Før finanslovsslutspurt: DF er stadig uafklaret om milliard til landkommuner

FINANSLOV: Den kommende uge vil finanslovsforhandlingerne tage fat på den afsluttende fase. DF er fortsat uafklaret om fordelingen af 1,4 milliarder til kommunerne.

De kommende dage byder på intensive forhandlinger om næste års finanslov. Ikke mindst for Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.
De kommende dage byder på intensive forhandlinger om næste års finanslov. Ikke mindst for Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Kim Rosenkilde

Forhandlingerne om næste års finanslov begynder at nærmere sig en slutspurt.

Men det er stadig uvist, om regeringen kommer til at ændre på fordelingen af de i alt 1,4 milliarder kroner, finansminister Kristian Jensen (V) og kompagni vil give til 85 kommuner som kompensation for tab på en teknisk omlægning af opgørelsen af udgifter til ældre og handicappede.

Hos Dansk Folkeparti mener man ellers, at de penge kan bruges bedre, end regeringen har lagt op til.

"I stedet for bare at sende 1,4 milliarder ud til nogle kommuner, der bliver lidt tilfældigt ramt, så kan man lige så godt sende dem ud til nogle kommuner, som har brug for dem. Og vi ved, at der er nogle kommuner, som er mere udsatte end andre," siger partiets finansordfører, René Christensen.

Kompensation til værdigt trængende
Ifølge regeringens forslag skal pengene udbetales i to rater a 700 millioner kroner i 2019 og 2020. En alternativ model til det er at læne sig op ad fordelingen af særtilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner.

"Vi må se på, hvad det egentlig er for nogle udfordringer, kommunerne har i ikke mindst landdistriktskommunerne. Blandt andet på beskæftigelsesområdet kan man jo se, at højkonjunkturen ruller ud over landet, men ikke altid når ud til de fjerneste hjørner," siger René Christensen.

Han understreger dog i samme ombæring, at der udelukkende er tale om en forespørgsel på scenarier for en alternativ fordeling og ikke et egentligt krav ved forhandlingsbordet om, at pengene så også skal fordeles på den måde.

Og selvom mange kommuner ifølge ham sagtens kan bruge de ekstra penge, så er det en grundlæggende udfordring ved den slags engangsbevillinger, at de skal afholdes inden for den eksisterende service- og anlægsramme.

Derfor er pengene i overhængende risiko for ikke at kunne blive brugt til andet end yderligere polstring af kommunale bankbøger. Hvilket sådan set også har været regeringens intention.

"Kommer pengene bare ud til en kommune, som må lægge dem i kassen, så kunne de jo lige så godt ligge i statskassen. Og der er faktisk mange kommuner, der som eksempelvis Langeland, Lolland og Norddjurs ikke har nået serviceloftet," siger René Christensen.

Læs hele artiklen på Altinget: kommunal (kræver abonnement). Her kan du også læse om status for forhandlingerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti om rekruttering af personale i ældreplejen. Få gratis prøveabonnement her.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

René Christensen

MF (M), 1. viceborgmester, Guldborgsund
automekaniker (Horbelev Autoservice. 1989)

0:000:00