Flagermus har bremset kæmpe vindmølleprojekt: Nu vil kommuner have ministeren på banen

To kommuner vil trække regeringen ind i sagen om Danmarks største vindmølleprojekt på land i Nørrekær Enge i Nordjylland.

I et fælles brev fra Aalborg og Vesthimmerland kommuner lyder ønsket, at ministeren tager sagen ind på sit bord, efter at to statslige klagenævn i november ophævede kommunernes grundlag for vindmølleparken.

Brevet er underskrevet af rådmand i Aalborg Kommune Hans Henrik Henriksen (S) og borgmester i Vesthimmerland Per Bach Laursen (V). Sidstnævnte beretter om en dyb frustration over at have brugt syv år og mange ressourcer på projektet, som nu reelt risikerer at ryge i graven.

”Et bredt flertal i Folketinget har besluttet et mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030. Og her er vi altså nødt til at få en anden sagsgang fremadrettet,” siger Per Bach Laursen og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at borgerne i Aalborg og Vesthimmerland er optagede af, at sådan et unikt område bliver udnyttet til vindmøller. For så er vi jo fri for at sætte dem op alle mulige andre steder.”

Alle er dog ikke lige begejstret, og nogle af de berørte borgere har i processen klaget til Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet over planerne om at opstille i alt 36 nye vindmøller. Og i november besluttede klagenævnene at ophæve miljørapporten, lokalplaner og kommuneplantillæg bag projektet. Det skete, fordi konsekvenserne for damflagermus ikke er undersøgt godt nok.

Vattenfall – som skal gennemføre projektet – har meddelt kommunerne, at man vil trække sig fra projektet, hvis godkendelserne ikke er på plads inden for et år.

"Måske kan vi lige så godt kapitulere"
Og selvom Vattenfall har finansieret en ny undersøgelse af flagermus, så frygter kommunerne, at sagen kommer til at trække i langdrag. Og derfor har man henvendt sig direkte til erhvervsministeren, med et ønske om at hjemkalde sagen fra Planklagenævnet, så der ikke skal igangsættes en helt ny planlægningsproces.

Jeg synes, kommunerne forsøger at bruge et beskidt og udemokratisk kneb.

Mikkel Amager
Lokal borger og klager over projektet

Og samtidig opfodrer man ministeren til at komme med nye retningslinjer for klagenævnene, hvor der tages større hensyn til ”samfundsmæssige planhensyn” i fremtiden.

”For hvad hvis vi nu får afklaret flagermusen her over de næste 6-9 måneder, og så bliver den endnu engang klaget over med et andet punkt? Vandrefalken eller noget tredje. Det er derfor, vi har fat i ministeren,” siger borgmester Per Bach Laursen og fortsætter:

”Hvor mange gange kan vi blive slået hjem i Ludo på det her? Måske kan vi lige så godt kapitulere med det samme.”

Professor: Ministeren kan ikke blande sig
Kommunerne skal dog ikke umiddelbart forvente, at ministeren trækker sagen ind på sit bord, eller på andre måder blander sig. Der er nemlig tale om uafhængige klagenævn, påpeger juraprofessor ved Københavns Universitet Ellen Margrethe Basse.

”Selvom de er en del af Erhvervsministeriet, så er det uafhængige nævn. Derfor kan ministeren ikke gå ind og blande sig i konkrete sager. Det vil være kontroversielt, hvis ministeren griber ind,” siger Ellen Margrethe Basse.

Altinget har bedt om en kommentar fra erhvervsminister Simon Kollerup (S). I stedet oplyser Erhvervsministeriet i en mail til Altinget, at klagenævnene – som Ellen Margrethe Basse også påpeger – er uafhængige, ”hvorfor Erhvervsministeriet ikke har nogle beføjelser i forhold til nævnenes vurderinger og afgørelser.”

Men selvom der ikke er tegn på, at ministeren agter at blande sig i den konkrete sag, så har man tidligere set så stort bøvl med klager, at politikerne har lavet særlove, påpeger Ellen Margrethe Basse.

