Fjernvarmen: Elforbrugerne skal betale en fair andel af kraftvarmeproduktionen

Af Rune Moesgaard
Politisk chef, Dansk Fjernvarme

De mange år med kraftvarmekrav og brændselsbindinger har haft stor betydning for de investeringer, der er foretaget i kraftvarmeproduktionen. Udviklingen har ført til, at omkostningerne til fjernvarme i samproduktion i dag er højere end i ren varmeproduktion.  

Kraftvarmekravet har derfor ikke været gratis, og det vil også have betydning fremover. Værkerne vil i en periode have omkostninger, som følger af de langsigtede beslutninger truffet inden for rammerne af kraftvarmekravet.

Samtidig har udviklingen med faldende elpriser og faldende elproduktion på kraftvarmeværker gennem de seneste år givet betydeligt lavere indtægter fra elsalg. Udfasning af elproduktionstilskud (grundbeløb og 15-øren) reducerer elsidens bidrag til finansieringen yderligere fremover.

Udviklingen betyder, at værkernes indtægter fra elsiden dækker en stadig mindre andel af omkostningerne ved kraftvarmeproduktionen. Og når det er tilfældet, er værkerne bragt i en situation, hvor der ikke er andre end varmekunderne til at samle regningen op.

Ny model på vej
Spørgsmålet er så, om det er rimeligt, at varmeforbrugerne betaler en stadig større andel af regningen. Svaret afhænger af, hvad der er en rimelig fordeling af omkostningerne, og hvordan værkerne fordeler omkostninger mellem el og varme.

Når det er et politisk krav at etablere kraftvarmeproduktion for at sikre forsyningssikkerhed på elområdet, kan man ikke bare overlade finansieringsproblemet til værkerne.

Rune Moesgaard
Politisk chef, Dansk Fjernvarme

Der har indtil nu ikke været nogen entydig måde at opgøre, hvordan omkostninger kan fordeles på en rimelig måde. Det bliver der lavet om på, når Energistyrelsen snart kommer med en standardiseret metode for fordeling af omkostningerne, som skal anvendes i den nye benchmark-regulering af varmeområdet.

Det er her forventningen hos både myndigheder og brancheorganisationer, at indtægterne fra elsalg og elproduktionstilskud på mange værker ikke vil være tilstrækkelige til at dække den andel af omkostningerne, som i henhold til Energistyrelsens nye fordelingsmetode vil skulle henføres til elsiden. Så langt er alle enige. Uenigheden er alene om, hvad løsningen skal være.

Hvad er løsningen?
Det er næppe et urimeligt synspunkt, at elsiden bør finansiere elsidens rimelige andel af omkostningerne. Når det er et politisk krav at etablere kraftvarmeproduktion for at sikre forsyningssikkerhed på elområdet, kan man ikke bare overlade finansieringsproblemet til værkerne. Det er heller ikke rimeligt, at varmeforbrugerne skal betale for den del af elsidens omkostninger, som der ikke er finansiering til på elsiden.

Alligevel er der flere, der argumenterer for, at værkerne selv må stå for at løse deres finansieringsproblem.

Et andet synspunkt er, at de i mange år har kendt til, at elproduktionstilskuddene vil blive udfaset, og at de derfor har haft lang tid til at indrette sig på en situation uden tilskud til elproduktionen.

Disse synspunkter holder, når langsigtede investeringsbeslutninger alene bliver truffet ud fra kommercielle hensyn. Men de holder ikke i en situation, hvor selskabernes investeringer og omkostningerne følger af et politisk krav, og hvor der ikke kan opnås tilstrækkelig finansiering fra elsiden til at kunne dække elsidens andel af omkostningerne.

Der kommer heller ikke en løsning ved at fremmane scenarier med konkurser, hvis der indføres en ny metode til rimelig fordeling af omkostningerne. Det understreger bare pointen om, at der ikke er tilstrækkelig indtjening på elsiden, hvis omkostningerne fordeles på en rimelig måde.

Og det er heller ikke en løsning bare at lade fjernvarmeforbrugerne betale regningen.

Det er vores opfattelse, at der bør findes en fælles løsning af hensyn til både kunder, selskaber, elforsyningssikkerheden og den fortsatte grønne omstilling af energisektoren. Vi opfordrer derfor alle parter – brancheorganisationer, myndigheder og politikere – til at sætte sig sammen og finde en fælles løsning, som kan sikre finansieringen af elsidens rimelige andel af omkostningerne ved samproduktion.