Fagredaktørerne guider til 2020: Her kommer de mest interessante politiske slag til at stå

MINI-ANALYSER: Hvad er det vigtigste, der kommer til at ske på socialområdet i år? Hvad er værd at holde øje med på digital, sundhed og forsvar? Og hvad skal politikerne slås om, når det gælder uddannelse eller transport? Få buddene fra Altingets fagredaktører. 

Andreas KrogRedaktør for Altinget Arktis, Andreas Krog 

"2020 kommer til at stå i strategiens tegn, da Danmark skal have en ny arktisk strategi. Med det øgede fokus på Arktis bliver det en udfordrende opgave at få sat ord på, hvordan Danmark vil gribe tingene an i det kolde nord de næste ti år og lave en tekst, der ikke er blevet uaktuel, før den er trykt. Mange aktører vil ønske at præge strategien. Desuden vil 2020 sandsynligvis give et praj om, hvilke planer USA har i Grønland, ligesom det færøske og grønlandske krav om øget udenrigspolitisk råderum vil tage til i styrke."

Søren Elkrog Friis Redaktør for Altinget Arbejdsmarked, Søren Elkrog Friis
"Kun få dage inde i 2020 går det løs igen med forhandlinger for 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked. Forhandlingerne kommer til at præge resten af vinteren og foråret, hvorfor meget beskæftigelsespolitik i samme periode er sat på standby for ikke at forurene forhandlingsklimaet. 

Dog med den undtagelse, at regeringen lige nu knokler for at lande en aftale om lovbestemt mindsteløn på transportområdet, som samtidig kan lægge en dæmper på gemytterne ved overenskomstbordet. I EU står der også lovbestemt mindsteløn på menuen i 2020. Dog næppe i en form, som er spiselig for det særlige danske aftalesystem, hvorfor regeringen med vold og magt vil forsøge at sikre undtagelsesbestemmelser for den danske model. 

Årets store beskæftigelsespolitiske thriller bliver regeringens udspil til en model for tidlig tilbagetrækning for nedslidte – og de efterfølgende politiske forhandlinger, hvor DF og Radikale på forhånd er udpeget til hovedrollerne."  

Maria Neergaard Lorentsen Redaktør for Altinget By & Bolig, Maria Neergaard Lorentsen

"Boligministeren har meldt sig ind i kampen om billige boliger i byerne. Det første, der er i sigtekornet for 2020, er forhandlingerne om boligreguleringslovens paragraf 5.2, der skal gøre op med kapitalfondenes ejendomsinvesteringer i byerne, som har fået huslejen til at stryge til vejrs.

Derudover skal der forhandles en ny boligaftale, hvor der blandt andet vil være fokus på at skabe flere billige boliger og renovering af den almene sektor. Ikke mindst afventes der en national strategi for bæredygtigt byggeri, og ministeren har flere gange meldt ud, at han ønsker større fokus på bæredygtige materialer og metoder. Men selvom flere i branchen håber på lovmæssige krav fra ministeren, ser det ud til at ende med frivillige bæredygtighedsklasser."

Erik HolsteinPolitisk kommentator ved Altinget Christiansborg, Erik Holstein, om rets- og udlændingepolitikken

"På rets- og udlændingeområdet er der udsigt til stramninger i løbet af det næste år, og dermed kommer regeringen på kollisionskurs med store dele af sit parlamentariske grundlag.

S-regeringen arbejder netop nu på et kontroversielt forslag om at aktivere indvandrere og flygtninge på offentlig forsørgelse i 37 timer om ugen for at imødegå den meget store ledighed blandt disse grupper.

På retsområdet bliver den store sag et nyt politiforlig og en gennemførelse af regeringens såkaldte tryghedspakke med blandt andet mere overvågning. Alt tyder på, at disse elementer vil blive gennemført med de blå partier. Det politisk sprængfarlige spørgsmål er, hvor meget det vil forværre det i forvejen anstrengte forhold mellem regeringen og Radikale Venstre." 

