Finanssektorens klimapartnerskab: Her er fire indsatsområder for en grøn genstart

KRONIK: Coronakrisen har gjort et stort indhug i det økonomiske råderum, og derfor er der behov for en grøn genstart af økonomien. Den bør inkludere en energi-ø, ændring af BoligJob-ordningen, udbygning af el-nettet samt ændring af loven for Vækstfonden, skriver klimapartnerskabet for finanssektoren.

Af Torben Möger Pedersen, Lasse Nyby, Allan Polack og Christian Frigast
Hhv. formand for Klimapartnerskabet for finanssektoren og adm. direktør i PensionDanmark, adm. direktør i Spar Nord, koncerndirektør i PFA og formand for Aktive Ejere

Coronakrisen har været det hårdeste stød til dansk økonomi siden Anden Verdenskrig. Derfor er det afgørende, at vi holder begge hænder på rattet og har det lange lys tændt, så dansk økonomi kommer godt og sikkert ud på den anden side. Vi skal sikre fremtidens virksomheder og arbejdspladser og samtidig holde hånden under boligejerne. Men det skal være en grøn genstart, og her er finanssektoren en central spiller.

Klimapartnerskabernes anbefalinger fra marts om, hvordan Danmark i årene fremover kan reducere sin CO2-udledning, blive mere energieffektive og tage en førerposition i den globale kamp for bedre klima, er kun blevet mere relevant under coronakrisen.

Det er netop temaet, når en række af regeringens ministre 27. oktober mødes med formændene for de 13 klimapartnerskaber. Siden marts har finanssektoren allerede taget hul på flere af anbefalingerne, og vi er klar med finansiering og forslag til regeringen for at sætte skub i de grønne investeringer og dermed dansk økonomi. Coronakrisen har gjort et stort indhug i råderummet på de offentlige finanser, så derfor er den finansielle sektor helt central i den grønne genstart.

Fire opfordringer
Først og fremmest opfordrer vi regeringen til at gå videre med planerne om en energi-ø i Nordsøen. I maj annoncerede PensionDanmark, PFA og SEAS-NVE, at de er klar til at finansiere, udvikle, bygge og drifte en energi-ø 100 km ude i Nordsøen. Et visionært projekt, som med tiden kan blive base for op til 10 gigawatt havvind. Projektet vil få stor økonomisk betydning for en by som Esbjerg på et tidspunkt, hvor udvindingen af den sorte energi i Nordsøen klinger overraskende hurtigt af.

Dernæst bør regeringen fremskynde energieffektiviseringer i boliger og erhverv blandt andet ved at ændre BoligJobordningen, så man kan ’pulje’ håndværkerfradrag over flere år til større og mere omfattende renoveringer. Energimærket for boliger skal udbredes og hyppigere opdateres. En ændret BoligJobordning kan også udløse fradrag til at udarbejde energimærker.

For det tredje bør regeringen udbygge infrastruktur, der understøtter elektrificering, dvs. transmissions- og distributionsnet samt ladestandere til biler. Her er det oplagt at tænke i OPP-løsninger, hvor den private sektor kan investere i el-net, mens ejerskabet af den kritiske infrastruktur forbliver offentlig.

Til sidst bør regeringen ændre loven for Vækstfonden, så fonden kan bidrage med finansiering af mindre tiltag til bæredygtig omstilling af landbruget uden et egentligt vækstelement. Danmarks Grønne Investeringsfond skal samarbejde med virksomheder om at tilbyde ESCO-løsninger, hvor en privat aktør gratis foretager en energibesparende investering, men til gengæld modtager den løbende besparelse på el-regningen. 

En forudsætning for succes er, at arbejdskraften har de kompetencer, som en storstilet grøn omstilling kræver. Derfor skal disse initiativer suppleres med tiltag, der styrker målrettet efteruddannelse af ledige, adgang til sporskifte og faglig opdatering. En anden forudsætning er, at der etableres hensigtsmæssige offentlige-private samarbejder, så tiltagene får en skala og en styrke, der kan give den markante reduktion af CO2-udledningen herhjemme.

Den offentlige ”indkøbsmuskel”
Vi når kun i mål med den grønne omstilling, hvis den offentlige sektor også påtager sig sit ansvar. Både i forhold til at sikre de rigtige rammevilkår – som nævnt ovenfor - og at udfylde rollen som en betydningsfuld sektor. Det vil sige i højere grad måler CO2-aftryk i sine bygninger og stiller større krav til energieffektivitet og klimavenlige løsninger ved større offentlige anlægsprojekter.

