Fem nedslag: Klimalov byder både på nyt borgerting og elastik til politikerne

KLIMALOV: Med den nye klimalov skal Danmark have reduceret udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 procent. Men hvad byder aftalen om den nye klimalov ellers på? 

Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Den nye klimalov lovfæster det berømte 70 procent reduktionsmål i 2030, og hvert år skal den siddende klimaminister til klimaeksamen i Folketinget.

Med forskellige mekanismer skal Folketinget holdes til ilden i klimakampen og regeringen mere eller mindre tvinges til levere.

Så langt så godt. Men hvad byder aftalen om den nye klimalov ellers på?

Altinget giver dig fem nedslag fra aftalen, du bør kende til. 

Fakta
Ny dansk klimalov
  • Klimaloven sikrer, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til 1990 og mod klimaneutralitet i senest 2050.
  • Klimaloven skal sikre fremdrift i forhold til at nå målene.
  • Drivhusgasudledningerne, som indgår i klimalovens mål, opgøres efter FN’s opgørelsesregler.
 Delmål og klimahandlingsplan
  • Klimaloven indeholder en mekanisme for fastsættelse af delmål. Hvert femte år skal der sættes et delmål med tiårigt perspektiv.
  • I forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan i 2020 sættes et indikativt delmål for 2025.
  • Delmålene fastsættes efterfølgende ved lov.
 Årligt klimaprogram og handlepligt
  • Der knyttes en handlepligt til klimaloven. Den indtræder, hvis regeringens klimaindsats ikke kan anskueliggøre, at klimalovens mål kan nås.  
  • Klimarådet giver årligt deres faglige vurdering af, om handlepligten indtræder, og giver årlige anbefalinger til klimaindsatsen.
  • Ministeren skal hvert år i september fremlægge et klimaprogram med initiativer på kort og lang sigt, der viser, hvad regeringen vil gøre for at nå klimalovens mål.
  • Ministeren skal hvert år til særlig eksamen i Folketinget. Her vurderer Folketinget, om regeringens initiativer er tilstrækkelige.  
 Klimarådets organisering
  • Klimarådet styrkes og udvides fra seks-otte medlemmer, rådets midler mere end fordobles, og rådets uafhængighed styrkes, ved at rådet selv vælger ny formand og medlemmer.
  • Klimarådet tilknyttes et klimadialogforum med repræsentanter fra blandt andet brancheorganisationer, tænketanke og grønne organisationer. 
 Global afrapportering og strategi
  • Klimaloven forpligter regeringen til en særskilt global afrapportering af de internationale effekter af den danske klimaindsats samt effekterne af dansk import og forbrug.
  • Regeringen forpligtes årligt til at lave en global strategi for, hvordan regeringens udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at Danmark spiller en rolle som global drivkraft i international klimapolitik.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

1. Klimakampen skal tage hensyn

Helt overordnet slår aftalen fast, at 70-procentmålet nu skrives ind i loven, og det langsigtede mål er klimaneutralitet senest i 2050 – ”med 1,5-gradersmålsætningen for øje.”

”Danmark har derudover både et historisk og et moralsk ansvar for at gå forrest,” hedder det i indledningen i aftaleteksten.

Aftalen afspejler dog også, at politikerne mener, klimaindsatsen skal underlægges en række hensyn.

Klimaindsatsen skal ske så ”omkostningseffektivt som muligt” med hensyntagen til ”dansk konkurrenceevne, sunde offentlige finanser og beskæftigelse”.

0:000:00