Europæisk tænketank: Her er tre værktøjer til renere transport i EU

STRATEGI: Et forbud mod salg af diesel- og benzinkøretøjer, en fælles plan for skat på transport og en fokuseret forskningsindsats. Det er de tre søjler i tænketanken Bruegels strategi for, hvordan EU kan få en renere vejtransport.

Af Simone Tagliapietra
Research fellow ved tænketanken Bruegel

I løbet af det seneste årti er EU's drivhusgasemissioner faldet markant i alle sektorer af økonomien – med undtagelse af transportsektoren, hvor de er steget med 20 procent. Som følge af EU's lovede emissionsnedskæringer under Parisaftalen er transport blevet en central hindring for dekarbonisering, og det er derfor nødvendigt med en mere aggressiv politik på området for at reformere sektoren.

Et særligt fokus bør være rettet mod dekarbonisering af vejtransport, da denne sektor er ansvarlig for 70 procent af den samlede transportemission. Dekarbonisering af vejtransport vil samtidig være afgørende for forbedringen af luftkvaliteten i byerne – en fundamental udfordring for folkesundheden i Europa. Luftforurening er ansvarlig for mere end 400.000 for tidligt døde hvert år i Europa, og forurening fra vejtransport er en stor bidragyder til dette problem.

Indtil nu er det ikke lykkedes at få gjort vejtransporten renere gennem hverken national eller europæisk politik. Dekarboniseringen af sektoren er udfordrende, da det kræver understøttelse af både den teknologiske udvikling og implementering rene biler. I dag udgør elbiler kun 0,2 procent af EU's bilpark. Samtidig skal politikerne finde metoder til at mindske efterspørgslen på transport – her er man nødt til at ændre folks daglige vaner.

Byerne går forrest
EU har potentialet til at hjælpe innovation indenfor miljørigtige transportteknologier på vej og være med til at reducere efterspørgslen på transport. Men det kræver en ny politik på transportområdet, med en strategi for vejtransport efter 2020 struktureret på tre søjler.

For det første bliver EU nødt til at opfordre medlemslande og byer til at lave planer for at for et forbud mod diesel- og benzinkøretøjer. I 2017 annoncerede Frankrig og Storbritannien planer om at forbyde salget af diesel- og benzindrevne biler og varevogne inden 2040. Der er ingen grund til, at EU ikke også kan forpligte sig til en lignende udfasningsplan.

Sådanne planer – drevet af en politisk forpligtelse til at reducere luftforurening – kan sende et stærkt signal til EU's bilindustri om, at de skal innovere og blive en global spiller inden for rene biler. Fra Paris til København, fra Madrid til Athen er byer også begyndt at bevæge sig i denne retning. Jo flere EU medlemslande og byer, som forpligter sig til disse mål, des stærkere vil signalet være til bilindustrien, om at de skal investere mere i udviklingen af rene biler.

Opret en fond
Med en Fond for Ren Transport i EU, der kan tilbyde økonomisk støtte til lande og byer, som forpligter sig til udfasningsplanen af diesel og benzin køretøjer, kan EU hjælpe udviklingen på vej.

Fonden skal give byer adgang til EU-midler til etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, implementering af af CO2-neutrale busser, udviklingen af delebiler og samkørselsløsninger, eller promoveringen af mere bæredygtige transportmetoder så som cykling.

En sådan fond kan skabes ved at gøre bedre brug af eksisterende EU-midler dedikeret til transport (omkring 100 milliarder euro for perioden 2014-2020).

Fælles diskussion om skat
Ud over udfasningen af diese-l og benzinkøretøjer, skal EU stimulere en nytænkning af fremtidens beskatning af transportsektoren på tværs af kontinentet. Beskatning er et centralt instrument i politik og udgør den anden strategiske søjle, som støtter dekarboniseringen af vejtransporten.

Skatter kan bruges til at påvirke borgernes valg og handlinger, men ville også kunne påvirke bilindustriens strategier. For at promovere implementeringen af rene biler, kunne skatterne eksempelvis differentieres på baggrund af bilernes CO2-udslip, eller der kunne ganske enkelt tillades fradrag.

De europæiske lande har stadig meget forskellige beskatningsordninger inden for transport. Men på grund af instrumentets betydning for dekarbonisering bør EU starte en ny diskussion imellem EU-landene om fremtiden for beskatningen af transport, som vi ser det inden for beskatning af den digitale økonomi.

En fokuseret forskningsstrategi
På lang sigt skal EU stræbe efter at levere mere fokuseret og meningsfyldt finansiering til forskning og udvikling af transportsektoren. Omhyggelig fordeling af disse penge udgør den tredje vitale søjle i forbindelse med dekarbonisering.

EU bør udpege sig områder, hvor man virkelig kan få indflydelse, og hvor midlerne bør være målrettede eller sigte mod at løse specifikke problemstillinger.

EU skal fokusere sine transportrelaterede forsknings- og udviklingsmidler efter 2020 på nye teknologier som eksempelvis hydrogen eller solid-state-batterier. Det ville være det mest fornuftige at investere de begrænsede ressourcer (svarende til 0,2 procent af den europæiske bilindustris totale investeringer i forskning og udvikling) på områder, som ellers ikke vil få tilstrækkelig privatfinansiering.

At komme i mål med renere vejtransport er essentielt, hvis den europæiske økonomi skal dekarboniseres, hvis luftkvaliteten skal forbedres, og hvis den europæiske bilindustri skal have en bæredygtig fremtid. Medlemslandenes fortsat begrænsede ambitionsniveau taget i betragtning vil Europa drage stor nytte af mere konsekvent handling fra EU inden for vejtransport.

 

Simone Tagliapietra er research fellow ved Bruegel, senior researcher ved Fondazione Eni Enrico Mattei og forelæser ved Università Cattolica del Sacro Cuore.

Forrige artikel AnsvarligFremtid: Pensionskasser skal tænke på klimaet, når de investerer AnsvarligFremtid: Pensionskasser skal tænke på klimaet, når de investerer Næste artikel Karsten Lauritzen: Grøn energi skal gavne både planeten og pengepungen Karsten Lauritzen: Grøn energi skal gavne både planeten og pengepungen
Ekspert: Den danske klimalov er forældet

Ekspert: Den danske klimalov er forældet

INTERVIEW: Den danske klimalov er ikke forpligtende og tager heller ikke højde for Paris-aftalen. Sådan lyder det fra en international ekspert, der har kortlagt klimalovgivningen i Europa.