Erhvervsorganisationer: Energispareindsatsen skal tjene forbrugernes interesser

DEBAT: Energispareindsatsen er ikke for energisektorens skyld, men for samfundets og kundernes. Dette burde være åbenlyst, men bør fremhæves, når vi i debatten kan se, hvordan aktører er i færd med at dele og omfordele "byttet", skriver Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv i fælles indlæg.

Af Jens Astrup Madsen og Søren Büchmann Petersen
Hhv. afdelingsleder for energi, klima og planter i Landbrug & Fødevarer og energipolitisk chef i Dansk Erhverv

Succeser har som bekendt mange fædre, mens fiaskoer ingen har. Denne folkelige sandhed kommer i tankerne, når man over den seneste uge på Altinget har kunnet læse adskillige af energisektorens brancheorganisationer tage skarp afstand fra energispareindsatsen – og måske især fra hinanden.

Det vil imidlertid være en hård og uretfærdig dom at kalde den hidtidige energispareindsats en fiasko. Ordningen har især i nogle dele af erhvervslivet været medvirkende fødselshjælper til energibesparende investeringer, samtidig med at den har været både fleksibel og markedsdrevet. Der er imidlertid brug for nytænkning af indsatsen.

Behov for incitament til effektiv opgaveløsning
Som repræsentanter for kunder og energiforbrugere og to af Danmarks største erhvervsorganisationer vil vi også gerne give vores bidrag til den verserende debatkrig i Altinget.

Det er også vores opfattelse, at vi har levet i et regime, der har tjent energibranchen godt. Der har ikke - som også konstateret af sidste års Deloitte-rapport - været noget stærkt incitament for de aktører, der er omfattet af spareforpligtelserne, til at levere omkostningseffektive besparelser.

Det kan være en af forklaringerne på de stigende omkostninger til ordningen, der som bekendt i sidste ende finansieres helt og holdent af forbrugerne.

Stigende og meget varierende omkostninger bør altid kalde på visse advarselsflag, når det sker hos monopolvirksomheder. For forbrugerne har jo ikke mulighed for at skifte f.eks. sin distributør af el ud, selv hvis dette selskab opkræver indtil flere gange så mange omkostninger til indsatsen end naboselskabet. Den slags forskelle kan faktisk findes.

Udnyt vakuum til at skabe en bedre ordning
Som kunder er vi mindre interesserede i det interne magtspil blandt energiarternes talerør. Til gengæld vil vi gerne opfordre til, at det nuværende vakuum udnyttes til at tænke alvorligt over indsatsens indretning. Som minimum bør det være langt mere transparent for kunderne, hvilken betaling de rent faktisk opkræves til ordningen.

Det virker ikke som et urimeligt krav, at energiselskabets opkrævning synliggøres på en måde, der er sammenlignelig på tværs af selskaber. Det kan også kaste lys over de egentlige omkostninger til energispareindsatsen.

Også det politisk fastsatte sparemål bør gøres til genstand for en realitetsvurdering. Hvis ordningens omkostninger stiger, som følge af at de lavest hængende frugter er plukket, så vil en kursjustering være på sin plads.

Energispareindsatsen skal tjene forbrugernes interesser
Endeligt kan det være værd at minde såvel energisektoren som øvrige læsere om det logiske udgangspunkt: Energispareindsatsen skal ikke eksistere for energisektorens skyld, men for samfundets og kundernes.

Dette burde være åbenlyst, men vi føler alligevel behov for at fremhæve det, når vi læser, hvordan aktører – ingen nævnt, ingen glemt – tilsyneladende er i færd med at dele og omfordele "byttet" i det offentlige rum. Forbrugerne skal imidlertid ikke pålægges byrder for over to milliarder kroner for at hjælpe energiselskaber, men for at fremme samfundsøkonomisk effektive grønne omstillingstiltag.

Forrige artikel USA fører an i verdens energiomstilling USA fører an i verdens energiomstilling Næste artikel Er støtten til vindmøller spild af penge? Er støtten til vindmøller spild af penge?
Søren Hermansen om den grønne omstilling: Vi har ikke lært en skid

Søren Hermansen om den grønne omstilling: Vi har ikke lært en skid

FEATURE: Eventyret om Samsøs transformation fra oliehungrende lokalsamfund i knæ til hele verdens grønne solstrålehistorie kan ikke fortælles uden Søren Hermansen. Hans opskrift på den grønne omstilling handler om lokal forankring og medejerskab. Politik giver han til gengæld ikke meget for.