Forening: Vi skal hente CO2 fra luften til landbrugsjorden

Jo mere teknologiske og urealistiske klimaløsningerne er, jo større medieopsigt vækker de.

Henrik Terp
Formand for Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK

Høj biodiversitet er en udefineret størrelse
CA har flere indlysende fordele. Men først vil jeg gerne påpege, at tidens trend desværre er en helt anden end brug af den forunderlige, helt naturlige proces. Trenden synes i stedet at være, at jo mere teknologiske og urealistiske klimaløsningerne er, jo større medieopsigt vækker de.

Tag bare regeringens forslag om at stille en masse maskiner op til at trække CO2 ud af luften. En teknologi, som vi slet ikke har i storskala, og derfor heller bare tilnærmelsesvis kender nettoeffekten af. Og så har vi ikke engang talt om omkostningerne ved at etablere den.

Eller forslaget fra topledelsen hos Aarhus Universitet om at udtage hele 500.000 hektar landbrugsjord for at omdanne to tredjedele til ”natur med høj biodiversitet” og resten til oversvømmede lavbundsjorde.

Natur med høj biodiversitet er en meget udefineret størrelse. Hvilken klimaeffekt er der mon nu og på sigt? Med hensyn til lavbundsjorde ved vi, at der er meget stor tvivl om klimaeffekten ved at udtage dem. Vi ved også, at det slet ikke er relevant at udtage 150.000 hektar lavbundsjord, men højst 50.000 hektar.

Den hårde, økonomiske kendsgerning er også, at landbrugsjord gennemsnitlig koster cirka 130.000 kroner per hektar. Altså vil forslaget alene i jordopkøb løbe op i cirka 70 milliarder kroner. Hvem skal være vært for det gilde?

I Klimarådet mener man blandt andet, at vi skal ændre vores madvaner til mere plantebaseret kost, udvikle nye teknologier og produkter samt optimere de eksisterende produktionsformer i landbruget.

Men flere af disse virkemidler har lange udsigter. Det konstaterer rådet selv i sin seneste rapport 'Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion', der udkom i marts.

Behøver ikke en plov og en harve 
I Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmar (FRDK) har vi i et par årtier arbejdet med at dyrke jorden uden at pløje.

Det er vi ikke alene om. Vi er nemlig en del af en stor, verdensomspændende bevægelse i retning af et klimapositivt landbrug. Det er en måde at dyrke jorden på, som i tilgift giver betydelig øget biodiversitet, ingen erosion, mindre tab af kvælstof og mindre forbrug af resurser som diesel, kunstgødning og sprøjtemidler.

Alt dette burde regeringen, topledelsen hos Aarhus Universitet, Klimarådet og mange andre have langt mere fokus på. I hvert fald mere end forslag, der har lange, usikre udsigter.

Vores måde at dyrke jorden er allerede ret udbredt. Den er det, vi på nudansk kalder en lavthængende frugt. Måske bliver den endnu mere interessant, hvis vi kalder den disruption?

For CA er et system, der vender op og ned på mange generationers måde at dyrke jorden på. Vi behøver ikke længere ploven eller den store harve til at rode i jorden. Vi kan overlade hele den del til planternes rødder og livet i jorden.

Men vi skal købe såmaskiner, der uden forudgående bearbejdning af jorden sår direkte i de afgrøderester, der er på markerne. Det er her, vi bryder med et utal af generationers vaner.

Øget biodiversitet i markerne 
CA-systemet bygger på tre principper.

1. Minimal forstyrrelse af jorden (ingen pløjning eller harvning). 

2. Altid dække af jorden med afgrøder og/eller afgrøderester.

3. Et sundt sædskifte (aldrig monokultur).

Nogle danske landmænd er allerede begyndt på at dyrke deres jord efter disse principper. Men mange flere kan gå over til CA.

Der mangler bare tilskyndelse til at tænke nyt. For eksempel i form af CO2-præmier eller negative afgifter, hvis det er dem, man ender med at bruge til adfærdsregulering.

Ved at få et større økonomisk råderum til at investere i nye teknologier og metoder vil omstillingen til klimapositiv dyrkning ske langt hurtigere.

Især jord med lavt indhold af kulstof har betydeligt potentiale for lagring af CO2. Udover at lagre CO2 giver CA også en anden klimafordel, nemlig meget reduceret brug af brændstof - cirka en tredjedel i forhold til konventionel dyrkning. Det er endnu lavere i forhold til økologisk dyrkning med intensiv jordbearbejdning for at holde ukrudtet væk.

Et meget betydende element er desuden, at udbytterne forbliver uændrede eller på sigt bedre gennem en øget dyrkningssikkerhed i en forventet fremtid med flere voldsomme vejrhændelser. Robustheden er især vigtig, når forbruget af fødevarer stiger yderligere frem mod 2050, hvor vi sandsynligvis er 10 milliarder mennesker.

Dertil kommer andre væsentlige fordele som meget større biodiversitet i markerne, ingen tab af jord og næringsstoffer ved erosion, betydelig mindre udledning af kvælstof, mindre brug af handelsgødning, færre pesticider og øget frugtbarhed i jorden.

Yngre landmænd viser stor interesse 
Hvis vi ønsker mest mulig urørt natur med stor biodiversitet, er vi også nødt til at satse på at producere endnu mere på de landbrugsarealer, vi allerede råder over.

Modsat vil satsning på lavere produktion ved at undlade at anvende moderne produktionsmetoder skrive os ind i historien som ignoranter.

Det forunderlige ved CA er også, at især mange yngre landmænd udviser meget stor interesse i at omlægge til den moderne måde at producere på.

CA er således et af de meste oplagte klimavirkemidler med adskillige andre positive effekter, som bør tages i brug. Jo før jo bedre.

Politikerne såvel i herhjemme som i EU har chancen for at sætte skub i en storstilet omlægning af store dele af landbruget nu.