Esben Lunde: Klimaafgifter vil skade dansk landbrug
LANDBRUG: Afgifter på CO2-udledninger fra landbruget vil ikke nødvendigvis gavne klimaet, siger fødevareministeren, der bakkes op af Landbrug & Fødevarer. Danmarks Naturfredningsforening kalder det en automatreaktion.
Kasper Kaasgaard
Redaktør
Morten Øyen
RedaktørDet kan være en god forretning for samfundet, hvis landbruget nedbringer sin udledning af drivhusgasser.
I en netop offentliggjort rapport opfordrer vismændene i De Økonomiske Råd derfor politikerne til at lægge afgifter på de områder af landbruget, der udleder CO2 og andre drivhusgasser.
Primært fordi det også vil medføre lavere udledning af kvælstof og ammoniak, regner vismændene sig frem til, at det vil bidrage med 0,4 milliarder kroner om året til dansk økonomi.
Det til trods får deres rapport ikke nogen varm modtagelse af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).
Esben Lunde har en pointe. Når man regulerer noget for at få færre udledninger, så betyder det, at produktionen falder, og at erhvervet bliver ramt. Det er også meningen med regulering.
Lars Gårn Hansen
Miljøøkonomisk vismand
”Vismændene forslag om klimaafgifter på husdyr og afgrøder vil i praksis betyde, at mælkebedrifterne skal betale en høj afgift per ko. En sådan afgift ville ramme mælkebedrifterne urimelig hårdt og skade vores konkurrenceevne. En høj afgift ville heller ikke nødvendigvis gavne klimaet, hvis produktionen flyttede til lande med mindre klimaeffektiv produktion,” siger han i et skriftligt svar til Altinget.
Ministeren savner et bredere blik fra vismændene:
”Jeg synes, det er ærgerligt, at vismændene ikke i højere grad har taget højde for de erhvervsøkonomiske konsekvenser i deres anbefalinger. Jeg ser i høj grad et behov for, at konsekvenserne for erhvervet adresseres, når man laver ny regulering, således at man ikke ender med utilsigtede konsekvenser, for eksempel ved at produktion og de dertilhørende udledninger flytter til udlandet,” fortsætter Esben Lunde Larsen.
Vismændene: Det er meningen
Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand, giver ministeren ret et stykke hen ad vejen.
”Esben Lunde har en pointe. Når man regulerer noget for at få færre udledninger, så betyder det, at produktionen falder, og at erhvervet bliver ramt. Det er også meningen med regulering: at erhvervet skal ændre på sin produktion, omlægge den og eventuelt reducere den, så den bliver mindre miljøskadelig,” siger Lars Gårn Hansen til Altinget og fortsætter:
Det anbefaler vismændene
Frem mod 2030 skal Danmark reducere udslippet i ikke-kvotesektoren med 2,5 millioner ton såkaldte CO2-ækvivalenter. Det vil sige en mængde drivhusgasser, der svarer til klimapåvirkningen fra 2,5 millioner ton CO2.
Den bedste måde at gøre det på i forhold til samfundsøkonomien er ved at hente 37 procent af reduktionerne i landbruget og ved at lade personbilerne gå fri. Ifølge vismændenes beregninger vil det give et samfundsøkonomisk plus på 0,4 milliarder kroner om året frem mod 2030.
I det mest givtige eksempel foreslår vismændene at hente 14 procent af reduktionerne gennem kvoter, mens de resterende 49 procent hører under ’øvrige’. Det er områder som opvarmning af boliger og den del af erhvervet, der er i ikke-kvotesektoren.
Landbrug
Den bedst mulige løsning er i vismændenes øjne at indføre afgifter på de dele af landbruget, der udleder drivhusgasser, nemlig dyrehold, kunstgødning og dyrkning af forskellige afgrøder. Det skal ske sammen med rabatter for bedrifter, der indfører de rigtige rutiner og teknologier.
Selvom reduktioner i landbruget er et økonomisk plus for samfundet, vil afgifterne i sagens natur koste landbruget penge. De penge kan man eventuelt betale tilbage til landmændene, så længe det sker ud fra beregninger fra før, afgifterne blev indført. Det skal sikre, at man ikke mister effekterne af afgifterne.
Personbiler
Det er relativt dyrt at reducere udledningen fra personbiler. Derfor bør der ikke lægges yderligere afgifter på dem. Politikerne bør omvendt reducere og ændre de afgifter, der allerede er, så bilejere i højere grad skal betale for de ting, der sviner og koster i form af støj og ulykker.
Her tænker vismændene især på, når bilerne er på vejene, og foreslår derfor afgifter på kørsel og brændstof. Derfor vil de have erstattet registrerings- og ejerafgifter med en kilometerafgift. Selvom de også anbefaler en brændstofafgift, foreslår de faktisk den nuværende sænket, fordi den er for høj i forhold til påvirkningen.
Kvoter
Overordnet set er en ensartet CO2-afgift den mest effektive måde at opnå reduktioner. Sådan en har man i EU’s kvotesystem, som Danmark bør arbejde for at få gjort mere effektivt.
En aftale fra november har ændret i den måde, overflødige kvoter bliver pillet ud af kvotesystemet. Det gør, at der nu også kommer en langsigtet effekt af tiltag, der reducerer efterspørgslen på kvoter. Til gengæld bliver effekten af nationale kvoteannulleringer mindre.
Kvoteannulleringer er noget, der typisk overvejes i ambitiøse lande. Derfor bør Danmark have det med i baghovedet, når klimapolitikken laves i fremtiden.
