Fjernvarme-aktører: Overskudsvarme til boliger kan gå tabt på grund af ny lov

DEBAT: Som følge af en ny lov vil overskudsvarme fremover pålægges en afgift. Loven har problematiske konsekvenser og kan betyde, at fjernvarmeselskaber mister incitamentet til at gå ind i overskudsvarmeprojekter, skriver debattører.

Af Steen Christiansen, Nils Olsen og Michael Ziegler (K)
Hhv. formand for Veks, formand for Høje Taastrup Fjernvarme og borgmester i Høje-Taastrup Kommune

Et meget stort flertal i Folketinget vedtog i februar i år lov L82, der blandt andet omhandler omlægning af reglerne for beskatning (afgiften) af overskudsvarme. Overskudsvarme vil fremover pålægges en afgift på 25 kroner/gigajoule. 

Smid varmen væk
Lovens konsekvenser er yderst problematiske – og formentlig stik imod intentionerne. Aktuelt undersøger Høje Taastrup Fjernvarme og Veks et overskudsvarmeprojekt, der virkelig kan gøre en forskel. Der er her tale om en potentiel leverandør af overskudsvarme, som vil etablere sine bygninger tæt på Høje Taastrup Fjernvarme samt Veks’ ledningsnet.

Overskudsvarmen vil blive leveret til 0 kroner/megawatt-time. Samtidig er omfanget så stort, at overskudsvarmen ikke kan afsættes alene i Høje Taastrup Fjernvarmes lokale fjernvarmenet, men også skal anvendes i Veks’ transmissionsnet – til glæde for Vestegnens fjernvarmeselskaber.

Projektet vil årligt kunne levere 750 terajoule overskudsvarme, hvilket svarer til varmebehovet i 12.500 boliger. Det vil reducere energi-/ressource­forbruget inden for Veks’ forsyningsområde med 8 procent. 

Afskrivningsperioder
Oftest anvender fjernvarmeselskaber forholdsvis lange afskrivningsperioder (20-25 år) for investeringer i anlægsprojekter. Dette er til forskel fra private virksomheder, som i højere grad lever i et omskifteligt marked – med ét flyttes produktionen til andre lande eller verdensdele.

Derfor er betingelsen for at gå ind i overskudsvarmeprojekter at kunne arbejde med væsentligt kortere afskrivningsperioder for fjernvarmeselskaber som Høje Taastrup Fjernvarme og Veks.

En afgift på 25 kroner/gigajoule – før investeringerne er afskrevet – er så høj, at det sandsynligvis stopper projektet, før det er startet.

I al sin enkelhed er dilemmaet, at Skatteministeriet har set sig blind på en øget afgiftsindtægt på 25 kroner/gigajoule, som i det aktuelle projekt årligt vil indbringe 18,75 millioner kroner. Man skal blot også huske, at indtægten forsvinder, hvis projektet forsvinder. 

Udnyttelse af overskudsvarme
Vi er bekymrede for konsekvenserne. Hvis vi bliver tvunget til at droppe overskudsvarmeprojektet, går samfundet årligt glip af en energi- /ressourcebesparelse på 8 procent af Veks’ samlede varmebehov.

Det efterlader en tvivl om, hvorvidt Folketinget reelt ønsker at udnytte overskudsvarme. Hvis vores samfund tænker så kortsigtet, bliver det svært at reducere energi-/ressourceforbruget til opvarmning væsentligt frem mod 2030. Netop varmesektoren kan bidrage til at nå Klimalovens målsætning om en CO2-reduktion på 70 procent. 

Enige eksperter
Ganske atypisk er alle eksperter enige om, at loven ikke fremmer udnyttelsen af overskudsvarme. Og her tæller eksperterne så betydningsfulde aktører som CEO i Grundfos, Mads Nipper, Klimarådet og tænketanken Grøn Energi.

Når man fremover pålægger overskudsvarme en afgift på 25 kroner/gigajoule, vil kun selskaber med et certificeret energiledelsessystem – gældende for hele virksomheden – få reduceret afgiften til 10 kroner/gigajoule.

Sjældent vil en virksomhed vælge denne certificering alene for at få reduceret afgiften på overskudsvarme. Mange virksomheder er i øvrigt ofte indstillede på at levere varmen gratis.

Det er i tilgift tankevækkende, at den nye lov giver mulighed for, at man i eksisterende aftaler kan fastlåse overskudsvarmeafgiften i en overgangsperiode på 15 år, før man skal overgå til de nye afgiftssatser. Den nye lov er tydeligvis langt mindre attraktiv.

Forrige artikel Debat: Det går for langsomt med klimahandlingsplanen – disse beslutninger bør tages nu Debat: Det går for langsomt med klimahandlingsplanen – disse beslutninger bør tages nu Næste artikel  Ngo: Klimatiltag må aldrig tromle oprindelige folks rettigheder Ngo: Klimatiltag må aldrig tromle oprindelige folks rettigheder