FDM: Høje bilafgifter står i vejen for den grønne omstilling

Af Thomas Møller Thomsen
Administrerende direktør, FDM

I 2018 besluttede et enigt Folketing, at Danmark i 2050 skal være klimaneutralt. Selvom 2050 kan synes at være langt væk, er der ingen tvivl om, at vi står foran en kæmpe opgave, hvor løsningerne ikke ligger på den flade hånd. Den grønne omstilling vil forudsætte store investeringer i nye teknologier og en ændret adfærd hos både politikere og forbrugere. Det gælder ikke mindst i transportsektoren.

Men hvad skal der reelt til, for at vi for alvor får gang i den grønne omstilling på personbilsområdet? Grundlæggende tre ting, mener FDM:

1. Et nyt fremtidssikret/fremtidsklart bilafgiftssystem
2. En ligestilling af afgifterne på drivmidler
3. Incitamenter, der skal fremme en effektiv ladeinfrastruktur.

Et fremtidssikret bilafgiftssystem
Vi har brug for et helt nyt bilafgiftssystem og en ny tænkning omkring niveauet for afgiftsprovenuet. Kun derved kan der skabes den fornødne ro og tillid omkring den grønne omstilling for forbrugerne og bilbranchen.

Den nuværende værdibaserede registreringsafgift betyder, at al ny teknologi, der typisk er dyrere end den gammelkendte, bliver markant dyrere for forbrugerne at anskaffe. Det gælder ikke mindst elbilerne. Efter en lang årrække med fuld afgiftsfritagelse for elbiler har der siden 2016 i princippet skullet ske en indfasning af de almindelige bilafgifter på elbiler. Afgifterne er dog blevet udskudt ad flere omgange, mens nye fradrag er kommet til.

Det betyder, at elbiler op til cirka 400.000 kroner i dag reelt er afgiftsfrie. Men kun lidt endnu. Efter planen vil afgifterne komme rullende, hvis ikke der findes en ny varig løsning eller forlængelse. Denne stop-and-go-politik er imidlertid gift for markedet.

FDM har alle dage haft et anstrengt forhold til registreringsafgiften, som vi helst så fjernet. I den grønne sags tjeneste kunne man passende begynde med afgiften på elbiler og andre lavemissionsbiler.

Thomas Møller Thomsen
Adm. direktør, FDM

Øgede afgifter har social slagside
Det andet hovedproblem med bilafgifterne er den hidtidige provenutænkning. I dag lægger bilisterne årligt godt 50 milliarder kroner i statskassen i skatter og afgifter. Det vil ikke være muligt på én og samme tid fortsat at opkræve så mange milliarder og samtidig forvente, at forbrugerne vil købe biler, der er væsentligt dyrere.

Når man i Norge har haft stor succes med udbredelsen af elbiler, skyldes det først og fremmest, at man her er villige til at bruge noget af landets økonomiske råderum til at fylde hullet efter de manglende bilafgifter. Hvis vi i Danmark for alvor vil have gang i den grønne omstilling, er reducerede afgifter en meget effektiv vej.

Nogle politiske partier vil i stedet blot hæve afgifterne på de resterende benzin- og dieselbiler. Her skal man dog ikke være blind for, at det vil indebære en væsentlig social slagside. Det vil selv med lavere afgifter på elbiler ikke være alle, der har råd til dem.

FDM har alle dage haft et anstrengt forhold til registreringsafgiften, som vi helst så fjernet. I den grønne sags tjeneste kunne man passende begynde med afgiften på elbiler og andre lavemissionsbiler. Hvis der er et politisk ønske om at fastholde en vis beskatning af meget dyre elbiler og andre lavemissionsbiler, kan man i stedet gøre det via en ny årlig afgift baseret på bilens energieffektivitet og egenvægt. I takt med at priserne på elbiler falder, kan årsafgiften justeres til det ønskede provenu.

Godtgørelse på elafgift skal sikres
Ud over at have rekord i bilafgifter har Danmark også meget høje elafgifter. De er faktisk tre til fire gange højere end de tilsvarende afgifter på benzin og diesel. Det er i dag korrigeret af en godtgørelse af elafgiften på den såkaldte processtrøm, der blandt andet anvendes til opladning af elbiler. Godtgørelsen er på godt 88 øre per kWh, som de fleste ladeoperatører i dag sender retur til kunderne.