Forbrugerrådet Tænk: Klimamærket skal skrive sig ind i kampen om mindre kød

DEBAT: Selvom der i dag er en skov af fødevaremærkningerne, er der alligevel et hul til et klimamærke. Men det er vigtigt, at klimamærket ikke bruges til at blåstemple kødproduktion, som ikke rykker ved forbrugernes klimaaftryk, skriver Camilla Udsen.

Af Camilla Udsen
Seniorrådgiver, Fødevarepolitik, Forbrugerrådet Tænk

Vi er i Forbrugerrådet Tænk enige med regeringen i, at der er behov for at vejlede forbrugerne bedre til at vælge mere klimasmart, når de handler fødevarer.

Vi ved, at mange forbrugere har et ønske om at vælge mere klimavenligt, og at mange samtidig finder det svært at gennemskue, hvad der er det bedste valg. Vi anerkender derfor intentionerne, når regeringen nu har bekendtgjort, at den vil udvikle et klimamærke for fødevarer.

Idéen om et mærke er umiddelbart tillokkende. Det bliver dog en stor udfordring at få det gode forslag ud i virkeligheden, da klimaaftrykket fra vores mad er et meget komplekst område, og der findes store variationer, når man begynder at regne på klimabelastningen fra de enkelte fødevarer.

Det gør stor forskel, om tomaten er dyrket i Danmark eller i Spanien, dyrket på friland eller i drivhus, om drivhuset har været opvarmet eller ej, eller om den er dyrket i januar eller i august.

Hul til klimamærket
Der er i dag en skov af fødevaremærker, så der er god grund til at overveje og undersøge, om et nyt mærke reelt vil hjælpe forbrugerne, eller om det bare vil forvirre og få forbrugerne til at give op og bare vælge, hvad de plejer.

Der er dog ingen mærker, der dækker klimabelastningen, og udsigten til, at det kunne tænkes ind i for eksempel økologireglerne, er lange. Så i princippet er der et hul, som kunne udfyldes af et klimamærke, hvis det kan skrues sammen på en måde, der ikke vildleder og forvirrer.  Vi vil gerne diskutere, hvordan man kan knække den nød.

Et mærke skal ikke kunne bruges til at blåstemple særlige produktioner af for eksempel svinekød, som måske kan være en smule mere klimavenlige end andre slags svinekød, men som ikke gør en reel forskel i forhold til forbrugernes klimaaftryk, og hvor et mærke derfor risikerer at vildlede.

Kan ikke stå alene
En mærkningsordning eller anden forbrugervejledning skal derimod støtte op om de grundlæggende ændringer i forbrugernes kostvaner, der er nødvendige for at sænke klimabelastningen fra fødevareproduktionen.

Det vil ikke mindst sige at spise mindre kød, og når vi spiser kød, er det eksempelvis bedre i forhold til klimabelastningen at vælge fjerkræ frem for oksekød. På grund af de store variationer og kompleksitet på området vil mærkningen give bedst mening på produktgruppeniveau og ikke på enkeltproduktniveau.

Om det kan lade sig gøre at definere en decideret mærkningsordning, der giver mening og ikke vildleder, er ikke til at sige på nuværende tidspunkt. Men vi vil gå konstruktivt ind i drøftelserne og arbejdet.

Afslutningsvist er det vigtigt at minde om, at mærkningsordninger aldrig kan stå alene. Vi kender ikke effekten på forbrugeradfærden af et klimamærke, og under alle omstændigheder kan vi forbrugere ikke alene sætte en stopper for klimaforandringerne.

Hvis vi for alvor skal sænke klimabelastningen fra vores fødevarer, må politikere og erhverv også op af stolen med tiltag, der begrænser klimabelastningen i alle led af fødevareproduktionskæden.

Forrige artikel Lilleholt slår fast: Fjernvarmeforbrugerne skal ikke bindes Lilleholt slår fast: Fjernvarmeforbrugerne skal ikke bindes Næste artikel Det Økologiske Råd: Regeringens klimaplan trænger til et eftersyn Det Økologiske Råd: Regeringens klimaplan trænger til et eftersyn
  • Anmeld

    Marvel · captain

    Marvel

    Out f Millions online games i only prefer to play Bejeweled Board game.one of the most popular and most demanding Online game is this and am also a big fan http://bejeweled3.co so that sharing this platform for other people.

Socialdemokratiets store klimafond lader vente på sig

Socialdemokratiets store klimafond lader vente på sig

KLIMA: Det er uvist, om Socialdemokratiets globale grønne fremtidsfond til 20 milliarder kroner bliver sat i søen i regeringens første år, oplyser S-ordfører. Det var ellers et løfte forud for folketingsvalget.