Finanslovsaftale falder historisk sent igen i år

MENS VI VENTER: Finanslovsaftalen for 2019 lader vente på sig. Det skyldes især, at embedsmændene har trukket i en anden retning end Dansk Folkeparti i forhandlingerne om paradigmeskiftet, siger Altingets politiske kommentator.

Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Efter et dramatisk forløb sidste år, har regeringen i år lagt op til en finanslov, der skulle være markant lettere at få landet.

Men nu nærmer vi os slutningen af november, og der er endnu ikke enighed mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en finanslov for 2019.

Udsigten til en sen finanslov i år skyldes dog ikke samme ballade og usikkerhed, som forhandlingerne var præget af sidste år, påpeger Altingets politiske kommentator Erik Holstein:

“Finanslovsforhandlingerne har ikke været en ren skovtur, men sammenlignet med de seneste års totalteaterforegår det rimelig civiliseret,” siger han og tilføjer, at der aldrig har været tvivl om, at der vil blive landet en aftale.

Når finanslovsaftalen alligevel tegner til at falde på plads senere end normalt, skyldes det, at regeringen lagde ud med at undervurdere, hvor problematiske forhandlingerne om det såkaldte paradigmeskifte i asylpolitikken ville blive, siger Erik Holstein.

”DF kan ikke lukke forhandlingerne uden at have fået markante resultater på det felt, og i DF-lejren synes man, at regeringen var alt for uforberedt.”

Embedsmændene har trukket i anden retning
Forhandlingerne om paradigmeskiftet er især blevet problematiske af, at embedsmændene har trukket i en anden retning end Dansk Folkeparti, fordi de har været bekymret for risikoen for, at Danmark skal igennem en retssag ved menneskerettighedsdomstol.

Den risiko vil embedsmændene helst være foruden, men det er svært at lave den forskel i asylpolitikken som Dansk Folkeparti efterlyser, uden der kommer en risiko for en sag.

“Embedsmænd i ministerierne modsætter sig ofte alt, der indebærer en risiko, men hvis man skal have et paradigmeskifte, kan man ikke undgå risikoen for at tabe en sag ved menneskerettighedsdomstolen, det man kalder en procesrisiko. Det har ført til tovtrækkerier i finanslovsforhandlingerne,” siger Erik Holstein.

Oversigt over de seneste 16 finanslovaftaler

Dato for aftale   Særlige omstændigheder
3. november 2002 Finansloven for 2003  
8. november 2003 Finansloven for 2004  
10. november 2004 Finansloven for 2005  
7. november 2005 Finansloven for 2006 Kommunal- og regionsvalgår
7. november 2006 Finansloven for 2007  
5. marts 2008 Finansloven for 2008 Folketingsvalg i november 2007 betød, at finansloven først faldt på plads i marts
10. november 2008 Finansloven for 2009  
11. november 2009 Finansloven for 2010 Kommunal- og regionsvalgår
8. november 2010 Finansloven for 2011  
20. november 2011 Finansloven for 2012 Efter folketingsvalg i september
11. november 2012 Finansloven for 2013  
26. november 2013 Finansloven for 2014 Kommunal- og regionsvalgår
13. november 2014 Finansloven for 2015  
19. november 2015 Finansloven for 2016 Efter folketingsvalg i juni
18. november 2016 Finansloven for 2017  
8. december 2017 Finansloven for 2018 Kommunal- og regionsvalgår

Ingen tidsfrist
Der er ikke nogen tidsfrist for, hvornår der senest skal være en aftale på plads. Grundloven siger, at finansloven skal vedtages i Folketinget senest i december, men hvis det ikke kan lade sig gøre, skal der vedtages en midlertidig bevillingslov for det kommende finansår. Uden en finanslov eller en bevillingslov kan staten ikke opkræve skatter.

Regeringen gjorde brug af en midlertidig bevillingslov i 2007, hvor der var folketingsvalg i november. Der faldt finansloven for 2008 først på plads i marts samme år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

0:000:00