 

Rasmus Løppenthin Redaktør for Altinget Civilsamfund, Rasmus Løppenthin

"2020 vil medføre store ændringer for de almene fonde. Mange af fondene er truet af lukning, fordi de på grund af det lave renteniveau får alt for lidt i afkast af deres investeringer. For at sikre, at fondene har råd til at uddele penge, har justitsministeren bebudet en større revision af fondsloven.  
Samtidig har socialordførerne i Folketinget forpligtet sig på at finde en model for at give mere stabil støtte til de sociale organisationer. Det vil betyde, at en stribe aktører vil bruge de kommende måneder på at lobbye for at få et reelt opgør med de midlertidige bevillinger, som de mener har martret socialsektoren i årevis.  
Et sæt nye anbefalinger om good governance vil også se dagens lys. De kan meget vel medføre markant skærpede krav om åbenhed hos de foreninger, der søger om penge hos fonde og offentlige puljer. 
Og så skal udlodningsloven evalueres næste år. Derfor vil vi allerede i 2020 se en heftig debat om, hvordan tipsmilliarderne skal fordeles. I dag får de store idrætsorganisationer hundreder af millioner stort set uden bindinger. Men mindre organisationer står klar til at kæmpe for en større del af kagen."

Chris LehmannRedaktør for Altinget Digital, Chris Lehmann

"Jeg forventer, at brugen af kunstig intelligens i det offentlige kommer til at afføde en del diskussion i løbet af året. Teknologien har store potentialer, men medfører også store diskussioner om borgernes retssikkerhed og systemernes gennemsigtighed.  
I år skal digitaliseringen af den offentlige sektor have en ny overordnet strategi – aftalen om fællesoffentlig digitalisering mellem regeringen, KL og Regionerne, som har været gældende siden 2016 gælder kun til og med 2020. Den har blandt andet givet anledning til de nye udgaver af NemID og eBoks, som bliver lanceret i 2021."



 Sine Riis LundRedaktør for Altinget Embedsværk, Sine Riis Lund 

"Statsminister Mette Frederiksen har fra start markeret, at hun har til sinds at tage mere politisk styring over embedsværket. Og der blev sat handling bag ordene, da Mette Frederiksen sidste år gav sin tro væbner Martin Rossen en særlig magtfuld position i Statsministeriet. 
I 2020 bliver det interessant at følge, om opgøret med embedsværket går videre end det. Muligvis blot på de indre linjer bag de slotsholmske mure, men ifølge Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, diskuterer regeringens topfolk også egentlige mulige reformer af selve systemet, som vil give nuværende og kommende regeringer bedre muligheder for at gennemføre deres politik. Det kunne for eksempel ske ved at dele den nuværende stilling som departementschef op i to: en chef for den politiske rådgivning af ministeren og en anden mere fagligt betonet chef for de enkelte forvaltninger. 
Det bliver også i 2020, at ministrene og embedsværket skal vise, om de kan levere på regeringens opgør med konsulenterne, hvor der allerede i år er lagt op til konsulentbesparelser på flere hundrede millioner." 

 

Emma Qvirin HolstRedaktør for Altinget EU, Emma Qvirin Holst

"Det er vanskeligt at nøjes med at udpege en enkelt vigtig sag i et år, hvor EU skal nå at forhandle sit fremtidige forhold til Storbritannien i kølvandet på Brexit. Sideløbende skal EU’s stats- og regeringschefer nemlig også nå til enighed om det langsigtede EU-budget for 2021 til 2027. Der er lagt op til meget svære forhandlinger, hvor Danmark skal kæmpe med næb og klør for at fastholde det danske EU-bidrag på det nuværende niveau. 
Den kamp skal klares, samtidig med at den danske regering skal tackle et forslag om en europæisk mindsteløn, hvilket der er en bred modstand imod hjemme i Danmark. Forventningen er, at EU-Kommissionen allerede tager hul på den diskussion i starten af januar, og dermed er året i den grad skudt i gang."

