Finanslov kan finansiere togfond
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktør
Morten Øyen
RedaktørDet er selvfølgelig ærgerligt for en kommende blå regering, at den bliver bundet af at finde penge til togplanen.
Ole Birk Olesen (LA)
Finansordfører
Sagen kort
På baggrund af Nordsøudvalgets rapport har regeringen, DF og Enhedslisten besluttet at ændre beskatningsreglerne for olieselskaberne i Nordsøen. Det giver staten godt 28 milliarder kroner. Partierne har besluttet at øremærke pengene til investeringer i kollektiv trafik. Det sker ved at etablere Togfonden DK.
Regeringen foreslår, at midlerne skal bruges til at elektrificere jernbanenettet og realisere timemodellen, der sikrer, at transporttiden mellem Danmarks største byer - København-Odense-Aarhus-Aalborg - bliver én time. Forhandlingerne om den konkrete udmøntning af pengene udestår stadig.
Partierne bag den nye nordsøbeskatning har givet hinanden håndslag på, at der skal findes 28,5 milliarder kroner til den nye togfond. Sker det ikke med den nye beskatning i Nordsøen, skal det resterende beløb hentes fra finansloven.
"Aftalepartierne noterer sig, at eventuelle afvigelser mellem det realiserede og forudsatte merprovenu fra harmoniseringen af nordsøbeskatningen vil blive håndteret i forbindelse med den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken i overensstemmelse med de mellemfristede finanspolitiske målsætninger," hedder det i aftaleteksten.
I praksis betyder det, at hvis olieprisen er lavere end ventet og skatteindtægterne fra selskaberne på den nye aftale derfor ikke bliver, som det i 2013 er blevet skønnet, skal pengene til Togfonden DK komme fra finansloven.
Og det er helt naturligt, lyder det fra klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).
"Det er nødvendigt at have en garanti for beløbet. Det er den største investering i jernbanen i mange, mange år. Og det kan man ikke gøre uden at vide, at man har pengene," siger Martin Lidegaard.
Han mener desuden, at det er normal praksis, når der er tale om større aftaler med finanspolitiske konsekvenser.
Lidegaard: Lav oliepris giver alligevel problemer
Han fortæller, at det i praksis er meget svært at øremærke den konkrete skattestigning fra nogle selskaber, når nu der er tale om en harmonisering af hele skattegrundlaget i Nordsøen, og der samtidig er forskellige overgangsordninger. Derfor er det normalt, at det alt sammen ryger ind i det generelle finanspolitiske spil – dog med den forskel, at beløbet til Togfonden DK skal leveres.
Vil det så betyde besparelser andre steder på finansloven, hvis olieprisen ikke når det niveau, I regner med?
”Hvis olieprisen skulle blive lavere, vil det største problem ikke være togfonden. Det vil jo betyde, at en del af vores indtjening fra de øvrige selskaber i Nordsøen (DUC-selskaberne, red.) vil blive markant lavere. Og det vil have en meget større indvirkning på finansloven, end det vi har med at gøre her,” siger Martin Lidegaard.
En milliard ekstra siden 1. marts
Siden regeringens Nordsøeftersyn præsenterede sine anbefalinger 1. marts i år, har Togfonden DK i stilhed fået en ekstra milliard kroner at investere i trafik for. Da regeringen præsenterede sin idé om en togfond, skulle den således bestå af 27,5 milliarder kroner fra den nye nordsøbeskatning.
Men siden begyndte tallet 28,5 milliarder at figurere i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens forslag til finanslov og i medierne. Og nu står det så fast: i aftalen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti hedder det, at den nye nordsøbeskatning vil indbringe 28,5 milliarder kroner til Togfonden DK.
Ifølge Skatteministeriet skyldes den ekstra milliard en opdateret fremskrivning:
"Skatteministeriet har foretaget en genberegning af merprovenuet på baggrund af den samme metode, som er lagt til grund i Serviceeftersynet, men med opdaterede forudsætninger på baggrund af Energistyrelsens forårsprognose 2013 samt oliepris- og dollarkursforventningerne i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, august 2013. Herved skønnes det akkumulerede merprovenu ved harmoniseringen at udgøre ca. 28 ½ mia. kr., hvilket er en opjustering på ca. en mia. kr. i forhold til Serviceeftersynet," oplyser Skatteministeriet.
