EU-udvalg i oprør over Hjort: Regeringen flyver solo til klimatopmøde

COP21: Samtlige partier på nær Venstre har pålagt regeringen at indhente mandat forud for klimatopmødet i Paris. Finansministereren nægter og vil kun orientere. Det er aldrig sket før, at en regering har trodset Europaudvalget, siger formanden.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) er raget godt og grundigt uklar med Folketingets øvrige partier forud for klimatopmødet COP21, som afholdes i Paris fra 30. november til 11. december.

Årsagen er, at et overvældende flertal i Europaudvalget har pålagt finansministeren at forelægge et forhandlingsoplæg om Danmarks holdning til klimafinansiering, før EU's finansministre mødes i Bruxelles på tirsdag for at diskutere EU's fælles linje.

Læs udvalgets pålæg til ministeren her

Med andre ord kræver samtlige partier på nær Venstre, at regeringen indhenter mandat fra Folketinget, før EU-landene lægger sig fast på en holdning til klimafinansiering, som kan få afgørende betydning for indgåelse af en global klimaaftale i Paris.

Men Claus Hjort Frederiksen afviser at følge udvalgets krav og vil udelukkende forelægge sagen til orientering.

Læs finansministerens svar her

Det skabte ophedet stemning på Europaudvalgets møde fredag formiddag, hvor partierne stod i kø for at kritisere regeringens sologang i klimaspørgsmålet.

"Det er umådelig dumt som mindretalsregering at stille sig på bagbenene på den her måde. Jeg er bekymret for, at det afspejler, at regeringen ikke tager det her særligt alvorligt," siger Holger K. Nielsen, der er EU-ordfører for SF.

Se video fra Europaudvalget her

Ingen har før trodset udvalget
Ifølge udvalgsformand Mette Gjerskov (S) er det aldrig sket før, at en regering har afvist at følge et pålæg fra Europaudvalget.

Claus Hjort Frederiksen henviser til, at regeringen arbejder loyalt videre med det mandat, som blev indhentet forud for klimatopmødet i København i 2009 (COP15), og som den socialdemokratisk ledede regering heller ikke har fundet anledning til at forny i de mellemliggende år.

"Vi har som den tidligere regering fulgt den linje, at når der ikke er nye forslag af større rækkevidde, og når det ikke medfører nye forpligtelser for eurolandene, er det dækket af det tidligere mandat. Rådskonklusionerne udgør en sag af væsentlig betydning, men den har ikke en form eller en rækkevidde, som kræver, at regeringen søger et forhandlingsoplæg," siger han.

Der blev som bekendt ikke indgået nogen global klimaaftale på COP15, men dog skabt enighed om, at de udviklede lande skal mobilisere 100 milliarder dollars årligt fra 2020 til klimaforbedringer. 

Ifølge Claus Hjort Frederiksen er det fortsat den linje, som EU-Rådets konklusioner har til formål at fastholde ved klimatopmødet i Paris.

"EU's linje ligger i direkte forlængelse af tidligere års konklusioner. Det er ingen hemmelighed, at andre lande har ønsket at trække konklusionerne i en mindre ambitiøs retning. Derfor er det vigtigt at fastholde den enighed om klimafinansiering, der blev skabt i 2009," siger han.

Forventer global aftale i Paris
På vegne af Europaudvalget understreger Mette Gjerskov, at de tidligere klimatopmøder har haft karakter af forberedende møder, mens der er klare forventninger om, at det internationale samfund lander en global klimaaftale i Paris.

Ifølge udvalget er en af de store knaster i den forbindelse spørgsmålet om finansiering af klimaindsatsen i ulandene. Derfor vurderer flertallet af udvalgets medlemmer, at sagen er at "større rækkevidde" – og derfor kræver et nyt mandat.

"Det lyder unægteligt, som om at ministeren har tænkt sig at placere sig et sted, hvor man afviser de lande, som vil gør mest for klimaet for at undgå at genere nogen af de sorte lande," siger Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard.

Claus Hjort Frederiksen insisterer dog på, at det handler om at fastholde linjen i EU-Rådet. Finansministeren advarer derfor kraftigt imod, at Danmark farer for hårdt frem på rådsmødet.

"Vi riskerer at genåbne det kompromis, som rådskonklusionerne udgør, og dermed åbne døren op for en tilbagerulning. Det vil hverken være i Danmarks eller i klimaets interesse," siger han.

Finansministeren lægger heller ikke skjul på sin irritation over timingen i EU-udvalgets mandat-krav. Hvis Danmark genåbner diskussionen om klimainvesteringer, risikerer det i værste fald at blokere for, at EU kan agere på COP21, advarer han.

"Hvorfor skal vi en måned før COP21 i Paris begynde at rokke båden med risiko for, at nogen andre også har nogen gode ideer," lyder Claus Hjort Frederiksens opsang til Europaudvalget.

"Dybt utilfredsstillende for Folketinget"
Mette Gjerskov understreger, at udvalget for længe siden rejste spørgsmålet over for energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), som dengang henviste til finansministeren.

"Klimaministeren henviste til finansministeren, som nu siger, at det er for sent. Det stiller udvalget i en meget vanskelig situation. Og det er et problem," siger hun.

Også de Radikale undrer sig over finansministerens modvilje mod at indhente mandat. 

"Jeg føler mig udmærket dækket ind af det eksisterende mandat, men forstår simpelthen ikke, hvorfor regeringen ikke griber chancen for at få fornyet det mandat – det ville klæde en mindretalesregering at søge opbakning fra Folketinget," siger EU-ordfører Rasmus Helveg Petersen.

Holger K. Nielsen mener, at ministerens optræder med en voldsom og ubegrundet arrogance over for udvalget.

"Vi er sat fuldstændig uden for indflydelse. Det er dybt utilfredsstillende for Folketinget," siger han.

Forrige artikel Aktører: Dumt at droppe grøn transportplan Aktører: Dumt at droppe grøn transportplan Næste artikel Lilleholt: Grøn ændring af afgifter kræver massive overvejelser Lilleholt: Grøn ændring af afgifter kræver massive overvejelser
Care: Klimatrusler kræver fem milliarder kroner om året

Care: Klimatrusler kræver fem milliarder kroner om året

KLIMATRUSLER: Regeringen og støttepartierne slås om, hvorvidt 600 millioner kroner til klimabistand skal tages fra puljen til udviklingsbistand eller ej, men det beløb slår slet ikke til, hvis Danmark skal leve op til Parisaftalen, siger Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i den grønne hjælpeorganisation Care, på baggrund af en ny rapport.