EU's klimamål overlever første runde

TOPMØDE: EU-Kommissionens udspil til nye klimamål for 2030 slap helskindet gennem første møde med Unionens stats- og regeringschefer. En endelig beslutning skal træffes senest til oktober, men forude venter svære forhandlinger.
Lederne for de 28 EU-lande er ikke klar til at binde sig til klimamål for Unionen efter 2030. De udskyder beslutningen til oktober.
Lederne for de 28 EU-lande er ikke klar til at binde sig til klimamål for Unionen efter 2030. De udskyder beslutningen til oktober.Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Rikke AlbrechtsenMichael Hjøllund
BRUXELLES: Håbet om, at EU får et bindende mål for CO2-reduktion i 2030 på 40 procent lever endnu.

Det er budskabet fra både den danske statsminister og klimakommissær Connie Hedegaard efter et EU-topmøde, der bød på de første sværdslag om EU's klimapolitik for 2030 på stats- og regeringschefniveau.

Fra både Danmarks og EU-Kommissionens side var der op til mødet nervøsitet for, at beslutningen om et bindende mål ville blive fejet af bordet eller skudt ud på den anden side af globale forhandlinger i Paris næste år. I stedet binder EU-lederne sig til at vedtage en ny klimapolitik senest til oktober i år.

"Det er et afgørende resultat. Det betyder, at beslutningen ikke bare kan trækkes i langdrag, men at der er en bagkant," siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Op ad bakke
Den danske statsminister lægger ikke skjul på, at hun gerne havde set EU-landene give et klart signal om, at de støtter Kommissionens udspil fra januar om bindende mål på både CO2-reduktion og vedvarende energi.

Men hun gør også klart, at der var betydelig modstand at spore hos en række lande.

Fakta
Det er der i EU's klimapakke

Mål for drivhusgasudledning og vedvarende energi:
EU-Kommissionen foreslår et reduktionsmål på drivhusgasser på 40 procent i 2030 i forhold til 1990-niveau og et bindende mål for vedvarende energi på 27 procent. Diskussionen om et mål for energieffektivisering er udskudt til efter en analyse af energisparedirektivet er færdig senere i 2014.

Opgradering af kvotehandelssystemet:
EU's marked for handel med CO2-kvoter skal gøres mere dynamisk, så der automatisk fjernes kvoter, hvis priserne kollapser, sådan som det er sket tidligere.

Udvinding af skifergas:
Kommissionen præsenterer fælles retningslinjer for udvindingen af skifergas. Det såkaldte fracking er kontroversielt på grund af de miljømæssige konsekvenser, udvindingsmetoden kan have.

Analyse af energipriser:
En rapport om sammenhængen mellem energipriser, konkurrencedygtighed og klimaindsats vil kaste lys over omkostningerne ved at have en ambitiøs klimadagsorden, og hvad det koster at lade være.


Kilde: Europa-Kommissionen

"Det er op ad bakke for lande som Danmark, der ønsker, at vi skal have meget ambitiøse mål," siger Helle Thorning-Schmidt.

På linje med 2050
Ifølge formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, er det dog ikke ensbetydende med, at EU slækker på sine ambitioner i kampen mod klimaforandringerne.

"Det har aldrig været planen, at vi skulle beslutte det hele på én gang," siger han og peger på, at der nu er udstukket det, han beskriver som "en solid køreplan for det nye EU-mål for udledning af drivhusgasser".

Det mest konkrete EU-lederne kunne enes om i forhold til 2030-målene var, at "EU's specifikke mål for CO2-reduktion i 2030 vil være fuldt på linje med det ambitiøse EU-mål for 2050."

Hedegaard: Bedre end ventet
Det er dog heller ikke så ringe endda, mener den danske klimakommissær Connie Hedegaard. Hun påpeger, at der bag den henvisning gemmer sig et mål om at have reduceret de europæiske CO2-udledninger med mindst 80 procent i 2050.

For at nå dertil skal landene i 2030 have reduceret med minimum de magiske 40 procent, viser EU-Kommissionens beregninger.

"Det er klart, at det er en indirekte reference, men der er en reference til, hvad ambitionsniveauet bliver nødt til at være," siger hun.

Kræver selvbestemmelse
Ud over det overordnede CO2-mål, der i sig selv er kontroversielt, har EU-Kommissionen også foreslået et mål for andelen af vedvarende energi i EU's energiproduktion på 27 procent i 2030.

Men her er en række af de østeuropæiske lande særdeles skeptiske. Det gælder blandt andet Tjekkiet.

"Det er rigtig vigtigt, at de nye EU-mål for 2030 ikke sætter job og konkurrenceevne på spil. Fra det perspektiv er det afgørende, at der ud over det fælles EU-mål for CO2 bliver givet stor selvbestemmelse til de enkelte medlemslande, når det kommer til at udfylde målet for vedvarende energi," siger Tjekkiets premierminister Hohuslav Sobotka.

Nye analyser på vej
EU-cheferne forlanger desuden flere fakta på bordet, før de binder an med en ny klimaaftale. Derfor skal EU-Kommissionen nu udarbejde en analyse af den foreslåede klimaplan, der indeholder scenarier for hvert enkelt medlemsland.

Ifølge den irske statsminister Enda Kenny ønsker mange lande at vide, hvad de respektive mål indebærer af krav til netop dem.

"Landene skal helt klart have at vide, hvad det egentlig betyder," understreger Enda Kenny.

Svær vej fremad
Connie Hedegaard erkender, at det bliver væsentligt sværere at trække EU-landene til truget, når der kommer konkrete tal og krav på bordet.

"Man holder det egentlige tal som gidsel, til man ser hele pakken Men det gode er, at hele pakken skal være besluttet allerede om seks til syv måneder. Det er ikke en skidt melding," siger hun.

Den tyske kansler Angela Merkel forudser "intense diskussioner" blandt EU-landene frem mod en endelig beslutning i oktober.

Den franske præsident Francois Hollande gør dog klart, at EU bliver nødt til at stå sammen i spørgsmålet.

Ikke mindst i lyset af det kommende klimatopmøde i Frankrig i 2015, hvor håbet er, at verdens ledere kan enes om den bindende global klimaaftale, der blev tabt på gulvet, da det seneste forsøg blev gjort ved klimatopmødet på dansk grund i 2009.

"Vi skal sikre os, at det, der slog fejl i København, ikke gentager sig i Paris," sagde den franske præsident.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Connie Hedegaard

Formand, Concito & KR Foundation, OECD’s Round Table for Sustainable Development
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)

0:000:00