Forskningsdirektør: Vi nærmer os sidste chance i klimakampen

DEBAT: Vi har løsningerne til at ændre kurs i klimaforandringerne. Men viljen til at handle og samarbejde om dem skal findes nu, skriver direktør af UNEP DTU Partnership John M. Christensen.

Af John M. Christensen
Direktør af UNEP DTU Partnership

Advarselslamperne lyser for fuldt blus, når det gælder klimaet og klodens fremtid.

Scenen er derfor sat for det COP24-møde, der i starten af december skal forsøge at få den politiske proces op i gear.

Desværre er realiteten, at det lige nu går alt for langsomt på det politiske niveau. Og der er desværre ingen indikationer på, at tempoet reelt er på vej op.

På COP24-mødet i Katovice i Polen skal de bagvedliggende regler og rammer for Parisaftalen på plads. Det kan lyde kedeligt, og er det sikkert også, men hvis vi skal undgå de allerværste konsekvenser af klimaforandringerne, så har COP24 en enorm betydning.

Endnu et wakeupcall
Den seneste Klimarapport fra IPCC, FN's klimapanel, siger i virkeligheden ikke meget, som vi ikke vidste i forvejen.
Verden er hastigt på vej mod temperaturstigninger på over tre grader, og vores hidtidige indsats har været aldeles utilstrækkelig.

Rapporten er endnu et wakeupcall i en lang række.

Vi er milevidt fra målet i Parisaftalen om at holde temperaturstigningen under 2 grader og helst under 1,5.

Der er reelt intet, der tyder på, at vi kan lykkes med at holde stigningen under 1,5 grader. Vi har allerede passeret én grad, og hvis vi skal holde os under de to, så er der behov for, at politikerne på det kommende COP-møde viser vilje til kollektivt at øge ambitionerne og komme med konkrete nye målsætninger for at reducere udledningen af drivhusgasser yderligere.

Vi er ved at løbe tør for chancer
Hos UNEP DTU Partnership er vi ved at lægge sidste hånd på vores årlige UNEP Emissions Gap-rapport. Rapporten dokumenterer hvert år, hvor langt verden er fra målene i Parisaftalen, og bliver brugt at videnskabsfolk og politikere verden over.

Med de nye input fra IPCC kan vi se, at der er blevet endnu længere til målet. Afstanden mellem det, vi har lovet at gøre, og dét, som der reelt er brug for, er vokset.

Sammen med FN's generalsekretærs klimatopmøde næste år er COP24 nok en af de sidste chancer for at undgå de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

For selvom målene i Parisaftalen lige nu er langt væk, så er det utroligt vigtigt at fortsætte klimaindsatsen.

Hver halve grad, temperaturen stiger, betyder uhyrligt meget, og der er skræmmende konsekvenser for hele økosystemer, hvis vi ikke får ændret på den nuværende kurs mod en stigning på over tre grader.

Der mangler visioner
Jeg bryder mig generelt ikke om den dommedagsstemning, som hersker i nogle dele af klimadebatten, for vi har stadig muligheder for at skabe en bæredygtig fremtid.

De nødvendige tekniske løsninger eksisterer allerede. Det eneste, der mangler, er politisk mod og vilje.

Det er klart, at en omstilling af denne størrelsesorden tager tid. Men jeg mener, at en af de helt store forhindringer er manglen på (politiske) visioner.

Der mangler visioner for, hvordan vores samfund og liv kan komme til at se ud i en klimavenlig fremtid, og det gør det kun endnu sværere at få den grønne omstilling op i det gear, som er nødvendigt.

Jeg har som klimaforsker været med siden det allerførste COP-møde i Berlin i 1995, og jeg må indrømme, at det nogle gange er svært at bevare optimismen.

Men der er simpelthen ikke noget alternativ til at arbejde sammen om at løse verdens klimaudfordringer.

Forrige artikel Frie Energiselskaber før Radius-samråd: SEAS NVE får advarselslamperne til at blinke Frie Energiselskaber før Radius-samråd: SEAS NVE får advarselslamperne til at blinke Næste artikel Naboer til vindmøller: Påstande fra Vind­mølleforeningen er kyniske og fejlagtige Naboer til vindmøller: Påstande fra Vind­mølleforeningen er kyniske og fejlagtige
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.