EU i Danmark: Europæerne er ikke klimaskeptikere

DEBAT: Europa er lykkedes med at afkoble en vækststigning fra en stigning i CO2-udslippet. Men miljømæssig og økonomisk bæredygtighed er ikke nok. Klimaomstillingen i EU skal også tage højde for den sociale bæredygtighed, skriver Stina Soewarta. 

Af Stina Soewarta
Repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

Europæerne er overbeviste om, at klimaforandringerne – helt eller delvist – er menneskeskabte. Hele 93 procent mener dette ifølge den seneste Eurobarometer-undersøgelse. Det veksler fra 84 procent i Rumænien til 99 procent i Sverige – Danmark ligger på 95 procent.

Men et overvældende flertal mener altså, at vi er medskyldige i klimaforandringerne. Ligeledes mener et overvældende flertal, at såvel de seneste hede- og kuldebølger som naturkatastrofer som tørke og skovbrande skyldes klimaforandringerne. Tallene varierer fra land til land, men generelt er der stor enighed om, at klimaforandringer er virkelige og er menneskeskabte.

Denne sommer brændte et område på størrelse med Belgien i Sverige. Syv lande, heriblandt Polen og Danmark, kom de svenske brandmænd til undsætning, koordineret af Europa-Kommissionen, der står bi med opdaterede satellitkort via det europæiske Galileo-satellitprogram, og som har overblik over, hvilke ressourcer der findes i de forskellige lande og hurtigt kan aktiveres. Det er en del af den samlede pakke, man får med et EU-medlemskab.

Bæredygtig vækst i hele verden
Klimaforandringer er dyre nok allerede nu – sidste år kostede vejrkatastrofer i EU et rekordhøjt beløb: 283 milliarder euro – 2000 milliarder kroner eller cirka det samme som Danmarks BNP.

Derfor giver det god mening at forsøge at blive CO2-neutral frem til 2050, og det er netop et forslag til dette, som Europa-Kommissionen lagde frem i sidste uge. Den væsentligste grund er naturligvis ønsket om at fastholde temperaturstigningen på et acceptabelt niveau og opfylde Paris-aftalen, hvori alle underskrivere har forpligtet sig til at fremlægge en sådan strategi.

Europa er lykkedes med at afkoble vækststigning fra stigning i CO2-udslippet. Det betyder ikke, som nogen hævder, at eksempelvis europæiske lande udleder mindre CO2 end lande i Afrika, tværtimod. Men det betyder, at økonomien kan vokse bæredygtigt i alle dele af verden. 

Selvom EU så langtfra er verdens største udleder, er der stadig gode grunde til at gå forrest i klimakampen. Forskning og virksomheder vil kunne sælge miljørigtig teknologi i hele verden – og der er også et ansvar for, at den rigeste del af verden går forrest i den kamp.

Europæerne er nemlig fuldstændig indstillet på, at mere skal gøres, både hvad angår energibesparelser og ren energi (92 procent for begge spørgsmål i gennemsnit i EU).

Investeringer i teknologi
Kommissionens langsigtede klimastrategi bygger på en rapport, der analyserede otte forskellige scenarier for at nå frem til CO2-neutralitet i 2050. Det er bestemt ikke umuligt. Hvis man fortsætter videre i det spor, man har sat sig frem til 2030, vil man i 2050 være nået frem til en reduktion på 60 procent.

Det er flot, men ikke nok. Derfor skal der gøres mere, og faktisk kan man nå målet med allerede eksisterende teknologi, eller teknologi, der er tæt på at komme på markedet. Men det kræver naturligvis investeringer. Mange investeringer.

Disse investeringer er af et omfang og en type, der kun kan foretages i Europa. Det handler overordnet om at øge investeringerne i energi og infrastruktur fra cirka 2 procent til 2,8 procent af EU's BNP. Det vil øge investeringsbehovet med flere hundrede milliarder kroner om året, et virkeligt store beløb, som skal findes i alle dele af samfundsøkonomien. På den anden side vil et CO2-neutralt Europa være langt mindre afhængigt af russisk gas eller mellemøstlig olie, og luftkvaliteten vil være langt bedre.

Social ansvarlighed
Det kan virke som en vindersag, men problemet er her som på andre områder, at fordele og ulemper ikke er ligeligt fordelt. Hvis man er kulminearbejder i Polen, er man mindre interesseret i at få vindmøller, end man er i Danmark, hvor vindmøllerne udvikles. Eller hvis man har langt til arbejde og ikke adgang til offentlig transport, kan en voldsom stigning i benzin- og dieselprisen ramme meget hårdt.

Derfor er det vigtigt at få en klimaomstilling, der ikke kun ser på de miljømæssige og økonomiske spørgsmål, men også på de sociale, så udsatte borgere eller områder kan få afbødet konsekvenserne af de nødvendige ændringer.

Her er EU et godt eksempel på, hvordan man med flere lande sammen kan opnå en klimapolitik, der langt bedre kan balancere alle tre dimensioner af bæredygtighed.

I det nye forslag til EU’s syvårige budget er det derfor også foreslået, at 25 procent af alle udgifter skal være til fordel for klimaet, så hvor enkelt krone og euro kan hjælpe med at skabe flere investeringer i klimavenlig teknologi og arbejdspladser.

Sådan kan hvert land bidrage med sine kompetencer, så man i fællesskab kan afbøde de værste konsekvenser for enkelte områder, der ellers vil lide under den grønne omstilling på kort sigt. For der er ingen tvivl om, at hele EU samlet vinder på den grønne omstilling – ligesom planeten, naturligvis.

Forrige artikel Cerius: Kritik fra Frie Energiselskaber dufter af konspiration Cerius: Kritik fra Frie Energiselskaber dufter af konspiration Næste artikel L&F: Tillykke til Concito. Her er en utraditionel fødselsdagsgave. L&F: Tillykke til Concito. Her er en utraditionel fødselsdagsgave.
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Økonomisk vækst med uventet få ødelæggende konsekvenser takket været traditionel udviklet ny teknologi

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi, social retfærdighed og økonomisk vækst med med så uventet få ødelæggende konsekvenser for klimaet, naturen, biodiversiteten, folkesundheden, dyrevelfærden, vandmiljøet, arbejdsmiljøet, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    E. Kristiansen

    Kan det nu også passe?

    Det må give anledning til en vis skepsis, når resultatet af en undersøgelse af en så kompleks størrelse, som hvad klimaændringerne over tid skyldes, kan ende med at 19 ud af 20 mener det samme .
    Dem der har bestilt undersøgelsen og analyseinstituttet burde måske også lave en undersøgelse af, om den nu også er helt retvisende?

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    Klima og EU.

    Det er fantastisk som mange kloge åger tror på, at bare man investerer i vindmøller kan man redde verden.

    For det første, hvem siger , ud over FNs klimapanel, at klimaændringerne udelukkende skyldes menneskelig aktivitet?.

    For det andet hvorfor tror man vedblivende at vindmøller, alene kan klare alt?. Jeg ved godt at der findes bio brændsel og solenergi, men jeg tror næppe at det kan klare problemerne alene.
    For det tredje.
    Hvad med kernekraft, thorium, som er mere effektiv, end vindmøller, som kun roterer når det blæser.
    Endeligt, har klimaændringer altid fundet sted, så længe jorden har eksisteret.
    Det kan have sin rigtighed at kul/brunkul, gas og olie ikke lige er de mest rene energikilder, og bør skrottes, så derfor bør kernekraft også inddrages i energi debatten.