men i efterspørgslen efter bæredygtige og sandsynligvis dyrere produkter. Er der efterspørgsel og betalingsvillighed, så kan den energiintensive industri levere på 70 procent målsætningen. Det er dog en sandhed med modifikationer, for CO2-fangst vil kræve udvikling af de rette teknologier og et offentligt-privat partnerskab, hvor staten spiller en central rolle med støtte og investeringer. Men også der er efterspørgsel afgørende, for er der et marked for produkter, som potentielt er CO2-neutrale og dermed dyrere end konventionelle produkter?”

Læs hele rapporten her.

Handel
Ser man snævert på handelsbranchen er der ikke de store udledninger, men med et bredere syn påvirker branchen klimabelastningen gennem alt det, vi handler med. Hvilket ikke er så lidt. Derfor har klimapartnerskabet for Handel identificeret tre overordnede anbefalinger, som er blevet uddybet i fem udvalg: madspild, tekstiler, forbrugerkommunikation, klimaansvarlige værdikæder og sourcing, samt emballage.

De tre overordnede anbefalinger er:

• Markant forbedret klimaoplysning blandt de danske forbrugere
• Markant forbedret og effektiviseret genanvendelse af affald
• Positive økonomiske incitamenter til mere klimarigtig adfærd og et servicetjek af lovgivningen, så den understøtter indsatsen.

Læs hele rapporten her.

Landtransport
Klimapartnerskabet for landtransport har haft fokus på vejgodstransporten, det vil blandt andet sige lastbiler og varebiler. Det er en branche, der også er præget af hård international priskonkurrence og er dybt afhængig af andre brancher: først og fremmest efterspørgslen i servicesektoren og udviklingen af grønne drivmidler produceret i andre sektorer.

”Vi må også erkende, at det blandt andet på grund af den teknologiske udvikling, den internationale konkurrencesituation og transportsektorens afgørende betydning for mobilitet og økonomien i Danmark, ikke er mulig realistisk at nå en 70 procents reduktion for hele Klimapartnerskabet for Landtransport, men vi forsøger med denne afrapportering af vise, at vi i Danmark godt kan komme et godt stykke ad vejen og samtidig anvise de videre spor frem mod 2050,” hedder det i rapporten fra klimapartnerskabet.

Det skal ske med otte centrale anbefalinger fra partnerskabet:

• Øget brug af grønne drivmidler. Klimapartnerskabet foreslår blandt andet en model med gradvis stigende CO2-fortrængningskrav og omlægning af brændselsstofafgifterne
• Udbredelse af grønne køretøjer. Det skal ske med en dansk tilskudsordning de første 10.000 tunge køretøjer på alternative drivmidler, omlægning af bilbeskatning og national plan for ladestruktur til eltaxaer og varebiler
• Højere dimensionering og totalvægt via dobbelttrailere.
• Eco-driving og større mulighed for at levere varer om natten
• Offentlige skal styre grøn udbud og efterspørgsel som stor indkøber af både person- og godstransport
• Flere grønne busser og taxaer
• Mere kapacitet på jernbanen
• Moonshot – nye innovative drivmidler, altså forskning i for eksempel electrofuels.

Læs hele rapporten her.