Staten skal bruge sin ”indkøbsmuskel” ved, at Staten og Kommunernes Indkøbsservice fastlægger en indkøbspolitik, som bedre understøtter grøn omstilling gennem klimavenlige indkøb. Et andet forslag er at sætte kollektiv transport i offentligt udbud, så der kan ske en større elektrificering via offentlige-private projekter.

I samarbejde med de øvrige klimapartnerskaber har vi identificeret områder, hvor Danmark skal øge investeringerne massivt for at nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

Op imod 600 milliarder kroner ekstra frem mod 2030 vurderer Copenhagen Economics investeringsbehovet til at være. Det lyder umiddelbart gigantisk, men det er faktisk realistisk at nå. Men det kræver, at der skabes rammevilkår i Danmark og internationalt, der gør investeringerne økonomisk rentable. For eksempel ved at kombinere offentlige midler og risikovillig privatkapital til at finansiere vigtige grønne udviklingsprojekter for e-fuels samt fangst og lagring af CO2.

Banker og realkreditinstitutter har allerede tilkendegivet, at de forventer at øge de grønne lån med 300 milliarder kroner frem mod 2030. Pensionssektoren har ligeledes i forbindelse med FN’s klimatopmøde i september 2019 givet et betinget tilsagn om at investere yderligere 350 milliarder kroner i grøn omstilling i Danmark og udlandet.

Finanssektoren skal rådgive kunder om grøn omstilling
Vi stiller ikke blot finansiering, men også vores ekspertise som investorer og långivere til rådighed i den grønne omstilling. Først og fremmest skal vi sætte mål for og monitorere reduktionen af udlåns- og investeringsporteføljens CO2-aftryk i banker, realkreditinstitutter, investeringsfonde og pensionsselskaber.

På det seneste møde i Grønt Erhvervsforum fik partnerskabet med Finans Danmark i spidsen ansvaret for at udvikle en fælles metode til at opgøre CO2-udledninger i hver enkelt virksomhed i dansk erhvervsliv. Vi er stolte af at være med til at udvikle et værktøj, som alle kan få gavn af.

Det er vigtigt, at investorer igennem aktivt ejerskab påvirker de virksomheder, de investerer i, til grøn omstilling. Investorerne skal også kræve høje energistandarder i forbindelse med renovering af de bygninger, de ejer, samt fremme højere standarder i bæredygtighedscertificering i forbindelse med nybyggeri. Lige som det offentlige bør gøre.

Da banker, realkredit og forsikringsselskaber har hyppig kontakt med kunder, bliver medarbejdere nu uddannet til at  rådgive om for eksempel energiforbedringer og udskiftning til grøn varmekilde. Finans Danmark har i juni sammen med Energistyrelsen lanceret kampagnen ”Byg om, så det kan mærkes”, hvor der er fokus på dialog mellem bank/realkredit og boligejere om mulige energiforbedringer med afsæt i en nyudviklet ”værktøjskasse”. SEGES, som er landbrugets videns- og innovationshus, udvikler med bidrag fra Finans Danmark et værktøj til måling af landbrugets bæredygtighed.

Bæredygtighed skal integreres i finanssektorens forretningsmodeller. Der skal tilbydes lån, som reducerer energiforbruget, og opsparings- og investeringsprodukter målrettet bæredygtige aktiviteter. Forsikringsselskaberne har også et særligt fokus på at forhindre skader som eksempelvis brand, der har et stort klimaaftryk i forbindelse med også genopførelse af bygninger.

Hvis regeringen på mødet 27. oktober er lydhøre for vores og de øvrige klimapartnerskabers forslag, har vi en afgørende mulighed for at lykkes med at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030 og samtidig genrejse dansk økonomi hurtigt.

Forrige artikel Forsker: Når vejret er varmt, er vi alle klimatosser Forsker: Når vejret er varmt, er vi alle klimatosser Næste artikel Better Energy: Et stærkere elnet kan accelerere den grønne omstilling Better Energy: Et stærkere elnet kan accelerere den grønne omstilling
Dan Jørgensen kan nu tælle ned til klimaeksamen

Dan Jørgensen kan nu tælle ned til klimaeksamen

EKSAMEN: Mandag den 21. december skal klimaminister Dan Jørgensen (S) for første gang stå skoleret til en klimaeksamen i Folketinget. Her skal Folketinget vurdere, om S-regeringen har nok tempo på klimaindsatsen.