Europa-Parlamentet kræver flere penge til klimaet på EU-budgettet i 2020

PLENARSAMLING: Hvis det står til Europa-Parlamentet, skal der afsættes yderligere to milliarder euro til klima i EU's budget for næste år. Budgetkommissæren spår, at kampen for at nå til enighed om budgettet i EU bliver svær.

Foto: European Union 2019
Freja Søgaard

2,7 milliarder euro.

Så meget ønsker flertallet af europaparlamentarikerne at hæve EU-budgettet for år 2020 med i forhold til Kommissionens forslag til budgettet.

Det er desuden det sidste budgetår i EU's nuværende langsigtede budgetramme, og flere parlamentarikere peger på, at året skal "bygge bro" til det næste fremtidsbudget for år 2021 til 2027.

Af stigningen på 2,7 milliarder euro skal to milliarder ifølge parlamentarikerne gå til klimatiltag.

Fakta
Hvad er EU's budget?

Hvert syvende år vedtager EU en flerårig finansiel ramme (FFR) for de kommende år. Den nuværende FFR løber fra 2014 til 2020. 

Forhandlingerne om den nye FFR er allerede så småt startet og skal træde endeligt i kraft i 2021. 

Ud over fremtidbudgettet stemmer EU også årligt om budgettet for det enkelte år. 

Det årlige budget er mere detaljeret, hvorimod det flerårige mere er en ramme EU's forbrug i den årrække. 

Det blev stemt igennem på plenarsamlingen i Strasbourg onsdag.

Hos EU's socialdemokratiske gruppe argumenterede man for budgetstigningerne ved at trække tråde tilbage til månekapløbet, hvor man investerede de penge, ambitionen krævede.

"I dag handler det ikke om at vinde månen, det handler om at redde jorden og menneskeheden på den. Så hvorfor er vi ikke mere ambitiøse i vores budget?" sagde Pierre Larrouturou, der er europaparlamentariker, på vegne af S og D-gruppen under debatten tirsdag.

Ifølge Pierre Larrouturou afspejler ambitionernes størrelse sig nemlig i budgettet. 

EU-penge bruges tvivlsomt
Men det er ikke et enstemmigt EP, der beder om flere penge. Flere parlamentarikere påpegede allerede under budgetdebatten tirsdag, at EU ikke skal have yderligere midler.

0:000:00