EU-Kommissionen bringer nye skyts ind i sag om russisk gasledning

NORD STREAM: Med et nyt forslag lægger EU-Kommissionen op til at få mere indflydelse i forhandlingerne med Rusland om den nye gasrørledning Nord Stream 2. Det er det, vi har tigget og bedt om, lyder det fra Venstre.

De første rør til den gasledning, der skal gå fra Rusland til Tyskland, er allerede gjort klar.
De første rør til den gasledning, der skal gå fra Rusland til Tyskland, er allerede gjort klar.Foto: /ritzau/Stefan Sauer
Amalie Bjerre Christensen

BRUXELLES: Endnu en gang forsøger EU-Kommissionen at få en finger med i spillet om den russiske gasrørledning Nord Stream 2.

Det sker med et nyt forslag, som Kommissionen præsenterede onsdag.

Konkret foreslår Kommissionen at ændre det såkaldte gasdirektiv ved at udvide reglerne for EU’s indre energimarked, så reglerne også omfatter allerede eksisterende og fremtidige rørledninger.

Med forslaget lægges der op til, at rørledninger, der fører gas ind i et EU-land fra et tredjeland, ikke må ejes af den samme, som leverer gassen. Samtidig skal der være transparens i, hvordan ledningen skal bruges, mens gassen ikke må sælges til forskellige priser. Endelig skal ledningen være tilgængelig for andre selskaber og drives effektivt.

Fakta

Kort om Nord Stream 2

Firmaet bag projektet med det samme navn, Nord Stream 2, har hovedsæde i Schweiz og ejes af Gazprom, som har den russiske stat som hovedaktionær.

De vesteuropæiske firmaer Uniper, BASF, Engie, OMV og Shell støtter planerne om at udvide importen af gas til EU med op mod 55 milliarder kubikmeter gas om året.

Ifølge Nord Stream 2's egen tidsplan skal den nye gasrørledning til EU være i brug i 2019.

Nord Stream 2 er planlagt til at løbe fra Rusland tværs gennem Østersøen tæt ved Bornholm. Samme rute som forgængeren, Nord Stream. Gasrørledningen krydser finske, svenske, danske og til sidst tyske farvande, før den slutter ved Greifswald i Nordtyskland.

Med den nuværende rute skal anlæggelsen af Nord Stream 2 godkendes af både Finland, Sverige, Tyskland og Danmark.

Den russiske gasrørledning Nord Stream 2 har udviklet sig til et storpolitisk stridsemne, efter EU har indført sanktioner mod Rusland grundet landets rolle i konflikten med Ukraine om Krim-halvøen.

Herudover peger kritikere af projektet på, at det ikke lever op til ånden i EU’s energiunion og klimamål.

Lovforslaget ser ud til at være en vidtrækkende ændring af EU's energilovgivning, hvilket ville have fortjent en grundig høring af interessenterne.

Sebastian Sass
EU-repræsentant hos Nord Stream 2

”Kommissionens hensigt er at sikre, at europæisk lovgivning opretholdes, respekteres og gennemføres korrekt i EU's retsområde,” sagde Maroš Šefčovič, næstformand for EU-Kommissionen med ansvar for Energiunionen, på et pressemøde onsdag.

”Hvad angår det kontroversielle projekt med Nord Stream 2, har vores position i mere end halvandet år været, at vi gerne vil sikre, at et så vigtigt projekt som en rørledning ikke kan bygges i et lovmæssigt tomrum eller kun i henhold til russisk lov,” fortsatte han.

Fakta

Sådan håndterer regeringen Nord Stream 2-projektet

Der arbejdes for, at EU-Kommissionen kan få et mandat fra medlemsstaterne om at forhandle en aftale mellem EU og Rusland om Nord Stream 2.

Det nuværende danske regelgrundlag giver ikke mulighed for, at man med sigte på bredere udenrigspolitiske hensyn kan sige nej til anlæg af transitrørledninger på søterritoriet. Den konkrete sag har derfor givet anledning til at overveje, om det kunne være fornuftigt at give mulighed herfor.

Regeringen har derfor fremsat et forslag til et nyt lovgrundlag, som kan sikre, at det i fremtiden bliver muligt at tage sådanne udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske hensyn i denne type af sager. Regeringen har ikke dermed taget stilling til, om en sådan ny lovgivning skal anvendes i den konkrete sag.

I det administrative spor skal den konkrete ansøgning, som Energistyrelsen nu har modtaget, behandles på grundlag af de gældende regler.

Kilde: Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet

Ingen opbakning til mandat
Forslaget kommer, efter at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, på et topmøde i oktober meddelte, at EU-landenes stats- og regeringschefer ikke bakker op om, at EU-Kommissionen skal forhandle aftalen om den russiske gasrørledning Nord Stream 2 på vegne af de lande, hvis farvande ledningen er planlagt at skulle gå igennem.

Det drejer sig om Finland, Sverige, Tyskland og Danmark, som er de lande, der skal godkende, at gasrørledningen går igennem deres territorium på sin vej fra Rusland til Tyskland.

Kommissionsformandens besked var derfor til stor skuffelse for den danske statsminister, der ved samme topmøde sagde, at han stadig håbede, at EU-lederne vil blive enige om at give Kommissionen mandat til at forhandle med Rusland på blandt andet Danmarks vegne.

0:000:00