EU rykker før Bidens klimatopmøde. Men ny europæisk klimalov får også hug

Klimamålet endte for lavt og bliver udvandet, lyder kritik af EU’s første klimalov. Minister ser den som en god optakt til præsident Bidens klimatopmøde og med danske grønne fingeraftryk.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen tager imod statsminister Mette Frederiksen (S) ved EU-topmødet i december, hvor EU's klimamål i 2030 var på programmet. Nu er der enighed i EU om en europæisk klimalov.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen tager imod statsminister Mette Frederiksen (S) ved EU-topmødet i december, hvor EU's klimamål i 2030 var på programmet. Nu er der enighed i EU om en europæisk klimalov.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

”Dette er et skelsættende øjeblik for EU og et stærkt signal til verden”.

Sådan lød det lidt over klokken 5 onsdag morgen, da EU’s klimakommissær Frans Timmermans på Twitter afslørede, at nu var der landet en aftale om en europæisk klimalov.

Loven udstikker retningen for, at EU skal være klimaneutral i 2050 og i 2030 have reduceret unionens udslip af drivhusgasser med 55 procent sammenlignet med 1990.

De 55 procent er et markant løft fra det tidligere 40 procent. Den danske regering havde dog sigtet mod 65 procent, efter at have været presset til det af et bredt flertal i Folketinget.

Dybt skuffende 
Enhedslistens europaparlamentariker, Nicolai Villumsen, er da også langt fra tilfreds med aftalen, der er indgået efter forhandlinger mellem Europa-Parlamentet, medlemslandene og EU-Kommissionen.

Den kommer på et rigtig godt tidspunkt lige op til Bidens klimatopmøde, og fasttømrer endnu engang EU’s globale lederskab på klimaområdet.

Dan Jørgensen (S)
Klimaminister

Han mener ikke den nye klimalov lever op til klimavidenskabens krav.

”Vi har brug for mindst 65 procents reduktion i 2030. Nattens aftale er milevidt fra den nødvendige reduktion. Det er dybt skuffende,” siger Nikolaj Villumsen i en skriftlig kommentar.

Og han får opbakning fra Greenpeace.

”EU har mulighed for og pligt til at være dem, der gør det reelt nødvendige i klimakampen, så det bliver nemmere at få resten af verden til også at gøre mere og nærme sig nok. Men i stedet sætter man et mål, der ikke er meget bedre end business-as-usual. En skam,” skriver Helene Hagel, klimapolitisk chef i Greenpeace, på Twitter om aftalen.

Ifølge Nicolaj Villumsen vil de 55 procent reduktion reelt kun svare til 52,8 procent, fordi aftalen "blander æbler og pærer" og lader det naturlige CO2-optag i skove tælle med som en reduktion af udledningen.

”Det er en farlig udvanding, som kan komme til at koste fremtidige generationer dyrt,” siger han.

Åbner for CO2-budgetter
Europaparlamentarikerne fik dog også nogle klare aftryk på aftalen. Blandt andet, at der efter en status i 2023 skal sættes et mål for reduktioner for 2040 – et klimamål, der skal tage højde for nye CO2-budgetter, der angiver hvor mange drivhusgasser, EU må udlede fra 2030-2050 for at overholde Parisaftalen.

Det er nyt i EU-regi at arbejde med CO2-budgetter, men det er en tilgang både Storbritannien og Norge har taget hul på, og som nu må forventes også at ramme dansk klimapolitik, som indtil nu har veget udenom dette instrument.

Selvom den danske regering gerne have set et højere klimamål, så kalder klimaminister Dan Jørgensen alligevel aftalen for et ”grønt tigerspring for Europa”.

”Den kommer på et rigtig godt tidspunkt lige op til Bidens klimatopmøde, og fasttømrer endnu engang EU’s globale lederskab på klimaområdet,” siger Dan Jørgensen i en kommentar.

Optakt til Biden-topmøde
Han peger på, at aftalen også har danske fingeraftryk, blandt andet skal de danske klimapartnerskaber med erhvervslivet nu kopieres på EU-niveau – hvilket den konservative parlamentariker, Pernille Weiss, også har kæmpet for i Parlamentet.

”Det er også vigtigt, at der oprettes et rådgivende videnskabeligt organ, der – som vi i Danmark kender det fra Klimarådet – blandt andet skal vurdere, om der er overensstemmelse mellem EU’s mål og klimahandling,” siger Dan Jørgensen.

Også hos Dansk Industri kalder man det en ”god dag for klimaet” med EU-aftalen, og ”stærkt, at EU rykker før Bidens klimatopmøde torsdag og fredag” i denne uge. Her skal verdens største udledere mødes virtuelt med fokus på at løfte det globale ambitionsniveau forud for FN-klimatopmødet i Glasgow senere på året.

Nu ser DI frem mod juni, hvor EU-Kommissionen forventes at komme med den lovpakke, der skal implementere ambitionerne fra den nye klimalov.

”Vi skal have styrket EU’s CO2-kvotesystem yderligere. Det er et værdifuldt redskab, der allerede i dag sætter en pæn pris på CO2-udledningen på 330 kr. pr. ton CO2. Dertil skal vi have sat højere mål for energieffektivisering og vedvarende energi. Samlet vil det sikre en stærke grøn omstilling i EU,” siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI, i en skriftlig kommentar.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Højer Simonsen

Vicedirektør, DI
cand.polit. (Københavns Uni.)

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Helene Hagel

Klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2014)

0:000:00