”Hvis ministeren skal gøre noget, så skal det ske ved lov. Ligesom man gjorde ved et kystbeskyttelsesprojekt ved Roskilde Fjord, som var blevet underkendt flere gange. Så vedtog man en lov, der gav mulighed for at fjerne adgangen til at klage,” siger Ellen Margrethe Basse, der dog understreger, at hun er meget kritisk over for den manøvre:

”Det er ikke i overensstemmelse med hverken Århuskonventionen eller EU-lovgivningen, det de gjorde med den lov.”

Beskidte kneb
Mikkel Amager er en af de borgere, der løbende har blandet sig i den offentlige debat om vindmøllerne på Nørrekær Enge. Han bor på Vår Skovvej nær det område, hvor vindmøllerne skal sættes op. Det står allerede 13 møller i dag, som han med eget udsagn kan høre om natten. Mikkel Amager er derfor en af de 13, der var med til at indklage projektet. Han er bekymret for, at det vil skade ham og hans børns sundhed. Mikkel Amager er meget forarget over kommunernes ageren i sagen.

”Jeg synes, kommunerne forsøger at bruge et beskidt og udemokratisk kneb. Det er godt nok Vesthimmerlands Kommune, men det er ikke det vilde vesten,” siger han.

Han glæder sig derfor også over, at det ikke er muligt for ministeren at gribe ind.

”Det bevarer en lille flig af tiltro til det demokratiske system. Det er da en trøst, når nu kommunerne er så uvidende om, hvad der er lovligt,” siger Mikkel Amager.

Han melder sig i samme omgang klar til at bekæmpe projektet til den bitre ende.

”Vi har tænkt os at blive ved med at klage, for sagen er stadigvæk åben. Vi kan blive ved med at føje til. Det har vi også skrevet til kommunen,” siger han.

Stor samfundsinteresse
Borgmesteren Per Bach Laursen siger, at han godt kan forstå, at nogle naboer er utilfredse. Men han påpeger, at der i kommunerne generelt er støtte til projektet, der har stor samfundsinteresse.

”Jeg ved godt, at der er en lille borgergruppe ved Vår, som fra starten har været voldsomt imod projektet. Og sådan er det tit,” siger han.

Men kan du forstå kritikken af, at I forsøger at få ministeren på banen?

”Jeg synes sådan set, at det er fint nok, at de reagerer, når vi reagerer. Men det ændrer ikke på, at når vi mener det projekt har stor samfundsinteresse, så bør vi også forfølge det,” siger Per Bach Laursen og medgiver, at det nok ikke er lige til at få ministeren til at gribe ind:

”Det kan godt være, at det her projekt falder. Men så skal vi have noget andet lovgivning for, at sådan et projekt kan lykkes.”

Op til ministeren at afgøre
Men er det ikke at trække den lidt langt, at I beder ministeren om at blande sig?

”Det er op til ministeren at afgøre, om han vil. Og her har vi et projekt, hvor nærmeste nabo ligger 1.500 meter fra nærmeste mølle. Derfor er det lidt utroligt, at det ikke kan komme til at fungere,” siger Per Bach Laursen.

Er det klageadgangen, du gerne ser fjernet?

”Nej. Altså, nu skal vi passe på, at vi ikke gør det helt udemokratisk. Der skal være muligheder for at klage. Men der skal også være rimelighed i det, så man ikke kan spekulere i det. Hvis man ved, at der ligger mere i en VVM, der skal afklares, bør det kunne ske en gang for alle. Ellers er det ikke til at arbejde med,” siger Per Bach Laursen.

Men hvorfor er der egentlig behov for ny lovgivning. Har I ikke bare sovet i timen i forhold til at få undersøgt de flagermus?

”Det kan da godt ske. Men problemet er, at det var inden for reglerne, da vi lavede VVM’en. Og så er reglerne blevet strammet op efterfølgende. Det har været en lang proces,” siger Per Bach Laursen.