Forsker: Det globale klima har brug for forskning i klimavenlige energi­teknologier – ikke personlige afsavn

DEBAT: Selv hvis regeringens CO2-mål indfries, vil det ikke kunne ses på klimaet. Hvis vi skal påvirke det globale klima, skal vi forske i energilagring, e-fuels og kernekraft, skriver Jens Olaf Pepke Pedersen.

Af Jens Olaf Pepke Pedersen
Seniorforsker, DTU Space

I foråret foreslog Liberal Alliance, at der frem til 2030 skulle afsættes 0,2 procent af BNP til en klimaforskningsfond, hvilket alene i år ville have tilført 3,7 milliarder kroner til klimaforskningen.

Dengang var Socialdemokratiet lodret imod forslaget, og som partiets ordfører, Nicolai Wammen, så rigtigt argumenterede, så skulle pengene jo tages fra noget andet, og han udtalte derfor til TV 2, at ”det betyder samlet set, at det går ud over vores børn, vores sundhed og vores ældre”.

Ironisk at Wammen nu prioriterer klima
I mellemtiden er Nicolai Wammen blevet finansminister, og har også skiftet holdning, for på Socialdemokratiets seneste kongres i Aalborg foreslog han, at der skulle bruges en ekstra milliard kroner på klimaforskning.

Selv om det i første omgang var en discount-udgave af Liberal Alliances forslag, lovede Wammen, at der var flere penge på vej.

Men som han tilføjede, så er problemet, at ”målsætningen er så ambitiøs, at regeringen ikke ved, hvordan den konkret kan indfries”, og derfor kunne han ganske enkelt ikke afsætte de nødvendige penge endnu.

Der er en god portion ironi i, at Nicolai Wammen nu alligevel prioriterer klimaet højere end børn, sundhed og ældre, og at han endda er blevet så ambitiøs, at han ikke engang ved, hvordan han skal bruge alle de penge, han gerne vil afsætte.

Men når der nu er politisk opbakning til, at vi skal bruge en del af vores velstand på klimaet, så er forskning et af de steder, hvor vi kan få mest for pengene.

Gretas sejltur er som en molbohistorie
På klimaområdet står valget således mellem de smarte løsninger og de tåbelige løsninger.

Valgkampen handlede mest om det sidste, og hvordan vi skulle ”redde” klimaet ved at lade være med at spise kød og holde op med at flyve.

Da Greta Thunberg i sommer ville vise, at man godt kan rejse over Atlanterhavet uden at flyve, udviklede det sig til en ren molbohistorie, da en rigmand fra Monaco stillede sin sejlbåd og besætning til rådighed.

Efter at have sat Greta af i New York fløj besætningen nemlig tilbage til Europa, mens en ny besætning kom flyvende til New York for at sejle skibet hjem igen.

Og så var indsatsen endda forgæves, fordi det klimatopmøde, som Thunberg skulle deltage i, siden blev flyttet fra Chile til Spanien, hvilket efterlod hende på den forkerte side af Atlanterhavet.

Vi skal udvikle effektive fly og brændstoffer
Eksemplet viser, hvorfor flytransport er kommet for at blive, og hvorfor løsningen ikke er at gå tilbage til sejlskibenes storhedstid, men at udvikle mere effektive fly og nye brændstoffer til dem.

Et fint eksempel er det forslag, som et forskerteam ledet af Syddansk Universitet fremlagde i slutningen af sidste måned, og som viste, hvordan vi med organisk affald (fra blandt andet landbruget) og brint (produceret ved elektrolyse med strøm fra vindmøller) kan fremstille de såkaldte e-fuels, som blandt andet kan bruges til flybrændstof.

Her kunne en konkret anvendelse af den nye klimamilliard være at bygge en egentlig produktionsfacilitet, som oplagt kunne ligge ved siden af aftagerne i Københavns Lufthavn.

Forskning kan gøre en forskel
Danmarks bidrag til de globale CO2-emissioner er så beskedent, at selv om alle regeringens klimaambitioner blev indfriet, ville det end ikke kunne måles på klimaet.

Hvis vi skal gøre os håb om at påvirke den globale klimapolitik, opnår vi derfor intet ved, at vi klæder os i sæk og aske, forsager flyrejser, spiser mindre og fryser mere.

Uanset hvad vi gør i Danmark, vil verdens befolkning og verdens energiforbrug fortsætte med at stige i mange årtier fremover.

Hvis vores indsats skal gøre en reel forskel, er et af de mest effektive midler derfor forskning og udvikling af klimavenlige energiteknologier som for eksempel energilagring, e-fuels, kernekraft og thorium.

