Nødhjælpens Ungdom: Al politik bør være klimapolitik

DEBAT: Vores CO2-udledning går ud over verdens fattigste og vores fremtidige generationer. Derfor skal vi tænke på al politik som klimapolitik, skriver Camilla Bøgelund fra Folkekirkens Nødhjælps Ungdom.

Af Camilla Bøgelund
Forperson, Folkekirkens Nødhjælps Ungdom 

I løbet af bare to uger har flere end 50.000 danskere underskrevet et borgerforslag om en ny dansk klimalov, og titusindvis af børn og unge har strejket i hele verden.

Jeg ønsker ligesom de, at vi får klimaretfærdighed for verdens fattigste og de kommende generationer. 

Verdens førende klimaeksperter er enige om, at vi er ved at løbe tør for tid, hvis vi skal forhindre de værste konsekvenser af klimaforandringerne for både mennesker og natur. 

Forandringer er her allerede
I rige lande som Danmark har vi kun 5-10 år til at nedsætte vores CO2-udledning med 15 procent hvert år, hvis vi skal holde den globale opvarmning under to grader. 

Men det er mindst ligeså vigtigt, at vi husker, at mange steder i verden er klimaforandringer ikke bare fremtiden. De er her allerede. 

Vi er begyndt at opleve det i rige lande som Danmark, men det er ingenting sammenlignet med, hvor voldsomt global opvarmning rammer verdens fattigste. 

I Malawi og Uganda har jeg mødt unge på min egen alder, som allerede har mistet alt i oversvømmelser eller er drevet på flugt på grund af naturkatastrofer, stigende fødevarepriser og højere temperaturer.  

I værste fald kan klimaændringerne ifølge Verdensbanken gøre over 100 millioner flere mennesker fattige. Alt sammen på grund af den globale opvarmning, de kun i meget beskeden grad har bidraget til. 

Det er meget uretfærdigt, at verdens fattigste allerede nu og på længere sigt skal betale den største pris for resten af verdens måde at leve på. 

Vi kan bremse klimaforandringerne
Klimaforandringer er skabt af os mennesker, og derfor er den gode nyhed, at det også er os, der kan bremse dem igen. Det er simpelt, og mange børn og unge har for længst forstået det.  

Det viste den unge klimaaktivist, 16-årige svenske Greta Thunberg, ved de økonomiske lederes møde i Davos. Hun sammenlignede klimakrisen med et hus, der står i flammer, og krævede klimahandling nu. 

“Jeg vil ikke have, at I er håbefulde. Jeg vil have, I skal panikke. Jeg vil have jer til at føle den frygt, jeg føler hver dag, og så vil jeg have jer til at handle,” sagde hun. 

Med sit mod har hun inspireret unge over hele verden til at vende deres klimabekymring til klimahandling ved at strejke og forlange, at deres politiske ledere inddrager dem i politiske beslutninger, der som klimaet vedrører unges fremtid. 

Det er vi så småt begyndt på i Danmark. I 2018 fik vi blandt andet to ungdomsdelegater på klima, og klimaminister Lars Christian Lilleholt annoncerede på COP24, at han vil imødekomme de to delegaters ønske om at nedsætte et ungeråd på klimaområdet. 

Det er en meget positiv og nødvendig udvikling, som vi gerne ser bliver bredt ud til alle ministerier og til alle verdensmål. 

Svære valg skal tages nu
Men hvis vi skal løse klimakrisen, er det ikke nok at lytte til unge. Der skal også være politisk mod til at tage valg, der måtte være ubekvemme nu og her.

Det er på tide, at vi nedbringer vores CO2-udledning, så vi ikke tager endnu mere fra verdens fattigste og fremtidige generationer.

Derfor mener vi i Folkekirkens Nødhjælps Ungdom, at klima skal være en hovedprioritet efter valgene på både Christiansborg og i EU-Parlamentet, og at vi skal begynde at behandle al politik som klimapolitik. 

Forrige artikel Fhv. COP-forhandler: Klimakrisen kræver større inddragelse af den private sektor Fhv. COP-forhandler: Klimakrisen kræver større inddragelse af den private sektor Næste artikel Greenpeace: Vi skal hæve klimamålene – og det er ikke til forhandling Greenpeace: Vi skal hæve klimamålene – og det er ikke til forhandling
Anders Eldrup om elbilskommissionen: Vi har ikke fundet de vises sten endnu

Anders Eldrup om elbilskommissionen: Vi har ikke fundet de vises sten endnu

INTERVIEW: Det er en "meget krævende opgave", som den tidligere regering har sat elbilskommissionen på, siger formand Anders Eldrup, der efter et lille års arbejde endnu ikke har fundet en løsning. Man kan ikke bare lige slå en streg over 50 milliarder kroner af statens indtægter, siger han.