Forskere: Biobrændsel til fly vil kunne halvere landbrugets klimaaftryk

KLIMA: Der venter muligvis Danmark et nyt vindmølleeventyr. Forskere peger på, at landbruget vil kunne reducere sin udledning af klimagasser med 50 procent ved at producere biobaseret flybrændstof.

Halm, gylle og strøm fra havvindmøller vil ifølge Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kunne halvere landbrugets klimaaftryk – ved at skabe biobaseret flybrændstof.
Halm, gylle og strøm fra havvindmøller vil ifølge Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kunne halvere landbrugets klimaaftryk – ved at skabe biobaseret flybrændstof.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Mikkel Lind Sorgenfrey

Landbrug er en af de største klimasyndere. Men de konkrete løsningsforslag har ikke ligget lige for.

Nu har landbruget selv en løsning, som de mener hverken vil gå ud over forbrugere eller producenter.

Den består af tre ingredienser: halm, gylle og strøm fra havvindmøller. Dét vil ifølge Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kunne halvere landbrugets klimaaftryk – ved at skabe biobaseret flybrændstof. Og der vil være nok til hele den danske flytrafik. Teknologien kaldes SkyClean og er godt nyt for klimaet, mener Landbrug & Fødevarer.

”Hvis vi vil bekæmpe klimakrisen og sikre, at den globale temperaturstigning ikke overskrider 1,5 grader, må vi finde nye løsninger. En vigtig løsning, som landbruget kan bidrage med, er at omdanne halm og gylle til flybrændstof og samtidig halvere vores eget klimaaftryk,” siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Der er ingen tvivl om, at hvis der er politisk vilje til at afsætte midlerne, så kan det potentielt blive et nyt, stort forretningseventyr for dansk industri.

Henrik Stiesdal
Adm. direktør i Stiesdal A/S

En tidshorisont på fire til fem år
SkyClean-teknologien er dog ikke flyveklar, men stadig på forskningsstadiet. Ifølge FN’s Klimapanel (IPCC) har vi dog kun frem til 2030 til at løse klimakrisen. Så det helt store spørgsmål må være, hvornår SkyClean kan realiseres.

”Om fire til fem år,” siger forsker Anne Winding fra Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Men projektet mangler 400 millioner kroner, og tidshorisonten på fire til fem år forudsætter, at pengene kommer nu.

”Vi har brug for, at politikerne sætter handling bag alle klimaambitionerne og finder penge til forskning i og udvikling af projektet her og nu,” siger Thor Gunnar Kofoed.

Udvikleren af SkyClean mener, at det er nødvendigt med støtte fra staten, for at projektet kan blive til virkelighed.

”Man får ikke nye teknologier på banen uden en eller anden form for subsidier. Det er meget vanskeligt at få nogen til at investere i noget, der er så tværsektorielt som det her, hvor man både skal have landbrugssektoren, vindkraftindustrien og universiteter med,” siger Henrik Stiesdal, adm. direktør i Stiesdal A/S.

0:000:00