 

Kim RosenkildeRedaktør for Altinget Kommunal, Kim Rosenkilde 

"Foråret byder på flere vigtige dagsordener for landets kommuner. Først og fremmest står en kommende reform af den kommunale udligningsordning som det altoverskyggende landspolitiske tema på borgmesterkontorer i hele landet. Regeringen og Folketinget skal have lavet en mere fair fordelingsnøgle for de statslige milliarder til kommunerne, og det bliver ikke nogen let opgave, når der findes mindst 98 forskellige definitioner af ‘fair’ – en for hver kommune. 

Herudover har regeringen bebudet en ny såkaldt velfærdslov med fokus på at lægge en økonomisk bund under velfærden og en revision af den budgetlov, der sikrer Finansministeriet et fast greb om den offentlige økonomi. Det er også frem mod sommeren, at regeringen og efterårets finanslovspartier skal lægge sig fast på en endelig model for minimumsnormering i landets daginstitutioner. 

Senere følger blandt andet en ny stor infrastrukturplan, der lægger sporene for de næste ti års investeringer i jernbaner og veje over hele landet. Det er også noget, som ikke mindst lokale politikere har en interesse i at følge tæt." 

Peter Pagh-SchlegelRedaktør for Altinget Kultur, Peter Pagh-Schlegel

"2020 bliver første år siden 2015, hvor landets kulturinstitutioner ikke skal skære to procent af deres budgetter, da omprioriteringsbidraget blev afskaffet med dette års finanslov.

Joy Mogensen er fra 1. januar tilbage fra sygemelding og får til opgave som det første at indgå en ny medieaftale, da VLAK-regeringen og DF’s medieforlig er kommet i mindretal. Her håber regeringen blandt andet at finde penge til at annullere den anden sparerunde, som DR skal foretage.

Folketingets partier vil igen i år forsøge at indgå en bred aftale om en ny tilskudsordning til de statsanerkendte museer, som flere kulturministre før Joy Mogensen forgæves har forsøgt at ændre på. Ifølge daværende kulturminister Mette Bock (LA) bør partierne være snublende tæt på at blive enige, da forarbejdet allerede gjort."

Chris LehmannRedaktør for Altinget Forskning, Chris Lehmann

"2019 sluttede med et brag med en masse penge på finansloven til universiteterne, hvor både omprioriteringsbidrag og uddannelsesloft fjernes, og taxameterløft fastholdes.  
  
I aftalen om udmøntning af forskningsreserven fra starten af december åbnede forskningsminister Ane Halsboe op for en diskussion af universiteternes basismidler til at bedrive forskning. En del af pengene bliver fordelt efter, hvilke resultater universiteterne har opnået med deres forskning, men et ekspertudvalg konkluderede i 2019, at den gældende model ikke fremmer kvaliteten af forskningen. Hvordan pengene så skal fordeles bliver en stor diskussion i 2020." 

 

Andreas Krog Redaktør for Altinget Forsvar, Andreas Krog

"Oprydning og allokering af 1,5 milliarder kroner. Det bliver de to væsentligste dagsordener på forsvarsområdet i 2020. Først skal forsvarsminister Trine Bramsen (S) have ryddet op i den Pandoras æske af problemer i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og departement, som kom for dagen i december. Og så skal forsvarsforligskredsen finde ud af, hvordan man bruger de 1,5 milliarder kroner, som partierne blev enige om at bevilge ekstra i februar sidste år. Statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker at bruge mange af pengene på øget overvågning i Arktis. Det er den borgerlige lejr ikke nødvendigvis helt enig med hende i. "


Sine Riis LundRedaktør for Altinget Fødevarer, Sine Riis Lund

"Kontrol med dyretransporter ud af landet var sidste år et af de store samtaleemner på fødevareområdet. Og emnet er langtfra uddebatteret. Både Rigsrevisionen og Fødevarestyrelsen har rapporter på vej, og inden sommeren 2020 håber fødevareminister Mogens Jensen at præsentere en plan for, hvordan fremtidens kontrol med dyretransporter skal se ud og finansieres. 

