EU-aftale genåbner dansk regulering af super-drivhusgasser
Michael Hjøllund
JournalistUd over den overordnede reduktion, der skal styres af et kvotesystem, er EU også klar med en stribe forbud mod konkrete anvendelser i forskellige typer af køleanlæg og andet udstyr.
Siden 2001 har Danmark haft sin egen stramme politik på området, der blandt andet indeholder afgifter, samt forbud over for konkrete gasser.
For at undgå at komme i karambolage med EU's indre marked har Danmark ikke haft mulighed for at foretage substantielle ændringer i sin regulering siden 2006, hvor EU fik sin første aftale om F-gasser, og hvor lande med særregler undtagelsesvis fik lov at beholde disse.
De nye EU-regler betyder imidlertid, at Danmark får mulighed for at ændre i sin regulering.
Gasserne har været på fremmarch i EU, siden der i slut-firserne blev indgået en international aftale om at udfase de ozonskadelige CFC-gasser og HCFC. De gasser er i stedet blevet afløst af de omtalte F-gasser.
Gasserne inkluderer HFC-gasser, der bruges i køleskabe og airconditionanlæg. Den nye EU-regulering reducerer den mængde gas beregnet på baggrund af gassernes drivhusgaspotentiale, der må sælges i EU med 79 procent i 2030. Samtidig forbydes brugen af visse gasser i en række nye køleanlæg.
Målet er at erstatte de klimaskadelige F-gasser med såkaldt naturlige gasser som ammoniak eller CO2.
"I Miljøstyrelsen overvejer vi meget kraftigt at revidere den danske lovgivning på området," fortæller Mikkel Aaman Sørensen fra Miljøstyrelsens kemikaliekontor.
Konkret inviterer styrelsen til en workshop den 2. april, hvor interessenter og eksperter skal diskutere, hvor langt teknologien er på området, og om der er dele af lovgivningen, der kan gøres nemmere at efterleve for virksomhederne.
Danmark, vær søde at fastholde jeres rolle som foregangsland.
Bas Eickhout
Europaparlamentariker (Den Grønne Gruppe)
Industrien beder om lempelser
Et eksempel på danske særregler finder man i supermarkedsbranchen. Her skal den ozonskadelige gas R22 udfases fra 1. januar 2015 i hele EU.
Men hvor supermarkeder i resten af Europa gerne må omstille de eksisterende køleanlæg til at køre videre på F-gasser, er dette ikke tilladt i Danmark.
Dansk Erhverv, der blandt andet repræsenterer danske supermarkedskæder og købmænd, mener, at Miljøministeriet burde lempe kravet.
2002: Danmark introducerer egen regulering af F-gasser. Det får dog EU til at sætte spørgsmålstegn ved, om de danske regler er i strid med det indre marked.
2006: Ved de første fælles regler om F-gasser i EU-regi får Danmark og andre lande lov til at beholde særregler, men som maksimum-regler, dvs. at landene ikke må gå videre i deres regulering.
2012: EU-Kommissionen foreslår at reducere brugen af F-gasser med 79 procent i 2030. Desuden foreslås en række konkrete gasser totalt udfaset inden for en given tidsramme. Juraen i forslaget betyder, at der nu åbnes op for nationale regler, der går længere end EU's krav.
2013: I december når Europa-Parlamentet og Ministerrådet et kompromis, der fastholder reduktionskravet og introducerer forbud mod en række konkrete gasser.
2014: Kompromiset bliver formelt godkendt af Europa-Parlamentet.
Nu mangler kun medlemslandenes endelige godkendelse, der ventes at falde i april.