EU-Kommissionen skruer op for klimaambitionerne: ”For meget for nogle, og ikke nok for andre”

KLIMA: EU’s udledning af CO2 skal reduceres med mindst 55 procent i 2030, lyder det fra kommissionsformand, Ursula von der Leyen, i hendes tale om unionens tilstand. Torsdag præsenterer EU-Kommissionen nyt klimaudspil.

Mads OutzenMorten Øyen

40 procent CO2-reduktion i 2030 er ikke længere nok. EU’s klimamål skal have et nøk opad til mindst 55 procent.

Det var en af de store meldinger fra formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, da hun onsdag formiddag holdt sin første state of the union-tale i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

”Dette 2030-mål er ambitiøst, men det er opnåeligt, og det vil være til fordel for Europa. Vi kan gøre det,” lød det fra Ursula von der Leyen fra talerstolen.

Klimamålet vil indgå i et klimaudspil, som EU-Kommissionen med klimakommissær Frans Timmermans og energikommissær Kadri Simson præsenterer torsdag.

Varsler CO2-grænseskat
I talen varslede von der Leyen også, at EU-Kommissionen i starten af 2021 vil præsentere et forslag til en CO2-grænseskat, der skal sørge for at udenlandske varer til EU betaler for deres klimaaftryk.

Hun annoncerede også sin støtte til at bruge genopretningspenge fra EU’s coronafond på såkaldte fyrtårnsprojekter inden for brint, renovation af bygninger og billadestationer, samt skabelsen af et slags europæisk Bauhaus-fælleskab, hvor arkitekter, kunstnere, ingeniører og designere kan samarbejde om den grønne omstilling. Desuden varsler hun en gennemgang af hele EU’s klima- og energiregelværk inden næste sommer.

{{toplink}}
Læs også

EU’s nye klimamål er først på plads, når det er forhandlet med Europa-Parlamentet og medlemslandene. Blandt europaparlamentarikerne er der dog udbredt skepsis overfor de 55 procent, som af mange allerede betegnes for lavt til at nå EU-målet om at være en klimaneutral union i 2050.

Kamp forude
Miljøudvalget i Europa-Parlamentet lagde i fredags blandt andet ekstra pres på for at få et højere klimamål ved at stemme for et øget 2030-klimamål på 60 procent reduktion.

0:000:00