Få overblikket: Coronavirussen forsinker forårets store forhandlinger

OVERBLIK: Forhandlingerne om et nyt politiforlig og regeringens udspil til en tidlig pension er udskudt, mens tovtrækkeriet om en kommunal udligningsreform foregår i et markant lavere tempo.

Det er ikke mange uger siden, at forhandlingerne om en kommunal udligningsreform var et af de varmeste emner i dansk politik.
Det er ikke mange uger siden, at forhandlingerne om en kommunal udligningsreform var et af de varmeste emner i dansk politik.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Som en trold af en æske overtog coronavirussen pludselig den politiske scene for to uger siden.

Med et blev der mindre tid og plads til de politiske forhandlinger, som regeringen har på dagsorden i dette forår.

Nogle ting er blevet udskudt, mens andre er sat på lavt blus.

Det drejer sig blandt andet om forhandlingerne om en ny kommunal udligningsreform, som for et par uger siden var et af de varmeste emner på Christiansborg og genstand for et skænderi om tillid og en række uløste konflikter mellem Venstre og Socialdemokratiet.

Nu har finansminister Nicolai Wammen (S) travlt med blandt andet at forhandle hjælpepakker til det danske erhvervsliv og lønmodtagerne.

Men coronavirussen rammer også de ministre, der ikke er direkte optaget af hjælpepakker. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har også måttet skrue tempoet ned for forhandlingerne om en klimahandlingsplan.

Altinget giver dig her et overblik over fem forhandlinger, der er blevet ramt af coronavirussen.
 
Udligning
Selvom Finansministeriet er travlt beskæftiget med de økonomiske konsekvenser af coronavirussen, er forhandlingerne om udligningsreformen ikke sat helt på pause. Der er ikke forhandlinger i øjeblikket, men ministeriets embedsmænd er i færd med at regne på de tal, der har været bragt på bordet.

Det betyder også, at partierne kan mødes omkring forhandlingsbordet lige så snart, der skulle være et ønske om det – også i løbet af coronakrisen.

Klimahandlingsplan
Forhandlingerne om en ny klimahandlingsplan nåede lige akkurat at blive skudt i gang med sættemøder med Folketingets partier. Nu har håndteringen af coronavirussen fået topprioritet hos regeringen.

0:000:00