En anden forventelig slagmark bliver landbrugets bidrag til at realisere regeringens klimaambitioner, og så går dansk fiskeri et skæbnesvangert år i møde. Nedskæringer i kvoter for fisk presser mange fiskere økonomisk. Samtidigt får det afgørende betydning for erhvervet, om EU og Storbritannien til sommer forhandler en fiskeriaftale på plads, der tillader danske fiskere i fremtiden at lande fangster i de britiske farvande."

 

Morten Øyen JensenRedaktør for Altinget Energi & Klima og Altinget Forsyning, Morten Øyen Jensen

"Det store politiske slag bliver om regeringens klimahandlingsplan, der efter planen skal på plads i løbet af foråret. Det er nu, der skal kød på den ambitiøse klimalov, som et meget bredt flertal i Folketinget blev enige om kort før jul. Hidtil har klimadebatten været ret højtflyvende og handlet om klimamål langt ude i fremtiden. Nu skal det gøres konkret, hvordan målet om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 skal lade sig gøre. Hvor mange reduktioner skal landbruget for eksempel levere? Hvor store ændringer af skatter og afgifter skal i spil? Og kan målet nås, uden at politikerne vil ændre en masse på vores vaner? Det skal nok blive dramatisk!"

 

Hjalte KragesteenRedaktør for Altinget Miljø, Hjalte Kragesteen

"Det kommende år kommer til at stå i naturkrisens tegn både nationalt og globalt. På den hjemlige bane har miljøminister Lea Wermelin (S) varslet, at en natur- og biodiversitetspakke skal forhandles på plads til efteråret. Og så har EU-Kommissionen varslet en biodiversitets-strategi til marts, der skal danne grundlag for EU’s position, når verdens lande mødes om samme emne til oktober. I FN-regi bliver det nemlig også et stort år på naturområdet, da der skal sættes nye globale naturmål, som skal erstatte de nuværende Aichi-mål, som blev vedtaget i 2010."

 

Signe Løntoft Redaktør for Altinget Sundhed, Signe Løntoft

"Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) startede 2020 i samråd, indkaldt af en samlet og utålmodig opposition, der krævede svar på, hvornår regeringen kommer med et udspil til en sundhedsreform. Heunicke kunne dog ikke garantere, at man bliver klar til forhandlinger i år, så sundhedsvæsenets aktører må tilsyneladende indstille sig på en længere periode i venteposition. Det generer i første omgang især KL, der har forsøgt at lokke regeringen ud af busken med talrige advarsler om væksten i de kommunale sundhedsudgifter. Samtidig venter alle på den bebudede 10-års-plan for psykiatrien, men også her hersker der tvivl om tidshorisonten."

 

Simon LesselRedaktør for Altinget Social, Simon Lessel

"Statsministeren cementerede med nytårstalen det store lighedstegn mellem børn og socialpolitik, som også kommer til at gøre sig gældende i det kommende år. Mette Frederiksen vil ændre anbringelsessystemet, så der bliver foretaget både flere tvangsanbringelser og bortadoptioner af udsatte børn. De første konturer af en decideret ændring af anbringelsessystemet bliver præsenteret ved regeringsseminaret i næste uge.

Udmeldingerne har mødt stor modstand fra både støttepartierne og oppositionen, der blandt andet har kritiseret regeringen for at have flere tvangsanbringelser som mål i sig selv og for et manglende fokus på forebyggelse. Med en modstand mod et centralt politisk valgløfte, der ikke er stilnet af efter valget, er der derfor lagt i kakkelovnen til meget spændende forhandlingerne om anbringelsessystemet i den kommende tid."

 

Maria Neergaard Lorentsen

Redaktør for Altinget Transport, Maria Neergaard Lorentsen 

"Den største politiske øvelse bliver forhandlingerne om en ny langsigtet investeringsplan for infrastruktur, der skal erstatte den aftale for 112 milliarder kroner, som blå blok indgik i foråret. Parallelt hermed skal togfondens fremtid og finansiering også afklares. 

