Kommentar af 
Freja Fokdal

Det er bekymrende, at vi stiller særligt høje krav til politikeres gøren og laden

Selvfølgelig kan man ikke leve og agere i fuldkommen uoverensstemmelse med sine egne værdier og idealer. Men vi må altså heller ikke ende et sted, hvor frygten for at blive kaldt ud som hykler begrænser vores demokrati, skriver Freja Fokdal (R) fra Altingets Ungepanel.

Først kom historien om Alternativets nye klimaordførers flyrejser. Kort efter kunne medierne bringe historien om hendes mange taxature. Handlinger som stemmer dårligt overens med hendes og partiets politiske idealer, skriver Freja Fokdal.
Først kom historien om Alternativets nye klimaordførers flyrejser. Kort efter kunne medierne bringe historien om hendes mange taxature. Handlinger som stemmer dårligt overens med hendes og partiets politiske idealer, skriver Freja Fokdal.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Freja Fokdal
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Først kom historien om Alternativets klimaordfører Theresa Scavenius' flyrejser. Kort efter kunne medierne bringe historien om hendes mange taxature. Handlinger som stemmer dårligt overens med hendes og partiets politiske idealer.

Men dette indlæg skal ikke handle om hende. For den sag er der vist skrevet rigeligt anslag om. Og i mine øjne handler den sag ikke alene om at leve efter sine idealer, men også om hvordan man egentlig kan tillade sig at bruge offentlige midler - uagtet om man er politiker eller ej.

Men historien genstarter en vigtig debat om, i hvor høj grad politikere skal leve op til deres egne politiske idealer.

Tema

Ungdomsoprøret

Det bliver de gamle, der bestemmer. 

Fra nu af bliver omdrejningspunktet for den politiske kamp om samfundsindretningen de ældre vælgere – deres livsvilkår, værdier og interesser. 

Sådan skrev Altingets politiske redaktør Esben Schjørring allerede sidste år. 

For at sikre, at de unge også høres, giver Altinget hver tirsdag plads til en ung, politisk stemme på forsiden.

Du kan se panelet her.

Og det er ikke første gang, at vi diskuterer det. Gennem tiden har der været talrige diskussioner om, om man kan være politiker fra Enhedslisten og bo i et forældrekøb eller om man kan være socialdemokrat og sætte sine børn i en privatskole.

Hver gang tager diskussionen udgangspunkt i en enkeltsag, som medierne har gravet op. Men jeg synes, at vi mangler en grundlæggende snak om, om man egentlig kan have ambitioner og visioner for samfundet, som man ikke selv lever op til? Og hvor grænsen i så fald går.

Kan man mene, at SU'en skal afskaffes men selv tage imod den? Kan man være tilhænger at et offentligt sundhedssystem, men selv gøre brug af en privat sundhedsforsikring? Dilemmaerne er mange og jeg synes ikke, at svarene er simple.

Det er lidt bekymrende, at vi stiller særligt høje krav til politikeres gøren og laden. For hvilke politikere ender vi så med at få?

Freja Fokdal

For på den ene side, så klinger det jo uendeligt hult, hvis man som beslutningstager agerer fuldstændig modsat, hvad man går og prædiker. På den anden side, er det lidt bekymrende, at vi stiller særligt høje krav til politikeres gøren og laden. For hvilke politikere ender vi så med at få?

Jeg er nervøs for, om vi ender med at få nogle meget visionsløse politikere. Hvis du altid - til punkt og prikke - skal leve op til dine egne visioner, tør du så overhoved have dem? Tør du at tro på og kæmpe for et markant anderledes samfund, hvis det samtidig forventes, at du indenfor de rammer, der er i dag, lever efter idealsamfundets normer?

Samtidig risikerer vi at hæve barren for, hvem der kan være politiker. Hvis du skal være perfekt, aldrig lave fejl og altid agere som en sand bonus pater for at være politiker. Så er der altså ikke mange, der kan være med. For vi er trods alt blot mennesker med alt hvad der følger med af fejl, mangler og ikke mindst drømme.

Lad mig komme med et eksempel fra mit eget liv. Jeg tilstræber at handle lokalt. For hvis man gerne vil have en levende handelsby, så må man støtte det lokale erhvervsliv. Men forleden købte jeg to par øreringe på nettet, fordi jeg fandt et godt tilbud og fordi det var nemt.

Jeg kommer også nogle gange til at spise en burger, selvom jeg i morges højt og helligt lovede, at jeg skulle til at leve sundere. Det tror jeg, at de fleste af os kender.

Freja Fokdal

For jeg er et menneske. Og jeg kommer også nogle gange til at springe over hvor gærdet er lavest. Jeg kommer også nogle gange til at spise en burger, selvom jeg i morges højt og helligt lovede, at jeg skulle til at leve sundere. Det tror jeg, at de fleste af os kender.

For mig at se handler det om balance. Selvfølgelig kan man ikke leve og agere i fuldkommen uoverensstemmelse med sine egne værdier og idealer.

Men vi må altså heller ikke ende et sted, hvor frygten for at blive kaldt ud som hykler begrænser vores demokrati.

 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00