Formand for Klimarådet: Udspil til grøn skattereform er så forsigtigt, at det ikke vil have den store effekt

REAKTIONER: En ensartet CO2-afgift på tværs af alle sektorer kan allerede indfases inden for et par år, vurderer Klimarådet. Det er ikke så kompliceret, som regeringen fremstiller det, landbruget er den eneste store udfordring, lyder det fra Cepos.

Klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen under præsentationen af regeringens udspil mandag formiddag.
Klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen under præsentationen af regeringens udspil mandag formiddag.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Birk Sebastian KotkasMorten Øyen

Der er gode principper i regeringens udspil til en grøn skattereform, men de anvendes i det foreslåede udspil så forsigtigt, at det ikke vil have den store effekt.

Fakta
Det foreslår regeringen

Fra 2023 hæves energiafgiften gradvist for erhvervslivets brug af energi til produktionsprocesser. Det vil skabe en mere ensartet energibeskatning, da der i dag er meget højere energiafgifter på for eksempel boligopvarmning og transport. Visse særligt energitunge virksomheder vil først skulle betale de øgede afgifter fra 2025.

Det forventes at bidrage med en CO2-reduktion på 0,5 millioner ton i 2025.

Regeringen vil samtidig understøtte erhvervslivet med en ”grøn kickstart” for at ”holde hånden under virksomheder”, der er blevet svækket af coronakrisen.

Samlet foreslår regeringen at at hæve erhvervslivets energiafgifter på fossile brændsler med 715 milioner kroner frem mod 2025, mens udspillet lægger op til at støtte erhvervslivet med 4,5 milliarder kroner fra 2021-25.

Kilde: Skatteministeriet

Sådan lyder det fra Klimarådet, der siden 2015 har rådgivet regeringen om Danmarks klimapolitik.

Klimarådet har tidligere anbefalet, at der gradvist indføres en generel CO2-afgift, så den når et niveau på 1.500 kroner per ton CO2-ækvivalent i 2030. Derfor mener Klimarådet, at det er en forspildt chance, når regeringen ikke gør det klart, at den grønne skattereform skal kridte banen op for en såkaldt ensartet CO2-afgift.

"Det er vigtigt, at man ved, at det bliver dyrt at udlede CO2 på den lange bane. Og der mangler vi ligesom at få signaleret kraftigt, at der vil komme sådan en drivhusgasafgift på sigt," siger Klimarådets formand, Peter Mølgaard.

Jeg er lidt bange for, at man kommer baglæns ind i hele klimapolitikken på denne her måde. Hvis man skal lave en omkostningseffektiv omstilling, så skal man altså starte med at få sat en CO2-afgift i søen - ikke med en masse særordninger.

Otto Brøns-Petersen
Analysechef hos Cepos

{{toplink}}
Læs også

Regeringen mener, at det er præmaturt at lægge sig fast på, om Danmark skal have en ensartet CO2-afgift, da man for eksempel ikke kender landbrugets reelle udledninger.

Men det burde man kunne finde ud af i løbet af et til tre år, hvis man sætter arbejdet i gang, lyder det fra Klimarådet.

"Regeringen har med udspillet fremlagt nogle gode principper til at understøtte den grønne omstilling: at alle sektorer skal behandles ens i dette her, og at der skal ske en gradvis indfasning. Alt det er Klimarådet jo sådan set enige i, og det er i sig selv udmærket. Men de anvendes i det foreslåede udspil så forsigtigt, at det ikke vil have den store effekt," siger Peter Møllgaard. 

Ikke så kompliceret
Hos den borgerlig-liberale tænketank Cepos er man også skuffet over regeringens udspil, som man slet ikke mener er et oplæg til en grøn skattereform.

0:000:00