Forrige artikel Klimarådet: Lad muligheden for kvoteannullering passere Klimarådet: Lad muligheden for kvoteannullering passere Næste artikel Ole Birk: Elbilerne skal ikke være de skattebegejstrede politikeres malkeko Ole Birk: Elbilerne skal ikke være de skattebegejstrede politikeres malkeko
  • Anmeld

    Armin Vauk · Studerende

    Teknikken alene klarer ikke ærterne

    Med den nuværende stigende udledning set på baggrund af vores CO2 budget, har vi ikke tid til at vente på langsigtede højteknologiske løsninger. Og når klimaforskningen slår fast, at vi skal til at trække CO2 ud af luften omkring 2050, så er der ikke råd til at afsætte ressourcer til at imødekomme det vitale menneskelige behov for at flyve til Mallorca.
    De sikreste klima- og miljøvirksomme handlinger er besparelser og sænket forbrug og med vores levestandard er der rigelig råd til det. Vi gjorde det under oliekrisen - Holland har lige gjort det igen.
    Såfremt de teknologiske løsninger så kommer på plads, kan vi slippe gækken løs igen - klimaet har bare brug for en pause og den kan teknikken ikke levere så hurtig, som der er brug for den.

  • Anmeld

    Karl Iver Dahl-Madsen · Civilingeniør

    Teknologi er løsningen

    Det er en uendelig dårlig ide at nedsætte levestandarden dramatisk nu for muligvis at undgå en beskeden nedsættelse af levestandarden om 100 år hvor vi med sikkerhed er 5-10 gange rigere.
    Fuld fart på den økomiske vækst og den teknologiske udvikling er den meste robuste strategi
    https://klimarealisme.dk/2019/06/28/klima-oekonomisk-vaekst/

  • Anmeld

    Jan Guttulsrud

    Hva skjer med CO2 molekylet ved absorpsjon av et IR kvant ?

    Det hevdes stadig at mer CO2 i atmosfære fører til høyere temperatur. Hva skjer egentlig med et CO2 molekyl når det absorberer et IR kvant med passende energi ? Finnes det et eneste eksperiment som viser at molekylets kinetiske energi øker ? Blir denne energien til translasjonsengi eller rotasjonsenergi i molekylet ? Finnes det IR spektroskppi som indikerer hva som skjer ?
    Det finnes noen få eksperimenter som ikke viser noen endring i temperaturen, så disse må i såfall være gale, eller ikke nøyaktige nok.

  • Anmeld

    SØREN KJÆRSGÅRD · Civilingeniør,Kemi

    Kuldioxid fra atmosfæren

    Skorstensrøg fra et kulfyret kraftværk indeholder ca. 120.000 ppm kuldioxid.
    Der er udført omfattende forsøg med at isolere denne kuldioxid. Energiforbruget kommer ikke under 1/3 af kullenes energiindhold. Så processen er et dødfødt misfoster, er allerede er løbet ud i sandet.
    At trække kuldioxid ud af atmosfæren, hvor koncentrationen kun er 400 ppm er, som enhver kemiingeniør vil vide naturligvis plat umuligt. Med mindre man finder metoder til at lade planter gøre det i tilstrækkeligt omfang.
    Elctrofuel rejser to spørgsmål:
    1. Hvor skalkuldioxiden komme fra?
    2. Brinten kan komme fra den betydelige forekomst af usælgelig vindmøllestrøm. Men forekomsten vil være højst uregelmæssig, så man må opbygge lagre af brint for at kunne få en praktisabel, dvs. kontinuert produktion af elektrofuel. Desværre kan brint ikke oplagres i nævneværdige mængder.
    Så også elektrofuel baseret på vindkraft er en død sild. Der ikke tjener andet formål end at holde charlataner og bedragere beskæftigede.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Vækst - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for klimaet, biodiversiteten og vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det er en ulykke af dimensioner om traditionel teknologiudvikling ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange lønforhøjelser, dyrtidsportioner, skattelettelser, ekspansive finanslove og vækststimulerende tiltag med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

Eksperter om klimaloven: Den kan ikke blive mere bindende

Eksperter om klimaloven: Den kan ikke blive mere bindende

KLIMALOV: Den nye klimalov bliver ”juridisk bindende”, lyder det fra klimaminister Dan Jørgensen (S). Men bliver den så det? Altinget har spurgt to professorer og et tidligere folketingsmedlem, der var med til at forhandle Danmarks første klimalov.