Debat

Forbrugerrådet Tænk: Klimamærket skal skrive sig ind i kampen om mindre kød

DEBAT: Selvom der i dag er en skov af fødevaremærkningerne, er der alligevel et hul til et klimamærke. Men det er vigtigt, at klimamærket ikke bruges til at blåstemple kødproduktion, som ikke rykker ved forbrugernes klimaaftryk, skriver Camilla Udsen.

Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Camilla Udsen
Seniorrådgiver, Fødevarepolitik, Forbrugerrådet Tænk

Vi er i Forbrugerrådet Tænk enige med regeringen i, at der er behov for at vejlede forbrugerne bedre til at vælge mere klimasmart, når de handler fødevarer.

Vi ved, at mange forbrugere har et ønske om at vælge mere klimavenligt, og at mange samtidig finder det svært at gennemskue, hvad der er det bedste valg. Vi anerkender derfor intentionerne, når regeringen nu har bekendtgjort, at den vil udvikle et klimamærke for fødevarer.

Idéen om et mærke er umiddelbart tillokkende. Det bliver dog en stor udfordring at få det gode forslag ud i virkeligheden, da klimaaftrykket fra vores mad er et meget komplekst område, og der findes store variationer, når man begynder at regne på klimabelastningen fra de enkelte fødevarer.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Der er i dag en skov af fødevaremærker, så der er god grund til at overveje og undersøge, om et nyt mærke reelt vil hjælpe forbrugerne, eller om det bare vil forvirre.

Camilla Udsen
Seniorrådgiver, Fødevarepolitik, Forbrugerrådet Tænk

Det gør stor forskel, om tomaten er dyrket i Danmark eller i Spanien, dyrket på friland eller i drivhus, om drivhuset har været opvarmet eller ej, eller om den er dyrket i januar eller i august.

Hul til klimamærket
Der er i dag en skov af fødevaremærker, så der er god grund til at overveje og undersøge, om et nyt mærke reelt vil hjælpe forbrugerne, eller om det bare vil forvirre og få forbrugerne til at give op og bare vælge, hvad de plejer.

Et mærke skal ikke kunne bruges til at blåstemple særlige produktioner af for eksempel svinekød, [...] som ikke gør en reel forskel i forhold til forbrugernes klimaaftryk.

Camilla Udsen
Seniorrådgiver, Fødevarepolitik, Forbrugerrådet Tænk

Der er dog ingen mærker, der dækker klimabelastningen, og udsigten til, at det kunne tænkes ind i for eksempel økologireglerne, er lange. Så i princippet er der et hul, som kunne udfyldes af et klimamærke, hvis det kan skrues sammen på en måde, der ikke vildleder og forvirrer.  Vi vil gerne diskutere, hvordan man kan knække den nød.

Et mærke skal ikke kunne bruges til at blåstemple særlige produktioner af for eksempel svinekød, som måske kan være en smule mere klimavenlige end andre slags svinekød, men som ikke gør en reel forskel i forhold til forbrugernes klimaaftryk, og hvor et mærke derfor risikerer at vildlede.

Kan ikke stå alene
En mærkningsordning eller anden forbrugervejledning skal derimod støtte op om de grundlæggende ændringer i forbrugernes kostvaner, der er nødvendige for at sænke klimabelastningen fra fødevareproduktionen.

Det vil ikke mindst sige at spise mindre kød, og når vi spiser kød, er det eksempelvis bedre i forhold til klimabelastningen at vælge fjerkræ frem for oksekød. På grund af de store variationer og kompleksitet på området vil mærkningen give bedst mening på produktgruppeniveau og ikke på enkeltproduktniveau.

Om det kan lade sig gøre at definere en decideret mærkningsordning, der giver mening og ikke vildleder, er ikke til at sige på nuværende tidspunkt. Men vi vil gå konstruktivt ind i drøftelserne og arbejdet.

Afslutningsvist er det vigtigt at minde om, at mærkningsordninger aldrig kan stå alene. Vi kender ikke effekten på forbrugeradfærden af et klimamærke, og under alle omstændigheder kan vi forbrugere ikke alene sætte en stopper for klimaforandringerne.

Hvis vi for alvor skal sænke klimabelastningen fra vores fødevarer, må politikere og erhverv også op af stolen med tiltag, der begrænser klimabelastningen i alle led af fødevareproduktionskæden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Udsen

Projektchef, fødevarer, Forbrugerrådet Tænk
cand.techn.al. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1998), ph.d. (DTU 2001)

0:000:00