Faglærte hos Aalborg Portland skyder Enhedslistens forslag i CO2-forhandlinger ned

De fag- og ufaglærte på Aalborg Portland er uforstående overfor Enhedslistens forslag om at sætte CO2-afgiften yderligere op og bruge 250 millioner kroner på at efteruddanne medarbejderne til nye, grønne job. Det er de allerede i fuld gang med på virksomheden, lyder det.

Aalborg Portland har været i centrum for regeringens udspil til en ny CO2-afgift, fordi virksomheden får godt 600 millioner kroner i rabat. Enhedslisten har siden foreslået at øge afgiften yderligere mod at bruge flere penge på efteruddannelse. Det afviser de ansatte. 
Aalborg Portland har været i centrum for regeringens udspil til en ny CO2-afgift, fordi virksomheden får godt 600 millioner kroner i rabat. Enhedslisten har siden foreslået at øge afgiften yderligere mod at bruge flere penge på efteruddannelse. Det afviser de ansatte. Foto: Colourbox
Rikke Brøndum

En højere afgift til de forurenende virksomheder og samtidig 250 millioner kroner til at efteruddanne sig til helt nye, grønne job i andre brancher. 

Det tilbud skulle umiddelbart lyde tillokkende for lønmodtagerne på landets industrivirksomheder.

Men ikke for de ansatte på Aalborg Portland. Her mener fællestillidsmanden for medlemmerne af 3F, Dansk El-forbund og Dansk Metal, at Enhedslistens seneste forslag til forhandlingerne om en CO2-afgift er skudt helt ved siden af. 

”Vi læser det som, at Enhedslisten trækker pistolen med det samme overfor virksomheden og beder os om at installere nogle teknologier, der slet ikke findes endnu. Vi efteruddanner os hele tiden, og vores virksomhed bruger penge på at give os nye kompetencer. Portland har altid gået meget op i efteruddannelse,” siger Ernst Aage Jensen, som taler på vegne af godt 130 ansatte i produktionen og har arbejdet i 36 år på den nordjyske cement-gigant.

Han henviser til, at CO2-afgiften ifølge Enhedslisten skal være være ens for alle virksomheder og gerne på minimum 1125 kroner per ton CO2 i 2030. Det er mere end i regeringens udspil, hvor ikke-kvote virksomheder kun skal betale 750 kroner, og mineralogiske virksomheder som Aalborg Portland, Rockwool og Randers Tegl 100 kroner oven i EU's kvotepris.

{{toplink}}
Læs også

Forsøg med CO2-fangst på vej

Han peger på, at virksomheden de sidste 12 år har sat ind for at nedbringe det CO2-udslip, der opstår ved cementproduktionen. 

”Vi har lige vundet en bæredygtighedspris, fordi vi for ti år siden startede et projekt, der har reduceret vores udledning med 30 procent. Næste år laver vi et forsøg med CO2-fangst, som vi er ved at blive efteruddannet i. Men det tager tid at udvikle, for vi skal jo være sikre på, at kvaliteten af vores cement stadig er i top. Jeg ved godt, at vi er langt den største udleder, men de burde give os en chance frem til 2030 for at vise, hvad vi kan i stedet for at nedlægge vores virksomheder,” siger han.

0:000:00