Fjernvarme-aktører afviser prisstigninger

FJERNVARME: Selv om kun en ud af 45 fjernvarmevirksomheder har trukket ansøgning om fjernvarmerenter tilbage, er meldingen fra flere fjernvarme-aktører, at der ikke er prisstigninger på vej.
Der er ingen prisstigninger på vej for fjernvarmekunder, siger flere fjernvarmeaktører, på trods af at kun en ud af 45 ansøgninger om historiske renter er blevet trukket tilbage.
Der er ingen prisstigninger på vej for fjernvarmekunder, siger flere fjernvarmeaktører, på trods af at kun en ud af 45 ansøgninger om historiske renter er blevet trukket tilbage. Foto: colourbox

Der er ikke overhængende fare for, at danske fjernvarmebrugere får en ekstra regning. I hvert fald ikke hvis man umiddelbart skal tro tonerne fra politikere og fjernvarmevirksomheder, som Altinget.dk har snakket med.

Det på trods af, at Herning Kommune i december fik lov til at indkræve i alt 230 millioner kroner fra kunderne. Og selvom kun en ud af 45 fjernvarmeselskaber har trukket deres ansøgning om opkrævning af historiske renter tilbage hos Energitilsynet. 

Læs: Milliardregning truer stadig fjernvarmekunderne

Ingen planer om ekstra regning
I Aalborg Kommune kan forsyningsrådmand Tommy Eggers (DF) ikke forestille sig, at man vil sende en ekstra regning ud til fjernvarmekunderne, som kommunen kan bruge i et trængt budget. 

Der er ikke nogen politikere i Aalborg, der på noget tidspunkt overhovedet har ytret noget ønske om, at vi skal pålægge fjernvarme-forbrugeren en renteudgift, som kommunen kunne bruge til noget andet. Ikke på noget tidspunkt.

Tommy Eggers (DF)
Forsyningsrådmand, Aalborg Kommune

"Der er ikke nogen politikere i Aalborg, der på noget tidspunkt overhovedet har ytret noget ønske om, at vi skal pålægge fjernvarmeforbrugeren en renteudgift, som kommunen kunne bruge til noget andet. Ikke på noget tidspunkt," siger Tommy Eggers.

Han mener derfor ikke, at borgerne behøver at frygte for en dyrere fjernvarmeregning. 

"Det her bliver ikke med min gode vilje, og jeg har ikke hørt nogen, der har ytret noget i den retning. Vi har rigtig billig fjernvarme i Aalborg, og det vil vi gerne blive ved med. Og der ville virkelig være tale om dobbeltbeskatning, så det brager," siger han. 

Heller ikke hos det privatejede selskab Skive Fjernvarme har man planer om at forsøge at opkræve kunderne en ekstraregning. Det oplyser direktør Tage Meltofte til Altinget.dk. Fjernvarmeselskabet har ingen ansøgning liggende hos Energitilsynet, og man gør sig ingen planer om at forsøge at få ekstra penge ud af sine kunder på den front. 

Vestforbrænding har brug for renterne
En af de selskaber, der stadig har en ansøgning liggende hos Energitilsynet, er Vestforbrænding.

0:000:00