Regeringens politiske ambition om at sikre en grøn omstilling af transportsektoren bliver også en afgørende ramme for transportpolitikken. Her skal der i løbet af 2020 blandt andet tages hul på, hvad der skal ske med afgifterne på elbiler og bilafgifter i det hele taget, når den såkaldte Eldrup-kommission senere på året kommer med sin første afrapportering. Ligeledes afventes anbefalingerne fra de tre klimapartnerskaber om luftfart, landtransport og logistik og det blå Danmark, som skal spille ind i de kommende klimahandlingsplaner.

Og så venter vi også svar om Post Nord og om de nærmere rammer for en kommende implementering af EU’s nye vejpakke. "


Tyson W. LyallRedaktør for Altinget Uddannelse, Tyson W. Lyall

"Hold øje med arbejdstidsforhandlingerne mellem lærerne og KL, som starter i marts. Forholdet mellem de to parter har været køligt siden de kuldsejlede overenskomstforhandlinger i 2013.

Men med Ny Start fra OK18 forsøger de at hele sårene igen.

Nu skal den egentlige prøve stå, da parterne skal forsøge at lande en ny arbejdstidsaftale for lærerne. En kommission har givet forhandlingerne et grundlag at forhandle på, og stemningen er indtil videre god. Det kan da også ende med en lykkelig aftale. Omvendt skal der næppe meget til at flå gamle sår op på vid gab igen, hvis ikke lærerne får forbedrede vilkår."

 

Christina HoulindRedaktør for Altinget Udvikling, Christina Houlind  

"Det mest interessante på udviklingsområdet i 2020 bliver blandt andet at holde øje med, om Danmark igen begynder at skrue op for antallet af kvoteflygtninge. På finansloven er der afsat penge til at modtage 500 kvoteflygtninge, hvis man ønsker det, men der er ikke lavet nogen politisk aftale om, hvor mange man skal tage imod i 2020. Sidste år tog Danmark imod en mindre gruppe af særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge, men det er langt fra niveauet på 500 om året, Danmark tidligere har taget imod."

 

Søren Elkrog FriisRedaktør for Altinget Ældre, Søren Elkrog Friis

"Afhængigt af brillerne, der ser, tegner 2020 til at blive et enten roligt eller uambitiøst år på det ældrepolitiske område. Selv om udfordringerne er mange, er der ingen store udspil eller politiske sværdslag i vente. Dog kan vi allerede i årets første måneder se frem til regeringens udspil til en ny velfærdslov, som skal sikre, at det demografiske træk på velfærden dækkes, så pengene følger med, i takt med at der bliver flere børn og ældre.  
Med et velfærdsløft på 1,7 milliarder kroner til kommunerne mener regeringen også at have sikret bedre ældrevelfærd. Meget tyder dog på, at kommunerne har prioriteret anderledes. Derfor bliver det spændende, hvor meget ældreområdet fylder, når regeringen i løbet af januar har dannet sig et samlet overblik over kommunernes prioriteringer. 
Den planlagte udligningsreform vil også få stor betydning for ældreområdet, men det er fortsat uklart, hvornår den kommer. 
På pensionsområdet tegner 2020 dog til at blive politisk højspændt, når regeringen før sommerferien præsenterer sit udspil til tidlig tilbagetrækning for nedslidte lønmodtagere."

Forrige artikel Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge Næste artikel Folketinget giver minister et rap over nallerne for tilbageholdt regnefejl Folketinget giver minister et rap over nallerne for tilbageholdt regnefejl
Politisk slinger skaber usikkerhed om elbiler

Politisk slinger skaber usikkerhed om elbiler

FEATURE: Bilbranchen kan levere elbiler og ladestandere. Energiselskaberne kan levere strømmen til dem. Og danskerne vil gerne sidde bag rattet. Spørgsmålet er, om politikerne kan finde 50 milliarder kroner til velfærd andre steder end hos benzinbilerne og skabe den nødvendige ro på markedet.