Fjernvarme: Giv frit brændselsvalg en chance

I dag er tvangsbindingen til naturgas en stopklods for omstillingen til grøn og effektiv fjernvarme på mange af de decentrale kraftvarmeværker. De vil virkelig gerne have mulighed for alternativer, men er låst til den fossile naturgas.

Kim Mortensen
Direktør, Dansk Fjernvarme

Glæden i fjernvarmebranchen var kort, da der blandt de 78 punkter i regeringens virkemiddelkatalog blev sat fokus på behovet for frit brændselsvalg.

Men i modsætning til hovedparten af punkterne, som har fået udregnet deres forventede bidrag til regeringens mål om 40 procent reduktion af CO2-udledning i 2020, står der ud for “frit brændselsvalg” optegnet et stort rundt nul.

Forslaget går ellers på at give frit brændselsvalg for samtlige decentrale kraftvarmeværker og fjernvarmeværker med en kapacitet over 1 MW.

Et forslag, der som udgangspunkt vil reducere naturgasforbruget og dermed CO2-udledningen. Alligevel devalueres idéen med følgende begrundelse:

“Da den produktion, der bortfalder, er kraftvarmeproduktion, skal der være et ledigt udækket varmebehov ved de centrale værker, for at erstatningselproduktionen kan finde sted som kraftvarme. Dette er imidlertid ikke situationen.”

Katalog: Brændselsfrihed fører ikke til reduktioner
Embedsudvalget bag kataloget vurderer i stedet, at elproduktionen fremadrettet vil finde sted via kondensdrift - primært på centrale kraftværker. Alternativt kan man øge importen fra udlandet, hvilket vil få den hjemlige udledning af drivhusgasser til at falde. Men da opgørelsen af CO2-udslip korrigeres for netop elhandel, er det ikke en farbar vej.

“Frit brændselsvalg har således ingen CO2-effekt af betydning for opfyldelse af 40 procent-målsætningen,” står der i kataloget.

Og derfor har man ikke regnet videre på forslaget.

Fjernvarme: Beregninger på falske præmisser
Men hov, stop en halv, siger man i fjernvarmebranchen. Præmissen for regnestykket er nemlig helt forkert.

“De decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker producerer praktisk talt ikke kraftvarme længere. I årene siden 2000 er produktionen halveret, og den tendens ser kun ud til at fortsætte,” siger direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen.

Altinget.dk beskrev problemstillingen før sommerferien. Afgiftsstigninger på op til 70 procent betyder, at de decentrale værker bliver stadig dyrere i drift. Og det med stigende varmepriser som følge, der betyder, at prisen for at opvarme et hus på 130 kvadratmeter svinger med 29.000 kroner årligt på tværs af landets fjernvarmeselskaber.

”I dag er tvangsbindingen til naturgas en stopklods for omstillingen til grøn og effektiv fjernvarme på mange af de decentrale kraftvarmeværker. De vil virkelig gerne have mulighed for alternativer, men er låst til den fossile naturgas,” forklarer Kim Mortensen og fortsætter:

“Det er velkendt og effektiv teknologi, der skal til, og med en udskiftning af naturgaskedlerne til grønne alternativer vil vi kunne bevare den kapacitet, som naturgasanlæggene udgør for el-produktionen som back-up.”
 
Fjernvarme taber til vind og kul
De 250 decentrale kraftvarmeværker står for de flestes vedkommende også foran at skulle udskifte deres anlæg, fordi den tekniske levealder er ved at være nået.

De seneste to år er anlæggenes el-produktion reduceret til brøkdele, fordi de ikke kan konkurrere med el produceret på vindmøller, kul-kraftværker eller norsk vandkraft. Derfor har værkerne mistet deres indtægt fra elproduktion – og dette har ført til prisstigninger for fjernvarmen. Handlemuligheden for at bringe sig ud af den situation er dog effektivt lukket af med tvangsbindingen til naturgas.

Forventningen er, at forslag til klimalov vil blive fremsat i Folketinget efter jul. Klimaloven vil være den formelle ramme, der stilles op om regeringens klimapolitik. Udgangspunktet er, at der vil blive tale om en proceslov, der skal sikre løbende monitorering af drivhusgasudledningerne og jævnligt give en status for klimaindsatsen og dermed også skabe gennemsigtighed i klimapolitikken.