Klimaforsker: Tiden er ikke længere med os. Nu skal vi tænke stort

DEBAT: Tidligere klimapolitisk utilstrækkelighed gør behovet for politisk handlekraft endnu større, skriver Jason Box, der foreslår at stifte en global kulstofreduktionspris, som skal trække på den globale pulje af ingeniører og andre problemknuseres opfindelser.

Af Jason E. Box
Amerikansk klimatolog bosat i Danmark*

Levede COP24 op til forventningerne?

Efter to ugers kompliceret debat ved COP24 i Katowice i Polen i midten af december 2018 vedtog repræsentanter for næsten 200 lande enstemmigt en køreplan for at iværksætte COP21's Paris-aftale, der har til formål at bremse klimaforandringerne.

På topniveau blev resultatet af COP24 ledsaget af forpligtende meldinger som den fra præsident Andrzej Duda fra det kulrige Polen, der sagde, at hans land var "klar til at tage sin del af ansvaret". Opløftende var også ordene fra den danske klimaminister: "Vi har vist, at med hårdt arbejde og stort engagement kan vi få Paris-aftalen til at flyve."     

Mens ordene vækker den vigtige følelse af håb, er der blevet skrevet meget om, at udsigterne til succes med at holde opvarmningen under to grader, for ikke at nævne 1,5 grader, virker usandsynlige og bliver mere uklare, hvis ikke der udvises ny politisk handlekraft1, 2.

Tiden er ikke længere med os
Den hovedpointe, jeg gerne vil have frem, er, at selv efter det nødvendige skift til kulstofneutral energi, har vi stadig 900 milliarder ton usynlige elefanter i rummet, der skal håndteres.

Der er nemlig stadig behov for at fjerne 900 gigaton3 CO2-ækvivalenter4 fra atmosfæren for at nå eller komme under den sikre øvre grænse på 350 ppm (parts per million) CO2-koncentration for blandt andet at forhindre: det uigenkaldelige tab af Antarktis og Grønlands iskappe; en medfølgende forhøjelse af vandstanden og en uregerlig verden, som bliver konsekvensen af migrationskaos. CO2-koncentrationen ligger nu på 406 ppm og ramte i midten af århundredet 270 ppm, over dobbelt så meget som den præindustrielle koncentration.

Fordi tidligere klimapolitik har været gennemgående ineffektiv, er tiden ikke længere med os. Klimaforandringernes effekter er ikke længere skjulte og vil blive stadigt alvorligere. Tiden er inde til politisk handlekraft.

Hvad gør vi nu?
På den begrænsede plads her vil jeg præsentere en enkelt stor idé, et løsningsforslag, der er ny og ambitiøs nok til at stabilisere klimaet inden for så kort en periode, at det er politisk relevant.

Hermed opfordrer jeg til stiftelse af en global kulstofreduktionspris5 med ansøgninger om støtte om to år fra nu, i 2021. Deltagende lande skal nu hver forberede deres bidrag med en frivillig andel af BNP til en fond. Deltagelse er ikke påkrævet. Hvad andelen af den samlede fond bliver, afhænger af den andel af spinoff-teknologi, hvert land ejer. Politikerne får to år til at fastsætte reglerne.

Jeg er blot en klimatolog med en mening, men det er de klimadelegerede og økonomerne, der kan tage debatten op under COP25, 11.-22. november 2019 i Chile.

Efter lancering af foretagendet inden for de næste to år, i begyndelses af 2021, skal fonden nå op på cirka 100 milliarder euro, et beløb, der blot svarer til en lille del af de nationale forsvarsprogrammer.

I starten af 2020 åbnes for ansøgninger med frist i starten af 2021 om støtte til et kulstofreduktionsprojekt med en milliard euro over tre år. Blandt de mange godkendte modtagne ansøgninger vælger et videnskabs- og ingeniørpanel de 50 mest effektive og miljøansvarlige projekter. Modtagerne bliver annonceret i 2022. Efter tre års testperiode kan de ti mest lovende projekter modtage yderligere ti milliarder euro til at udrulle teknologierne over de næste ti år (til og med 2035).

Således vil der inden for et årti være startet utallige selvstændige kulstofreduktionsselskaber. Hvad der vil være mest effektivt, kan vi ikke forudsige, men det vil naturligt vise sig over tid.

Ser du, sådan et projekt vil trække på den globale pulje af ingeniører og andre problemknuseres meget slagkraftige opfindelser for at skabe en slagkraftig løsningsportefølje. Lad os gå i gang. Vores samfunds tryghed afhænger af det.

Tidslinje:
2020: Lancering af konkurrencen og åbning for forslag
2021: Fonden når 100 milliarder euro, ansøgninger modtages
2022: De første 50 modtager pris
2025: De 50 mest lovende projekter udnævnes med pris på 10 milliarder euro til de mest lovende teknologier til et 10-års projekt.
2035: 10-års projektet afsluttes.

...

1 - http://sciencenordic.com/can-we-really-limit-global-warming-%E2%80%9Cwell-below%E2%80%9D-two-degrees-centigrade 

2 - https://www.youtube.com/watch?v=PqvUw6OcE8M&feature=youtu.be 

3 - En gigaton svarer til 1.000 billioner kilo

4 - Carbondioxid ekvivalent

5 - Måske i samarbejde med https://www.xprize.org/ 

*Jason Box er forsker med ti års erfaring med undervisning i klimatologi og miljøvidenskab på et amerikansk universitet. Han har forsket i Grønlands is og klimaforhold de seneste 25 år og stået bag mere end 20 videnskabelige udgivelser om Grønlands is og klimaforhold. Han følger klima- og energiøkonomi og -politik tæt. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Kommentator revser medierne: Nej, der findes ikke to sider af klimakrisen Kommentator revser medierne: Nej, der findes ikke to sider af klimakrisen Næste artikel Dansk Elbil Alliance: Forlæng elbilers fritagelse fra elafgift med fem år Dansk Elbil Alliance: Forlæng elbilers fritagelse fra elafgift med fem år
  • Anmeld

    john jørgensen · pensionist

    Plantevæksten?

    Go plan Jason. EU har (har haft?) gang i "4/1000 initiative" hvor jordbruget får penge for at oplagre CO2 i jorden. Potentialet siges at være enormt, 70 gigaton/år globalt (tal fra bla FN) Dette tal kan ikke holdes i mange år, men kan formentlig købe os ekstra tid til at få andre løsninger og udfasning af de fossile på plads. Satidig gir denne opbygning af planetens muldjord en lang række bivirkninger, alle positive (eks mindre tørke, mere stabil nedbør, mindre oversvømmelser, afkøling af jordoverfladen, nedbrydning af metan m.fl)

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Faste?

    Visse grupper i samfundet påfører sig selv lejlighedsvis faste, både af religiøse, sundhedsmæssige og andre grunde.

    Såfremt vore børn og børnebørn skal have en chance for at omstille sig fra nutidens overforbrug skal de måske begynde med en lejlighedsvis faste i deres ressourceforbrug.

    Hensigtsmæssige områder at tage fat på efterspørges.

Ekspert: Den danske klimalov er forældet

Ekspert: Den danske klimalov er forældet

INTERVIEW: Den danske klimalov er ikke forpligtende og tager heller ikke højde for Paris-aftalen. Sådan lyder det fra en international ekspert, der har kortlagt klimalovgivningen i Europa.