Forsker: Undskyldninger om et komplekst landbrug mindsker ikke CO2-udslippet

Af Gorm Bruun Andresen
Professor, Aarhus Universitet

Den væsentligste årsag til global opvarmning er, at vi fortsat graver enorme mængder kul, gas og olie op fra undergrunden og brænder det af. For eksempel brænder et almindeligt dansk kulkraftværk cirka én velvoksen sæk grillkul af hvert sekund. Det bliver vi nødt til at stoppe med.

I Danmark sætter sommerens brede energiforlig rammerne for, hvordan el og varme kan blive fossilfrit. Det er vigtigt, for energisektoren står for omkring halvdelen af vores samlede CO2-udledninger. I store træk kommer den anden halvdel nogenlunde ligeligt fra transportsektoren og fra landbruget.

Det er derfor klædeligt, at regeringen med klima- og luftudspilet foreslår nye ambitiøse mål for transportsektoren. For det er i vores biler, busser og tog, at det meste af olien brændes af som benzin og diesel. Ambitionerne på landbrugsområdet står derimod ikke mål med de tilsvarende emissioner.

Rimelig sikkerhed om markedsvilkår
Af alle forslagene på transportområdet, så er forslaget om stop for salg af nye benzin- og dieselbiler i 2030 klart det vigtigste. For mens man godt kan mindske CO2-udledningen fra en bil ved at gøre den eksisterende teknologi mere effektiv, så kan man ikke fjerne udledningen helt uden at skifte til for eksempel el- eller brintbiler. Derfor er det vigtigt, at politikerne tager langsigtede beslutninger og derved viser vilje til at stå fast på forslaget.

De producenter, der satser på at skalere de nye teknologier op, har brug for en rimelig sikkerhed for favorable markedsvilkår, og de, der fortsat holder fast i fossile brændsler, bør have vished for det modsatte.

Det er helt klart, at et moderne landbrug ikke kan kalde sig bæredygtigt uden at blive CO2-neutralt. Enten direkte eller indirekte.

Gorm Bruun Andresen

Regeringens konkrete oplæg til omstilling af taxa- og bustransport til fossilfri alternativer inden 2030 er meget positive og bør tilpasses til mange flere offentlige og private områder allerede nu. Det er jo ikke taxakørsel, der udgør størstedelen af transporten. Vores mange dieseltog bliver ikke nævnt med et ord i oplægget. Det er en skam, for CO2-udledninger fra skandaleramte områder har desværre samme negative effekt på klimaet som alle andre udledninger. Togdrift kan i øvrigt omlægges til el med kendte løsninger.

Dårlige undskyldninger
Landbruget frigiver klimagasser fra mange forskellige kilder. For eksempel fra husdyrenes fordøjelsesproces, gødning samt bearbejdning af jorden. Det er ærgerligt, at klima- og luftudspillet ikke for alvor tager fat på at reducere disse omfattende udledninger i stedet for at undskylde sig med, at det er et komplekst område, hvor der skal tages mange hensyn. For det er helt klart, at et moderne landbrug ikke kan kalde sig bæredygtigt uden at blive CO2-neutralt. Enten direkte eller indirekte.

Et oplagt sted at starte kunne være med en grøn “transport”-politik for landbruget. Store traktorer og andre tunge maskiner kan ikke umiddelbart omstilles til elektricitet ligesom taxaer. Men diesel kan udskiftes 100 procent med biodiesel eller andre fossilfri alternativer, som er kompatible med de eksisterende forbrændingsmotorer.

Biobrændsler bliver af mange forskere opfattet som en begrænset ressource, som netop bedst anvendes til sådanne formål. Også på den lange bane. Produktion af biobrændstof er i øvrigt et område, hvor dansk forskning og erhvervsliv har en international styrkeposition, og det vil gå fint i spænd med den markante satsning på biogas, som blev vedtaget i Energiforliget 2018.

Regeringen skriver i indledningen til klima- og luftudspillet: ”Som grønt forgangsland kan vi inspirere andre til handling”. Klimaet sætter en stram deadline for rettidig handling, og det bliver spændende at se, om regeringen og resten af Folketinget sætter handling bag ambitionerne, så Danmark kommer til at gå foran på transport- og landbrugsområdet, ligesom vi længe har gjort det på energiområdet.